Brugsen fylder 150 år: Vi vender tilbage til de gamle indkøbs-dyder

Det store anonyme supermarked er yt, nu vil vi kende varen... og slagteren og grønthandleren.

Super Brugsen i Thisted. Det var her, det hele begyndte, da den første Brugsen så dagens lys for 150 år siden, under navnet Thisted Arbejderforening. (© dr)

Vores indkøbsvaner er under forandring. Nu vil vi købe ind, som vor mormor gjorde det.

Vi er nemlig på vej tilbage til de gamle indkøbsdyder fra før 1960’erne, hvor kun få havde køleskab og kummefryser, og hvor mor ikke var på arbejdsmarkedet, men gik derhjemme og passede mand, børn og hus.

Dengang købte husmoderen ind hver eneste dag: Friske ferske råvarer hos den lokale købmand, slagter, grønthandler og bager. Hun så ham ind i øjnene og vidste, hvor kødet og grøntsagerne kom fra.

Siden gik udviklingen i retning af store supermarkeder med selvbetjening, frostvarer, konserves og mængderabat, da vor mor kom ud at arbejde, men nu er det faktisk de gamle dyder, der vinder frem:

- I dag køber vi i højere grad friske varer, og ikke mindst varer med en historie, fortæller analysechef hos COOP, Lars Aarup.

COOP driver blandt andet Brugsen-butikkerne, som fylder 150 år i dag. I den anledning var TV AVISEN på besøg i Thisted, hvor det hele begyndte i 1866:

En kartoffel med en historie

Da stor-indkøb og frostvarer var på deres højeste, var fem frosne lørdagskyllinger for en hund ugens tilbud i Brugsen.

De fem kyllinger er der måske nok stadig, men de møder hård konkurrence fra osten fra Gammelgaard i Vestjylland og kartoflerne fra det økologiske landbrug Skiftekær på Tåsinge.

Gammelgaard ost

Danskerne aflyser i stigende grad den ugentlige storindkøbsdag, men handler flere gange om ugen, og de vil have friske, sunde og ikke mindst ærlige råvarer, tilføjer Lars Aarup:

- En kartoffel er ikke bare længere en kartoffel, den skal have en identitet for at kunne klare sig.

Vi vil kende hønen

Terroir kalder man det, når det er væsentligt for kunden, at en vare kommer fra et ganske bestemt sted. Og terroir fylder mere og mere i valget af varer:

- Det behøver ikke nødvendigvis være en kartoffel, der er dyrket inden for en radius på 20 km fra, hvor forbrugeren bor.

Men rigtig mange kunder vil gerne købe danske produkter, og rigtig gerne varer med en historie om, hvilken gård på hvilken egn de er dyrket, forklarer Lars Aarup.

Dette skilt er fx spottet på en kylling:

Kyllingen er opdrættet af Jens. (© dr)

- Man skal kunne følge ægget tilbage til hønen, så at sige. Det er en tendens, vi ser i hele landet, og som vi vil se i højere og højere grad de kommende år.

Fødevareskandalerne skubbede på udviklingen

Madsociolog på Professionshøjskolen Metropol, Jon Fuglsang, har også bemærket tendensen.

- Når man fokuserer så meget på historien i varen, så handler det også om tillid til producenten, tillid til produktionsmetoden og tillid til kvaliteten. Selv om det ikke er givet, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og historie. Men det giver en større grad af gennemsigtighed.

- Hestekødsskandalen for nogle år siden satte det på spidsen, det med at man ikke kan have tillid til de store globale aktører på fødevareområdet.

I 2013 rullede en gigantisk kødskandale over det meste af Europa. Den begyndte, da den irske fødevarestyrelse fandt dna fra heste i hamburgere. Senere blev der fundet hestekød i oksekødsprodukter i en lang række europæiske lande, også Danmark.

- Der er kommet en skepsis over for internationale virksomheders produktionsmetoder, og derfor er vi mere trygge ved at kende varens historie og oprindelse, forklarer Jon Fuglsang.

Lægger afstand til discountbølgen

Når man fokuserer på historien bag varens tilblivelse i blandt andre Brugsen, så er det også en måde at distancere sig fra discountbølgen, pointerer Jon Fuglsang:

- Der er i løbet af de seneste år blevet større og større forskel mellem Netto og Brugsen. Ikke bare i forhold til økologi og varer med historie. Brugsen har også udviklet sin helt egen uddannelse til medarbejderne i butikkerne, så de fokuserer på den personlige kontakt, og viden om de fødevarer der sælges.

Og det er selvfølgelig med fuldt overlæg, at man fra COOPs side vælger at satse på faguddannede medarbejdere.

- Vi vil gøre det tydeligt, at vi er anderledes end discountbutikkerne, blandt andet ved at have faguddannede medarbejdere, der ved noget om varerne, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i COOP.

- Det er først og fremmest slagtere, som vi bruger mange kræfter på konstant at videreuddanne, ikke mindst så de bliver bedre til rådgivning af kunderne, Og vi markedsfører dem mere: Ofte vil man kunne se fotos af slagtermesteren i den enkelte butik – og også i tilbudsaviser og annoncer.

Reklame slagter

I mange af butikkerne har man også uddannede bagere og har opgraderet medarbejderne i frugt og grønt-afdelingerne.