Vand, vand, VAND...

Vand er vigtigt. Især når det bliver varmt, så har vi ekstra brug for væske.

(© Colourbox)

Ligesom træer og planter visner vi uden vand. Og udover at holde os i live, medvirker en god væskebalance til at opretholde vores præstationsevne og energiniveau. Derfor skal du drikke rigeligt, hvis du vil fungere fint i ferien.

Fordamper- Kroppens vand fordamper mere i varmen, end når det er koldt, derfor har vi brug for ekstra vand i takt med, at temperaturen stiger, siger fitnessekspert Anne Bech.

Hovedpine og svimmelhedHun påpeger, at det kan være alvorligt at komme i væskeunderskud, og det kan give gener som hovedpine, svimmelhed og væskeophobninger.

Og når det er varmt, kan man i værste fald besvime.

Som en motorFuldstændig som en motor skal have brændstof for at køre, bruge tog forbrænder vores krop cirka to liter vand i løbet af en almindelig dag, og man siger, at vi skal indtage samme mængde for at kunne have det optimalt.

To en halv literPå en almindelig dag i almindelig temperatur anbefaler Anne Bech således, at vi indtager et par liter vand.

- Når det er sommer, så skal du have i hvert have en halv liter vand mere end dit normale indtag. Det samme gælder, når du motionerer, anbefaler Anne Bech.

Vin kræver vandSkal du drikke andet end vand, anbefaler hun urtethe eller andet, der ikke er vanddrivende. Desværre hører kølig hvidvin ikke til i den læskende afdeling - tværtimod skal du huske at drikke et glas vand pr alkoholiske genstand, du drikker.

Pas på ældreÆldre menneskers muskelmasse er mindre end yngres - og derfor falder kroppens væskeindhold markant med alderen. Så for ældre er det særligt vigtigt at få nok at drikke - også i varmen.

Vand børneneTil hverdag skal børn ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger drikke en til halvanden liter væske om dagen - afhængigt af temperatur og aktivitetsniveau. Og i sommervarmen opholder de sig typisk mere ude og er aktive, så de brænder mere krudt af end normalt, så da har de også brug for mere vand.

Tilbyd vandet- Børn er faktisk gode til at drikke, når de har brug for det. De skal bare huskes på det, så de skal tilbydes vand mange gange om dagen, siger Anne Bech.

Og find bare kreativiteten frem her: Vandmelon, hjemmelavede sodavandsis og farverige smoothies med frugt - med eller uden mælk - er alt sammen måder at gøre det lidt sjovere at huske - og holde - på vandet.

Pas på saft og sodavandMen vandet er bedst: For børn mellem syv og 15 år lyder Fødevarestyrelsens anbefaling at de højst drikker en halv liter sodavand eller saft om ugen. For børn under syv er det højst en kvart liter om ugen - især, hvis der også skal være plads til andre søde sager i regnestykket.

Selv saft og sodavand uden sukker er skidt: Det giver ligeså mange syreskader på tænderne, som de sukkerholdige drikke.

Vil du vide mere om vand:

  • Omkring 70 procent af et voksent menneskes kropvægt udgøres af vand.

  • Et menneske kan leve uden mad i mere end en måned, men kun uden vand i omkring en uge.

  • Når et menneske føler tørst, har det mistet omkrig en procent af sit optimale vandindhold.

  • Et menneske skal drikke to liter vand dagligt for at leve sundt. Et menneske drikker i gennemsnit 75.000 liter vand gennem et liv.

  • Man kan blive forgiftet af at drikke for meget vand for hurtigt. Det sker, fordi vand fortynder natriumindholdet i blodet og forårsager ubalance i vandet i hjernen.

  • Selvom sodavand, kaffe og te er næsten 100 procent vand indeholder de også koffein. Koffein virker dehydrerende, idet det forhindrer vand i at vandre til de steder i kroppen, det skal bruges.

  • Vand fjerner affald fra kroppen, når det udskilles.

  • Vand regulerer kroppens temperatur. Hvis du har feber, skal du derfor drikke meget vand.

Kilde: Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet.

Facebook
Twitter