VIDEO: Lilis brystløft gik galt – nu kan hun ikke amme

Lili og 11 andre danskere viser deres ødelagte kroppe frem, fordi de vil advare andre mod at gøre ligesom dem.

(© DR)

I DR3-programmet ’Min krop til skræk og advarsel” står 12 danskere frem og blotter deres ødelagte krop for at advare andre danskere mod at gøre som dem.

Én af dem er 37-årige Lili fra Søborg, som fik lavet et brystløft i Thailand, der slet ikke gik efter planen.

- Jeg går i panik, da jeg vågner, og det går op for mig, at der er noget helt galt. De er kæmpestore, og der er ar og syninger over det hele, og det ser forfærdeligt ud, fortæller hun.

Se Lili fremvise sin krop og fortælle, hvad hun ikke kan lide ved den:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54201d41a11f9d121896041a

Lili blev mobbet med sine bryster

Motivationen bag Lilis brystoperation rækker helt tilbage til barndommen, hvor hun ikke havde det godt med sig selv og sin krop.

Hun blev mobbet med sit hår, sine briller, sin bøjle på tænderne, sin hudfarve og sine bryster, som hun hadede allerede dengang.

- Når du bliver mobbet, ligesom jeg blev, så tænker du: ”Hvad er det, der er galt med mig?”

- Og da jeg allerede havde det rigtig skidt med mine bryster, så måtte det jo være det, siger hun.

Se Lilis råd til den yngre og mere usikre udgave af sig selv:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54201dc86187a209d400c1ac

Lili er nødt til at pumpe mælken ud

Det er ikke kun de grimme ar, som Lili ærgrer sig over. Hun er alenemor med tre børn, og det yngste er kun tre måneder gammelt, men på grund af brystoperationen kan Lili ikke amme.

- Både mælkekanalerne og nerverne er blevet skåret over og er blevet berørt for meget til, at jeg kan få produktionen op. Der kommer simpelthen ikke nok mælk ud, fortæller hun.

Hun bruger en pumpe til at få mælken ud, men hun kan sidde i 45 minutter uden overhovedet at være tæt på at fylde flasken.

- Jeg ville meget hellere sidde og hygge sammen med mine børn, så det er rigtig ærgerligt, at være fanget af en pumpe i stedet for. Det er ekstra hårdt, fordi jeg føler mig så utilstrækkelig.

Du kan se 6. og sidste afsnit af 'Min krop til skræk og advarsel' i aften kl. 21:30DR3 eller på dr.dk/tv, hvor du også kan finde de forrige udsendelser.

FacebookTwitter