Er unge virkelig så dårlige til at lave mad?

Særligt yngre danskere er forfaldne til nem mad og takeaway. Men måske skal vi ikke være så bekymrede, påpeger professor.

Danskernes madkultur og forbrugsvaner ændrer sig over tid. (© COLOURBOX)

Pizza og pølsehorn er blandt fastfood-favoritterne i Danmark, og ifølge en undersøgelse fra 2013 fra DTU Fødevareinstitutteter det særligt de unge mellem 18 og 34, der er forfaldne til at droppe madlavningen. Det er dog ikke ensbetydende med, at unges evne til at lave mad halter, forklarer blandt andre Bente Halkier, der er professor på Roskilde universitet og i mange år har forsket i madkampagner.

- Vi voksne kan godt blive bekymrede for, at de unge ikke kan lave mad. Men vi har ikke rigtigt nogen tal, der understøtter det ene eller det andet, siger hun.

- Vandene er delte, for det kommer an på, hvordan du definerer kompetencen til at lave mad. Det kan også være en kompetence til at sammensætte et måltid.

Fra Palæo til biksemad

Bente Halkier har for nyligt interviewet en række unge danskere om deres forhold til convenience-food.

- Der var alle madvaner repræsenteret: Lige fra ham, der levede af frossen biksemad, til unge, der levede efter alle mulige mad-regimer som ’low-carb’ og ’palæo’, siger hun.

Hun mener ikke, at man kan kalde de unge madanafalbeter, for convenience-food er både populært, når det kommer fra ’snasken’ på hjørnet og den fine restaurant.

- Måske kan de unge ikke lave hjemmelavet syltetøj, men så kan de måske sammensætte en lækker sandwich eller lave en wok-ret, som deres forældre ikke kan.

Madlavning var stadig et ideal for de unge, påpeger hun.

- De unge havde en forestilling om, at når de blev ældre, så ville de nok begynde at lave mere mad.

Romantisk forestilling

Dansk madkultur er atter til diskussion efter, at Fødevareministeriets 'Måltidstænketank' torsdag kom med tre råd til, hvordan danskernes madkultur bliver bedre.

Det første råd opfordrer danskerne til at lære at lave mad, og det kan ifølge Bente Halkier ses i et større perspektiv. Blandt andet skal vi passe på med at romantisere madlavningen.

- Husmoren for 80 år siden var ikke nødvendigvis dygtigere til at lave mad. Da folk indvandrede til byen, var der allerede mangel på sammenhæng mellem husarbejde og udearbejde, siger Bente Halkier og fortæller, at den britiske arbejderklasse for eksempel købte 'pies' som færdigretter – længe før, McDonalds åbnede dørene for

første gang.

Madlavning er dannelse

Madsociolog Jon Fuglsang fra professionshøjskolen Metropol er enig i, at madlavningskompetencer skal passe til et moderne samfund.

Alligevel efterlyser han et langt større fokus på madkundskab i folkeskolen.

Der er undersøgelser, der viser, at du bliver bedre til at gennemskue takeaway, hvis du selv laver mad. Det styrker vores forbrugskompetencer, siger han. Det kan godt være, at man kan leve af sund takeaway i fremtiden, men jeg mener, at alle skal have tilbuddet om at lære at lave mad. Det er en del af vores dannelse for at kunne drive en husholdning på længere sigt.

Facebook
Twitter