Vinterbadning: 'Det føles som en million nåle mod kroppen'

Vinterbaderklubberne får stadig flere medlemmer. Kim og Jane er to af dem, der elsker det kolde gys.

Det kan være rigtig svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har det sådan. Men der findes nogle mennesker, som slet ikke kan undvære deres faste dukkert i iskoldt vand om vinteren. De er vinterbadere. Men hvad får dem til at elske kuldeschokket? Det har vi spurgt flere af dem om:

Kim bliver pirrelig uden sit vinterbad

Kim Overgaard begyndte at vinterbade som 17-årig, men lagde det på hylden i en del år, da han stiftede familie. Men tog det så op igen for syv år siden. (© Kim Overgaard)

Hver morgen, hele vinterhalvåret, tager 55-årige Kim Overgaard sig en dukkert i det iskolde vand i Roskilde Fjord. Og nogle gange igen om aftenen.

Sådan har det været de seneste syv år.

Han står op klokken 4.45, går en tur med hundene, pakker tasken og kører de tyve minutter fra hjemmet i Ølstykke til Roskilde Vinterbaderklub.

I omklædningsrummet klæder han sig nøgen, tager en badekåbe på, stikker fødderne i badetøflerne, tager to håndklæder over armen og en drikkedunk i hånden. Så går han ned til saunaen, tager badekåben af og hænger den på knagen, og så er tiden inde til det første dyp.

- Jeg går stille og roligt ned ad trappen, og lader mig langsomt omfavne af det kolde vand. Jeg går helt ned under vandet, også med hovedet.

- Og når man har været nede et minut eller to, så føles det som om, at der er en million nåle, der prikker i kroppen. Det er meget intenst og meget voldsomt, men det er også præcis det, der er en del af glæden.

Man bliver høj af det

Ved første dyp svømmer Kim Overgaard fem meter den ene vej, og fem meter den anden vej. Så går han op igen, skyller sig under bruseren, tager en tår vand, og går ind i saunaen og sætter sig på øverste hylde sammen med de andre vinterbadere.

- I løbet af et par minutter kommer humørløftet, suset. Man kan simpelthen ikke andet end at smile. Der frigives så mange endorfiner, at man bliver helt høj og glad i låget af det.

- Og når man så er godt varm, så er det dejligt at komme ud igen og blive kølet ned. Anden gang svømmer jeg lidt længere ud, omkring 25 meter, og tilbage igen.

Igen går han op, bruser sig, tager en tår vand og går ind i saunaen. Og så fremdeles, 3-4-5 gange. Efter sidste dyp går man ikke i sauna, fortæller Kim Overgaard:

- Efter sidste dyp, er det en god ide at frottere sig med håndklædet, gnubbe hele kroppen, så man får godt gang i blodet. Og så er man bare klar til dagen.

Konen sender ham ud at bade

Kim Overgaard nævner tre gode grunde til, at han er vinterbader: For det første har hans helbred fået et kæmpe boost, han har faktisk ikke været syg i de seneste syv år.

For det andet er det lykkefølelsen og humørsuset. Og for det tredje så er der det sociale element, at han bader sammen med andre, som han også får en sludder med.

- Jeg vil sige, at det er stærkt vanedannende. Jeg har aldrig nogensinde mødt en, der har prøvet vinterbadning, som har sagt: ”Det gør jeg aldrig igen”. Det er så fantastisk.

- For mig er der bare én bagside af medaljen: Hvis der er nogle dage, hvor jeg af den ene eller anden grund ikke får badet, så kan jeg mærke det på humøret. Så bliver jeg humørsvingende og pirrelig. Og så siger min kone som regel til mig, ”kan du så få pakket tasken og komme ud at bade”. Og så får jeg mit gode humør tilbage igen.

Jane startede selv en klub

Jane Stark er så glad for at bade om vinteren, at hun for tre år siden startede en vinterbaderklub i den lille by Jels i det sydlige Jylland. Så nu er hun formand for De Blå Istapper.

- Den første vinter var vi 12-14 medlemmer, som badede og brugte saunaen. Nu er vi 100 medlemmer, og alene de seneste par måneder har vi fået 60 nye medlemmer.

Jane Stark etablerede Jels Vinterbaderfestival. (© Jane Stark)

I Jels vinterbaderklub bader de i en ferskvandssø, og stedet hvor de holder til, er et gammelt søbad. Men der er blåt flag, så det er god badevandskvalitet.

- Oprindelig var her nogle gamle interimistiske omklædningsrum med lidt for megen fri luft for oven og forneden, og som havde set sine bedste dage. Og så var der roklubben.

- Men der var nogle ildsjæle i byen, som ville sætte det i stand, mest til ære for de mange sommerbadere, der er her i byen. Så der blev søgt og indsamlet penge, så vi fik etableret et nyt hus med gode omklædningsrum. Der er så også et foreningsrum, som kan bruges af kommunens øvrige foreninger også.

- Og så blev der bygget en dejlig sauna med udsigt over vandet, hvor vi kan sidde og holde øje med vejret, ænderne og livet omkring søen. Det er ren mindfulness. Det blev færdigt i foråret 2014.

Der kan snart ikke være flere

Interessen for vinterbadning peaker i Jels lige nu, og medlemsstatistikken viser et meget klart og tydeligt billede af, at det primært er kvinder, der vinterbader. Fire ud af fem er kvinder. Og de fleste af dem er 40+.

- Vi er ved at nå dertil, hvor vi diskuterer om og hvordan, vi kan have flere medlemmer i klubben, hvis tilstrømningen fortsætter.

Hos De Blå Istapper spiller det sociale samvær en stor rolle.

- Vi sidder i saunaen og griner og pjatter. Og som en af mine medvinterbadere siger: "Jeg har aldrig nogensinde set nogen, der har været en tur i det kolde vand, som kommer op og ser sur ud. Alle er glade og smiler fra øre til øre".

- Og det er virkelig sådan, det er. Man har det fantastisk efter at have været ude at bade i det kolde vand, man nulstiller hjernen.

En festival for vinterbadere

Sidste år prøvede man i Jels for første gang at arrangere en vinterbaderfestival. Da deltog 98.

- Og i år gentog vi succes'en, denne gang med 109 deltagere. Det var helt udsolgt, og der kom vinterbadere så langt fra som Nyborg, Silkeborg og London.

- Vi laver ikke vinterbadefestivalen for at tjene penge, men fordi vi synes det er sjovt og har et godt socialt sammenhold. Og den skal ikke være ret meget større, så forsvinder det hyggelige.

En af attraktionerne ved Jels Vinterbaderfestival var store kornbeholdere med varmt vand i, som deltagerne kunne sidde i og nyde en drink og snakke. (© Jels Vinterbaderfestival)

Festival-ideen startede i Skagen

I Skagen var man de første til at afholde en decideret vinterbaderfestival, det var tilbage i 2012. Og baggrunden for opfindelsen var faktisk, at turistbureauet var interesseret i at skabe noget turisme i feriebyen også om vinteren.

Og det blev startskuddet til et samarbejde med den lokale vinterbaderforening.

- Hvert år er deltagerantallet bare steget. Første år var vi knap 100, og forrige år og i år har vi haft en max tilmelding på 270, fortæller formand for Skagen Vinterbaderklub Isbryderne, Mette Hust.

- I år væltede tilmeldingerne ind allerede i starten af november, og i løbet af et døgn var vores 270 pladser udsolgt. Der kom deltagere helt fra Norge og Sverige.

Ideen har spredt sig, og nu er der vinterbaderfestivaller over hele landet. Og de fleste steder tilrettelagt, så programmet spiller sammen med det, som området i forvejen byder på.

- En væsentlig del af vinterbaderforeningen i Skagen er samspillet med naturen og kulturen. Så festivalens program rummer masser af guidede ture i området, besøg på gallerier, restauranter og butikker, fortæller Mette Hust.

Skagen Vinterbaderfestival
Facebook
Twitter