Sunde råd rammer kun de veluddannede

Ufaglærte spiser generelt alt for meget sukker og dårlig fedt, mens universitetsuddannede nærmest er fanatiske med kun at få sunde madvarer indenbords.

(© COLOURBOX)

Social ulighed er ikke kun økonomisk, har forskerne for længst fundet ud af. Den slår også igennem indenfor sundhed: Folk med lange uddannelser lytter til sundhedsanbefalingerne. Danskere med korte eller ingen uddannelser bliver derimod ved med at leve usundt, skriver videnskab.dk.

- Der er helt klart en social slagside inden for sundhed, og selv om den ene oplysningskampagne afløser den anden, sker der ingen forbedringer. Vores kampagner preller simpelthen af på nogle danskere, siger Dorte Brogaard Kristensen til videnskab.dk.

Hun er adjunkt på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet og har forsket i, hvordan danskere tager imod oplysningskampagner om sundhed.

Udkantsdanskere døjer med sygdom og fedme

Ikke nok med at sundhed er socialt ulige fordelt. Der er også geografisk forskel på, hvor ernæringsrigtigt vi spiser. I Danmarks søvnige provinsbyer, som i forvejen døjer med butiksdød og arbejdsløshed, lever folk så usundt, at de bliver mere overvægtige og får flere livsstilssygdomme end folk i storbyerne.

I de større byer er mange derimod dygtige til at spise gulerødder og bage speltbrød. Men det hænger sammen med, at folk i universitetsbyerne som regel har længere uddannelser end dem i udkanten af Danmark.

- Det er en gammel problematik, som man har prøvet at løse i mange år, men uligheden i sundhed er bare blevet større og større, og nu ser det ud til, at der er sket en stagnation, siger Betina Verwohlt fra Aalborg Universitets Center for Sundhedskommunikation.

Hun er i gang med at undersøge, hvordan forskellige rygekampagner virker, og det viser sig også, at højtuddannede reagerer først på kampagnerne, og flere af dem holder op med at ryge end folk med kortere uddannelser.

- Det kan hænge sammen med, at de højtuddannede i kraft af deres uddannelse er vant til at søge og vurdere information. De er vant til at skelne mellem, hvad der er vigtigt og pålidelige, og hvad der ikke er, siger Betina Verwohlt.

Folk med kort eller ingen uddannelse hører måske myndighedernes sundhedskampagner, men samtidig er der en større chance for, at de tror på, at de bliver slanke af at spise chips, hvis der står light på posen. Hvis man har en længere uddannelse, er man derimod skolet i at sortere i information og at vurdere, hvor den kommer fra.

- Derfor ved de højtuddannede, at man næppe kan stole på en chipsfabrikant, som skriver på posen, at de friturestegte kartoffelskiver slanker.

Ikke tid til sundhed

Der er også en mere praktisk grund til, at ufaglærte danskere ikke ændrer deres livsstil, selv om de gang på gang får at vide, at det kan betale sig at skifte bagerens hvide franskbrød ud med rugbrød og pomfritterne ud med rosenkål.

Hvis man er ufaglært eller har en kort uddannelse, er der en større chance for, at man ikke kan få sunde vaner til at passe ind i hverdagen.

- Højtuddannede har ofte lettere adgang til sundhed end de lavest uddannede. De har typisk bedre råd til gode og friske råvarer, og så har de ofte mere fleksible arbejdstider, som gør det lettere at få tid til at dyrke motion i hverdagen, siger Betina Verwohlt.

Det kan også handle om, at mennesker som regel tilpasser sig det miljø, de er en del af: Hvis man har venner og familiemedlemmer, som elsker pommes fritter og drikker to liter sodavand om dagen, er der en større chance for, at man også selv gør det.

Facebook
Twitter