Boller op, boller ned …

De er store, runde og fyldt til randen med tyk creme eller blødt flødeskum. Men hvad er egentlig ideen med fastelavnsboller?

(© Colourbox)

Man siger, at julen varer lige til påske, men hvis man spørger bagerforretningerne, så kommer der en meget langvarig fastelavn imellem. Faktisk er der fastelavn allerede lige umiddelbart efter nytår, hvis man kigger på bagerens hylder, som i ugevis bugner af fastelavnsboller i alle mulige farver, med enten creme, remonce eller tykt, blødt flødeskumsfyld. Men hvorfor er det egentlig, at vi spiser fastelavnsboller? Det hænger - som navnet antyder - sammen med fasten, som man fra middelalderen holdt i 49 dage op til påskesøndag. - I fasteperioden var det forbudt at spise både kød og hvedebrød og drikke mælk og alkohol. Derfor holdt man store fester inden fasten, hvor man mæskede sig i alle disse fødevarer i store mængder, fortæller Louise Lundgren Berg, der studerer ernæring og sundhed på Professionshøjskolen Metropol. Tirsdag er fastelavnsbolledag Flæskesøndag, i dag kendt som fastelavnssøndag, og flæskemandag var de to sidste dage inden fasten, hvor man måtte spise kød, så da gjaldt det om at spise så meget som muligt. - Tirsdagen var sidste dag, man måtte spise hvidt brød, og derfor bagte man boller og fyldte dem med blandt andet sukater, pomeranser og rosiner. Og det er dem, vi i dag kender som fastelavnsboller. - Man kogte oven i købet bollerne, inden de blev bagt, og derfor kunne de holde sig meget længe - helt op til et år. I dag er fastelavnsboller jo ikke så meget boller, men mere wienerbrød. Og det kan vi takke en vis Frk. Jensen for. - Frk. Jensen - hende, som vi kender fra kogebogen - var en af de første, der lavede fastelavnsboller som wienerbrød. Og det blev pludselig en mulighed for alle, da margarinen gjorde sit indtog, forklarer Louise Lundgren Berg. De er selvfølgelig ikke sunde Fastelavnsboller, bliver bagt på en dej, der indeholder både store mængder fedtstoffer og sukker, og derfor skal bollerne sidestilles med andet sødt bagværk og kager. - Hvis man gerne vil bage og spise fastelavnsboller til fastelavn - og ikke har planer om at faste i 49 dage bagefter - er mit bedste råd derfor mådehold, siger Louise Lundgren Berg. - De klassiske fastelavnsboller smager vidunderligt, og derfor synes jeg bestemt, at man skal unde sig selv at nyde en fastelavnsbolle til fastelavn. Hvis man alligevel gerne vil spare på kalorierne, så har Hjerteforeningen hjertevenlige opskrifter på fastelavnsboller.

Facebook
Twitter