Fire gode råd: Sådan får du nemt flere grøntsager i hverdagen

Det skal være nemt, hvis vi skal spise mere grønt i en travl hverdag.

(© Colourbox)

Mange af os spiser ikke nok grøntsager, og når vi endelig spiser grønt, så holder vi os til de samme 5-6 grøntsager, som vi altid spiser.

En af forklaringerne er, at i en travl hverdag så holder vi os til de velkendte opskrifter, og vi har ikke overskud til at eksperimentere med nye opskrifter med ukendte rodfrugter eller kål.

- Det kræver energi og overskud at ændre sine madvaner, så det skal ikke ske i ulvetimen i hverdagen. Men i weekenden kan man måske prøve at eksperimentere med nye opskrifter med anderledes grøntsager, end man plejer at bruge, siger Line Damsgaard, der er ernæringschef i Landbrug & Fødevarer.

Fire gode råd om grøntsager

Også i en travl hverdag er der dog nogle nemme tips, som kan gøre, at vi får lidt mere grønt indenbords.

Her er fire gode råd fra Landbrug & Fødevarers hjemmeside voresmad.dk:

  1. 1

    Tilgængelighed: Sørg for, at der er og grønt i hjemmet, på arbejdspladsen, i madpakken, på tur og hvor det ellers kan være passende at spise grøntsager.

  2. 2

    Gør det nemt: Skær grøntsager ud i mundrette stykker og sæt en skål på bordet om eftermiddagen til at tage den værste sult inden aftensmaden. Sæt også grøntsager på sofabordet om aftenen, når I skal se tv. Adfærdsforskere har fundet frem til, at vi spiser langt mere, når det allerede er skåret ud.

  3. 3

    Tilsæt grøntsager, hvor du kan: Put fint skårede eller blendede grønsager i sovsen, sammen med kødsovsen, i frikadellerne og lignende. Det er sundt og giver god smag.

  4. 4

    Køb convenience: Har du travlt? Så brug convenience-grønt som for eksempel revne gulerødder eller frostgrønsager. På den måde slipper du for at bruge alt for meget tid på at hakke og snitte. Convenience-grønt er lige så sundt som de hele grøntsager, du køber i butikkerne.

Facebook
Twitter