DR-redaktør om bagedysten: - Selvfølgelig skaber vi drama i programmet

Der skal være plads til grin, gråd, jubel og frustration mellem kagecremer og lagkagebunde i den sjette sæson af Den store bagedyst. For det handler ikke bare om bagværk, men om 10 ivrige amatørbageres personlige rejser – med en million seere som tilskuere.

(Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Fra chokoladetemperering i mikrobølgeovn, flydende nitrogen, bryllupskager til snobrød, snitter og børnefødselsdag.

Deltagerne gennem fem sæsoner af Den store bagedyst har været igennem en del, og nye udfordringer venter det sjette kuld amatørbagere, der i ni programmer kæmper sig igennem konkurrencen. Og til slut står der kun én mesterbager tilbage.

- Nogle gange sætter vi fuld skrald på de spektakulære og svære bagninger. Andre gange skal det være snitter og pizza, som alle kan gå i gang med derhjemme. Grundingrediensen er, at det er sjovt og fascinerende at se på, siger Søren Olsen, redaktør for Den store bagedyst.

Men hvad foregår der egentlig bag kameraet? Hvorfor har bagerne make-up og stylet hår midt i mousser og mørdej? Og hvad sker der med kagerne efter bagningerne? Her får du svarene på de bagedyst-spørgsmål danskerne stiller allermest.

Hvordan er deltagerne fundet?

Første program sendes i oktober, men vores jagt på deltagere begynder allerede i januar. Først skal man sende en ansøgning med en beskrivelse af sig selv samt et billede. Alle ansøgninger bliver læst igennem, og derefter inviterer vi til casting. Tre arrangementer i Aarhus, tre i København. Vi inviterer 30-40 ansøgere per gang, så vi møder cirka 200 mennesker. Til castingen tager alle bagværk med, som de skal fortælle om. Dem, vi synes lyder spændende, går videre til 2. del af aftenen med samtale og smagning af kagen. Det er cirka 70-75 stykker.

Så bliver 20-24 valgt ud og får en opgave i et skolekøkken, hvor de også møder dommerne for første gang. Opgaven er en klassisk opskrift med kreativ frihed. Det kan være en tærte, medaljer eller en roulade, og de får 1,5 time til at lave den. Under bagningen prøvefilmer vi dem for at se, hvordan de kunne fungere i programmet. Vi leder efter dem, der giver noget af sig selv, selvom de står i en presset situation.

Efterfølgende ringer vi til de 10 udvalgte. Det sker i februar, og så begynder vi med programmerne i april/maj.

Får deltagerne penge for at være i konkurrencen?

Nej, men de får 1400 kroner til at bage for til hvert program. De penge skal dække prøvebagningerne derhjemme og ingredienserne til favoritbagningen samt mesterværket i programmet. Det er vores erfaring, at det beløb rækker til de opgaver, vi stiller deltagerne i programmerne. Hvis de bruger mere end de 1400 kroner, er det for egen regning. Alt, hvad de skal bruge til den hemmelige udfordring, køber vi til dem. Derudover køber vi også basisting til deltagerne som mel, sukker, smør, æg, mm. DR betaler for deltagernes hotelophold, transport og mad under de to dage, et program bliver optaget.

Hvordan forbereder I deltagerne på konkurrencen?

Deltagerne skal have en samtale med en psykolog, før vi begynder at filme programmerne. Vi vil gerne ruste dem til at håndtere det pres, det er at være med i bagedysten. Dels er der en kæmpe offentlighed, som kommer til at forholde sig til dem som mennesker. Der bliver ikke lagt fingre i mellem. Dels er det en udviklingsrejse med præstationsiver, høje krav og ambitioner. Deltagerne skal være rustet til at blive bedømt for noget, de lægger hjerteblod i. For rullende kameraer. Det er også vores mulighed for at se deres sårbarheder, så vi kan passe på dem undervejs.

Hvorfor bager de med make-up, fint tøj og stylet hår? Er det ikke uhygiejnisk?

Vi kommer hverken til at give bagerne hårnet eller handsker på. For de er privatpersoner, og bager ikke i et professionelt køkken. Det har programmet aldrig lagt op til. Deltagerne skal have lov til at gøre, som de gør derhjemme. Vi beder dem om at tage tøj på, der er farverigt. Men ellers må de helt selv bestemme, hvad de vil have på. Med tiden er der skabt en tradition for, at der virkelig bliver givet gas med tøj og styling. Deltagerne går meget op i, hvordan de ser ud og bager uden problemer i jakkesæt, kjoler eller høje hæle.

Hvad må de tage med i køkkenet?

Deltagerne får et basiskøkken med alt fra røremaskiner, dejskraber til skåle, gryder, pander og så videre. Men de må gerne tage egne sager med. De fleste deltagere har flere kasser med grej stående i bageteltet.

Må deltagerne forberede noget hjemmefra?

Både ja og nej. Dommerne vil se, hvad deltagerne kan præstere i konkurrencetiden. Så det, der kræver håndelag, må de ikke forberede hjemmefra. Det kan være chokoladesnirkler, marcipanovertræk, mousser. Men det er en gråzone, for hvad så, hvis man skal lave en rugbrødslagkage? Så kan man ikke nå at bage både rugbrød og kage i konkurrencetiden. Det samme med hyldeblomstsaft, syltetøj eller tørret frugt. For hvor langt skal man så gå tilbage i kæden af tilberedelse? Som udgangspunkt siger vi, at jo mindre de har forberedt hjemmefra, desto bedre.

Hvad sker der med kagerne efter Den store bagedyst?

Når bagerne er færdige med deres kager, går der op til en time, før dommerne smager dem på grund af interviews og fotografering af kagerne. Når dommerne har bedømt kagerne, bliver kagerne flyttet, så deltagerne kan smage hinandens kager. Det lærer de meget af, når de har hørt bedømmelser og smager kagerne med dommernes ord i baghovedet. Deltagerne kan tage resten med hjem, og hvis der er noget til overs, spiser produktionen også gerne med.

Hvor meget hjælp på deltagerne få under bagningerne?

Deltagerne får ingen hjælp af DR, og de må ikke lave noget for hinanden. Vi har den regel, at deltagerne gerne må snakke sammen under bagningerne. Så må de selv bestemme, hvor meget de vil vidensdele. I nogle udfordringer kan vi godt forbyde deltagerne at tale sammen. Det kan være, hvis de skal flette et brød eller andet teknisk, som de selv regner ud. Smugkiggeri kan vi ikke gøre meget ved, men det skal være bagernes egne evner, der bringer dem til resultaterne.

Hvad betyder det, at deltagerne skal bage i et telt?

De skal jo alle bage i et andet køkken og med en anden ovn, end de er vant til. Det kan være en udfordring, da ovne ikke opfører sig ens. Vi har selvfølgelig sørget for, at ovnene i køkkenerne er præcise, så der er helt lige vilkår, når man sammenligner ovnene i teltet. Men de kan bage anderledes – fx hurtigere eller langsommere, end dem deltagerne har derhjemme. Her er det deres intuition og erfaring, der spiller ind.

I teltet kan der også både være en del varmere og en del koldere, end hjemme i deltagernes eget køkken. Det kan faktisk også have en del at sige: Hvis man fx arbejder med chokolade er det svært hvis der er for varmt, og hvis man skal hæve en dej, må det helst ikke være for koldt. Der er også et par andre store forskelle fra bagningen derhjemme. Her skal der jo bages på tid. Og der mange kager, hvor det kræver kreativ tænkning, da man jo f.eks. ikke lige kan lade noget ’sætte sig’ natten over, som man jo ellers normalt ville gøre.

Samtidig skal deltagerne tage med i deres planlægning, at der skal være tid til vi interviewer dem imens de bager. Det ’stjæler’ jo lidt af deres tid. Omvendt så kommer vores søde opvaskere også og tager deres opvask undervejs

Laver I bevidst drama i programmerne?

Ja da! I allerhøjeste grad. Vi laver bruger lang tid på at udtænke udfordringer, som udløser godt tv-indhold. Det kan være opgaver, der kræver meget fingerfærdighed eller kager med svære konstruktioner som fx en Croquembouche eller en isvaffel. Vi forsøger også at overraske deltagerne. Fx som når de skal bage en raw-kage uden en ovn, bruge et bål til snobrød eller når vi inviterer 50 gæster, der skal smage deltagernes kager som en del af bedømmelsen.

Fortæller I deltagerne, at de skal snakke om kage hele tiden?

Deltagerne bliver interviewet ret mange gange i løbet af optagelserne til et program, og de må helt selv bestemme, hvad de taler om. Oftest handler det om kager, da det jo er programmets omdrejningspunkt. Og det er aldrig svært for os at få deltagerne til at fortælle om. For mens vi optager programmerne, er brød og kager omdrejningspunktet i hele deres liv: Når vi optager, når de øver sig og når de diskuterer deres kager med deres nærmeste. Ja, ofte hører vi dem fortælle om, at de også tænker på kager, når de vågner om morgenen, kører i tog eller sidder i et møde på jobbet.

Men helt ærligt. Er det ikke bare et program om kager?

Haha, det synes vi jo ikke. Bagedysten er et program, der viser deltagernes personlige rejser. Et sted, hvor de kan udtrykke sig og udfolde deres kreativitet. Det er sjovt at dyste på færdigheder, smag, udseende, iderigdom og stil. Det betyder afsindigt meget for deltagerne. De har så absurd høje krav til sig selv, så når det lykkes, er der jubel, og når de failer, stråler ærgrelse og frustration ud af dem. Samtidig har de hele Danmarks befolkning som tilskuere i den proces. Det er stærkt.

Den store bagedyst viser, hvor langt man kan komme, hvis man gør sig umage. Og samtidig sætter det fokus på noget, vi kan være fælles om - nemlig glæden ved at bage og spise kager.

Du kan se 'Den store bagedyst' hver onsdag klokken 20 på DR1 eller her på DR TV.

FacebookTwitter