Brevkasse: Hvor meget kanel må knægten få på havregrøden?

December er også sæson for kanel. Men hvor meget kanel må vi egentlig spise, spørger en far til to knægte på 13 år, der gerne vil have kanel på grøden?

grød
Grød smager godt - og helst med kanelsukker, vil de fleste sikkert mene. (© Colourbox)

Spørgsmål til mad-brevkassen:

Kan du hjælpe os med følgende spørgsmål om kanel?

For noget tid siden blev kanelsneglene jo nærmest bandlyst af EU. Men er det kanel-paranoia, eller er der noget om snakken om kanel?

Må vi fx stadig strø kanelsukker på teenage-sønnernes morgengrød?

Og spise to poser kanelboller når vi er på weekend i Sverige? Eller skal vi passe på med kanelen?

Svar fra Marie Steenberger:

Tak for dit gode spørgsmål.

Børn, som dine drenge, på 13 år skal ikke have mere en 0,5 g. ren kassiakanel om dagen på deres havregrød.

Børn på to år må kun få 0,3 g. Det er mindre end en teskefuld kanel, der er blandet med sukker! Og det er der en meget god grund til: Kanel indeholder kumarin, der er et naturligt aromastof, men som også er et giftstof, der er skadeligt for leveren.

Den ægte kanel

Det meste solgte kanel hedder kassiakanel og har et højere indhold af kumarin end ægte kanel (Ceylon kanel). Ægte kanel indeholder næsten ikke kumarin, hvilket også gør smagen lidt mildere. Du kan nemt få fat i den ægte kanel. Udover almindelig kassia kanel sælger Urtekram også den ægte Ceylon kanel fra Sri Lanka. Det fremgår altid af

emballagen
, om der er tale om ægte kanel.

Kanel her og hinsidan

Med hensyn til kanelgifler, så har

EU
fastsat regler for, hvor mange gram kanel, der må være i bagværk.

I Sverige må man bruge mere kanel end i de danske kanelgifler. Det er fordi, grænseværdierne flytter sig i forhold til, hvilken bageteknisk kategori man placerer kanelsneglene i.

Budskabet er, at hvis I køber jeres kanelgifler på den anden side af broen (Sverige), så skal I spare mere på kanelgiflerne, end hvis I køber dem i Danmark.

Facebook
Twitter