Ekspert: Drop datoen - brug næsen

Nogle fødevarer kan holde sig til evig tid, andre kan overskride 'Bedst før'- datoen med både uger, måneder og år uden at tage skade. Brug lugte-, syns- og smagssansen, opfordrer måltidsekspert

(Foto: Erwin Wodicka - wodicka@aon.at © Colourbox)

Den der pose kidneybønner, som har overlevet sin 'Bedst før'-dato i årevis bagerst i skabet, ryger nok i skraldespanden. Men det er der slet ingen grund til, for den kan overleve os alle sammen uden at tage skade.

Det fortæller Birgitte Escherich, som er måltidsekspert og indehaver af MadMarked. Hun har i 15 år arbejdet både forskningmæssigt og praktisk med fødevarer, og hun er kritisk over for mærkningsordningerne, som i mange tilfælde giver varerne en alt for kort levetid. Det er nemlig producenterne selv, der fastsætter 'bedst før'-datoen.

- Der er big business i madspild. Det er jo en god forretning at få forbrugerne til at købe varer, smide dem ud, når de er udløbet, for at købe nye. I nogle tilfælde er mærkningerne helt ude i skoven, siger hun.

Se, lugt, smag

- Da min oldemor døde, fandt vi et glas solbærsyltetøj, som var 15 år gammelt. Det smagte dejligt. Der er masser af sukker i, som jo virker konserverende. Og på en pakke Himalaya Salt, jeg købte, stod der, at saltet var 2 millioner år gammelt. På bagsiden stod 'Bedst før: 2015'. Det er jo absurd!

Birgitte Escherich opfordrer:

- Brug altid næsen. Hvis kød er blevet harsk eller fisk for gammelt, er man ikke i tvivl, når man lugter til det.

En tommelfingerrel er, at tørrede produkter har en lang holdbarhedsdato, fordi der ikke kan gro organismer på. Er der fedt i maden, kan det bliver harsk. Men også her vil næsen hjælpe på vej.

Holdbarheden kan deles op i to kategorier: Den kliniske, som handler om sundhedsrisiko, og den sensoriske, som handler om kvalitetsoplevelsen. Ifølge Escherich kan kun meget få råvarer - kød, fisk og muggen mad - gøre os syge, med mindre selvfølgelig at råvarerne har været udsat for dårligt behandling eller dårlig hygiejne. I alle andre tilfælde kan man lade synet, næsen og smagsløgene afgøre, om maden stadig er værd at spise.

Kvaliteten daler

At en overskridelse af 'bedst før' kan gå ud over madens kvalitet er ifølge lektor i fødevarevidenskab Michael René fra professionhøjskolen Metropol forklaringen på industriens forsigtige datomærkning.

- Producenterne vil give forbrugeren den bedste oplevelse af et produkt. Det kan datomærkninger være med til at sikre, idet en dato kan indikere, hvornår kvaliteten af produktet bliver væsentligt forringet. Produkter, der er gået over dato, vil ganske ofte have en ringere kvalitet eksempelvis i forhold til smagen, siger Michael René.

For eksempel kan man godt bage brød af mel, der har overskredet datoen, men det brød, man bager, vil være mere tørt, end hvis man bruger frisk mel, forklarer han.

Birgitte Escherichs tommelfingerregler:

  • Fødevarer, der kan holde sig for evigt: Sukker, salt, edikke, tørrede bælgfrugter, hele krydderier.

  • Fødevarer, der kan holde sig i årevis/årtier: Mel, korn, pasta, ris, nudler, tomatpuré, remoulade, sennep, chilisovs, marmelade, soya, kirsebærsovs, mørk øl, tørrede svampe og tomater.

  • Fødevarer, der kan holde sig i dage-/ugevis: Mælk, yoghurt, creme fraiche, fløde, æg, ost.

  • Fødevarer, man skal være opmærksom på efter udløbsdatoen: Fisk, pålæg, kød - i særdeleshed hakket kød og fars.

Facebook
Twitter