Ekspert om superfood: Der findes ikke mirakel-mad

Kål, bær og nødder får ofte tillagt nærmest magiske evner for sundheden. Men i virkelighedens verden er det en meget kompleks sag at afgøre, hvor sunde enkelte madvarer egentlig er.

Der findes mange fødevarer, der er sunde for dig. Men det er forbudt at reklamere med, at en fødevare kan kurere sygdomme, selvom man faktisk ofte kan læse det. (© Gettyimages)

Magasinerne, jeg bladrer i, lover mig, at hvis jeg tilsætter min aftensmad hvidløg, så indeholder det stoffet allicin, der sænker mit blodtryk - og virker blodfortyndende og blodprop-opløsende.

Og rosenkålen er anti-aging kål, så det batter - og samtidig indeholder den såkaldt fytokemiske stoffer, som skulle beskytte mod mig mod kræft - især brystkræft.

Det samme gælder, hvis jeg bruger 'middelhavseleksiren' olivenolie.

Tilsvarende kan jeg læse om avocado, nødder, bær, broccoli, tomater, bønner og mange, mange flere fødevarer, der gentagne gange omtales som værende 'super'.

Mad med særlige egenskaber

Og hånden på hjertet, det lyder jo godt - men lyder det også for godt til at være sandt?

- Ingen eksperter bruger nogensinde udtrykket ’superfood’. For få år siden hørte vi meget om såkaldt ’functional food’, som også skulle være mad med særlige egenskaber. Og i min optik er det som om, at jo mere man lovpriser det i artikler – desto mere sandt tror folk, det er. Men det er desværre et marketinggimmick.

Således siger seniorrådgiver Heddie Mejborn fra DTU Fødevareinstituttets afdeling for Risikovurdering og Ernæring.

- Personligt mener jeg, det er forkert at fremhæve visse produkter – eksempelvis blåbær, som er blevet lovprist utallige gange – og så tror folk, at når bare man husker at spise de her ’vidunderbær', så kan det næsten være ligegyldigt, hvad man ellers spiser. Men sådan hænger tingene jo ikke sammen.

Det må man skrive

I mange tilfælde skrives der om eksempelvis gojibær, avocado, broccoli, tomater, mandler og andre fødevarer i samme kategori, at de er ekstra virkningsfulde mod en række sygdomme.

Men må man det?

- Du må godt sundhedsanprise et produkt, hvis der foreligger en godkendelse fra EU Kommissionen. Det er kommissionen, der på baggrund af videnskabelig evidens skal godkende, hvilke ingredienser eller indholdsstoffer i fødevarerne, der må anprises. Og man skelner mellem ernæringsanprisninger, hvor man oplyser, at fødevaren fx har et højt indhold af visse vitaminer eller fibre, og sundhedsanprisninger, hvor man fortæller hvilken fysiologisk funktion fødevaren har på kroppen og i forhold til sundhed, forklarer Heddie Mejborn.

- Som fx mørk chokolade. Den må man gerne sundhedsanprise, fordi det indeholder flavonoler, hvor der er dokumentation for, at de påvirker blodkarrenes elasticitet og bidrager til normal blodforsyning til kroppen. Det må man godt skrive. Men man må ikke skrive, at det modvirker blodpropper.

- Det fremgår fødevarelovgivningen, at man ikke må sige, at en fødevare kan forebygge, behandle eller lindre sygdom. Den type udsagn er forbeholdt lægemidler.

Fødevarer med meget af det gode

Anprisningsreglerne gælder i hele EU, så herhjemme må vi godt anprise produkter – bær og kål eksempelvis – fordi de er meget næringstætte. Det vil sige, at de indeholder mange vitaminer og mineraler pr. 100 gram.

- Mandler, nødder, fede og magre fisk, frugt og grønt, mælkeprodukter, fuldkornsprodukter og kød er alle eksempler på fødevarer, som er næringstætte og derfor må anprises. Og de er alle produkter, som indgår i en sund og varieret kost, som myndighederne anbefaler, forklarer Heddie Mejborn.

Det er vanskeligt at undersøge, hvordan en enkelt fødevaregruppe påvirker os mennesker. Ofte læser man om undersøgelser, der skulle dokumentere en speciel effekt. Men Heddie Mejborn forklarer, at ofte stammer dokumentationen fra forsøg, der er foretaget i laboratorier og i reagensglas.

- Men den slags reagensglas-undersøgelser siger kun noget om, hvordan de pågældende stoffer virker i den plante, frugt eller grøntsag, det drejer sig om. Men det siger ikke noget om, hvad der sker, når planten kommer ned i de menneskelige tarme. Fx antioxidanter, som forekommer naturligt i planter, men som ikke nødvendigvis virker som antioxidanter, når vi spiser dem - det er der dog nogle antioxidanter, der gør, fx C- og E-vitamin.

De store og dyre undersøgelser

En anden måde, man kan undersøge, om der skulle være en effekt ved enkelte fødevarer, er ved store såkaldte kohorte undersøgelser.

- En kohorte-undersøgelse er en dyr og langsommelig affære. Det foregår ved, at man rekrutterer en gruppe mennesker, man tager blodprøver på dem og beder dem føre dagbog over deres mad i en periode.

- Efter en årrække – 5 - 10 år - vender man tilbage til samme gruppe af mennesker og gentager prøver og spørgsmål. Man inddeler fx forsøgsdeltagerne i grupper, efter hvor meget frugt de spiser. Så ser man, om der er flere syge i gruppen, der spiser mindst frugt sammenlignet med gruppen der spiser meget frugt. Hvis det er tilfældet, så kan det være et tegn på, at et højt frugtindtag giver lavere risiko for, at man udvikler den pågældende sygdom.

Men Heddie Mejborn supplerer, at der en del er usikkerhed knyttet til den slags store kohorte-undersøgelser, fordi de eksempelvis ikke tager højde for, om folk undervejs har ændret på deres kostvaner.

Det er kedeligt, men det virker

Så hvad skal man tro på som forbruger, når man læser ord som ’mirakel’ og ’super’ i forbindelse med vores fødevarer?

- Når du læser om en fødevare, at den vil redde dit liv, hvis du spiser det – så skal du være på vagt og bruge din sunde fornuft. Der findes ingen madmirakler, og husk i øvrigt, at hvis du spiser ensidigt af få fødevaregrupper, så risikerer du derimod at få mangelsygdomme.

- Spis varieret og lidt af det hele fra alle fødevaregrupper. Jeg ved godt, at det har vi hørt mange gange før, og det lyder velkendt og kedeligt - men det er mit bedste råd, siger Heddie Mejborn.