Fup og fakta om fem super-fødevarer

Findes der fødevarer med så specielle egenskaber, at de kan gøre os smukkere, sikre os mod sygdom og få os til at leve længere?

Laks er en af de fødevarer, som jævnligt bliver fremhævet for sine mange gode egenskaber. (© Gettyimages)

Der er nogle fødevarer, som bare automatisk får en guldmedalje for sundheden. De såkaldte super-foods er blevet udråbt til at være særligt fantastiske.

Og der skal ikke mange museklik til, når man googler ordet ’superfood’, før man sidder med stribevis af lovprisninger af madvarer, der angiveligt skulle have en række ekstraordinære egenskaber.

Lige fra at være anti-aging, til at gøre os mere vitale, virile, virke antiinflammatorisk, beskytter mod solens skadelige stråler og holder os i det hele taget aktive og robuste og i live i meget lang tid.

Så vi samlede 10 danske og internationale artikler om de såkaldte superfoods. Og på baggrund af de artikler, fandt vi frem til de fem råvarer, der blev fremhævet flest gange.

Lev Nu har herefter bedt Heddie Mejborn, seniorrådgiver fra DTU Fødevareinstituttets afdeling for Risikovurdering og Ernæring, om at kommentere noget af det, der i disse artikler fremhæves om de her 5 'superfoods' i særklasse:

(© dr)

Om laks skriver et dansk magasin blandt andet: Laksen har mange sundhedshatte på: Superprotein til blodsukkerbalance, vægtkontrol og energi. Omega-3 fedtsyrer, som slanker dig, giver dig klare tanker og kysser betændelsestilstande væk. DHA (docosahexaensyre) til bedre hjernefunktion og koncentration samt forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

Heddie Mejborns kommentarer:

- Med hensyn til det, der skrives om laksens ’superprotein’ og dets egenskaber - jeg ved ikke, hvorfor det skulle påvirke blodsukkeret. Og mht vægtkontrol – der er ikke videnskabelig dokumentation for at sige, at fiskeprotein skulle være specielt i forhold til vægtkontrol, men nogle studier tyder på, at en samlet kost med højt proteinindhold kan hjælpe med vægttab og vægtvedligehold efter vægttab, og laksen har et højt proteinindhold, så det kan give et godt bidrag til kostens samlede proteinindhold.

- Mht. energi er jeg usikker på, om der menes kalorier – som laks selvfølgelig bidrager med – eller om der menes, at man bliver mere udholdende. Det sidste er der ingen videnskabelig dokumentation for.

- Omega-3 fedtsyrer slanker ikke. Hvad menes med ’klare tanker’? – det kan man ikke måle, så det kan ikke dokumenteres. ’Kysser betændelsestilstande væk’ – man må ikke sige om fødevarer, at de forebygger, kurerer eller lindrer sygdom. Der er nogle, der mener, at omega-3 fedtsyrer styrker immunforsvaret, men det er vanskeligt at dokumentere.

Ifølge et dansk magasin, så er grønkålen en af de grøntsager, der indeholder flest vitaminer og antioxidanter og er rig på kalcium og jern. De senere år er den sat sammen med forbyggelse af kræft, skrives der. Det skyldes dens høje indhold af polyfenoler.

Heddie Mejborn forklarer om grønkåls-teksten:

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at grønkål er en af de mest vitaminrige grøntsager. Man kan tjekke det på vores www.foodcomp.dk. Her kan man søge forskellige fødevarer frem og se deres indhold af næringsstoffer, herunder vitaminer.

- Det er korrekt, at grønkål har et højt indhold af calcium, og at det ligger lige på grænsen til også at kunne anprises for et højt jernindhold (det kan anprises som kilde til jern).

- Jeg kan godt tilslutte mig, at grønkål er en udmærket fødevare. Den har bl.a. et højt indhold af kostfibre, som mange danskere ikke får nok af.

Ud over sundt fedt byder avocadoen på masser af kostfibre. De er med til at sænke kolesteroltallet og risikoen for flere kræftsygdomme. En enkelt avocado dækker omtrent 25 procent af dagsbehovet for disse ufordøjelige planterester, og den er dermed en af de helt store perler på dette område. Den fede avocado er også stoppet med vitaminer og mineraler, og derfor fortjener den så absolut status som et vaskeægte bud på betegnelsen ‘powerfood’, skriver et dansk magasin for mænd blandt andet.

Heddie Mejborn kommenterer:

- Avocado har et højt indhold af (mono)umættede fedtsyrer, og kostfiberindholdet er 5,2 g/100 gram, hvilket gør avocado til en ’kilde til fibre’ ifølge anprisningsreglerne. Hvis vi regner med, at den spiselige del af en mellemstor avocado vejer 145 gram, så vil den bidrage til kosten med 7,5 g kostfibre, hvilket er ca. 25 procent af de 30 gram fibre, man i gennemsnit anbefaler voksne at indtage per dag.

Mandler skulle efter et ugeblad være en skattekiste af ædelstene. Holder huden smidig og ungdommelig, fibre og protein, som er nødvendig til vækst og reparation af celler. Indeholder e-vitamin, som bekæmper de frie radikaler og reparerer skader i underhuden. Desuden beskytter planteolierne dig mod at få hjertesygdomme. Har du allerede for højt blodtryk eller er i risiko for at få det, så vil aminosyren L-Arginin få det på plads. Og ifølge et andet magasin, så skulle nødder og mandler nedsætte risikoen for at få diabetes, fordi det holder blodsukkeret stabilt.

Heddie Majborn kommenterer:

- Mit personlige bud på en ’super fødevare’ er mandler. De indeholder 20-25 gram protein, har et højt kostfiberindhold, en god fedtsyresammensætning og er ’kilde til’ eller har ’højt indhold’ af så mange vitaminer og mineraler, at man vil kunne sætte ca. 100 godkendte sundhedsanprisninger på. Det gælder muligvis også andre nødder. Om mandlerne holder huden smidig og ungdommelig, kan jeg ikke udtale mig om.

- Mandler har et højt indhold af E-vitamin, som er en antioxidant, og som dermed hæmmer dannelsen af fire radikaler – i hvert fald i mandlerne! Men om mandlerne har samme effekt i mennesker er straks vanskeligere at vise.

- Man må ikke sige, at planteolier beskytter mod hjerte-karsygdomme, men på grund af deres fedtsyresammensætning kan de bidrage til at nedsætte risikoen for, at man udvikler hjerte-karsygdomme.

- I rapporten ’Helhedssyn på nødder – en risk-benefit vurdering’ har vi gennemgået den videnskabelige litteratur og vurderet evidensen for sammenhængen mellem indtag af nødder og risikoen for at udvikle en række sygdomme. Vi fandt meget få studier af effekten på diabetes og blodsukkerregulering, og der var ingen sikker effekt. Men vi vurderede, at der var videnskabelig dokumentation for, at personer med et højt nøddeindtag (20-30 g/dag) havde lavere risiko for at få hjerte-karsygdom end personer, som sjældent eller aldrig spiser nødder.

(© (c) DR)

Det skrives der bl.a.:Det mest tjekkede stof i hvidløg er svovlforbindelsen allicin. Det er i sandhed et superstof. Ikke alene er det dokumenteret for dets effekt på hjerte og kredsløb, fordi det nedsætter mængden af kolesterol, men det virker også antibakterielt og kan give selv den mest barske virusinfektion baghjul. Også elsket for at give cellulitis et velfortjent smæk, samt boost til hud, hår og negle. Stoffet sallycystene menes også at forebygge kræft.

Heddie Mejborn kommenterer:

- Hvidløg er et godkendt naturlægemiddel, og dermed må man anprise det for visse sygdomsforebyggende egenskaber. Men den kræftforebyggende virkning er ikke er dokumenteret.

- At love at hvidløg kan give ’selv den mest barske virusinfektion baghjul’ er at tage munden for fuld. Hjerteforeningen skriver: ’Hvidløg har traditionelt været anvendt mod infektioner. Enkelte små studier finder et lidt kortere forløb af forkølelse’, så jeg vurderer, at dokumentationen for effekt på immunforsvaret er svag. Effekten på cellulitis, hud, hår og negle kan jeg ikke udtale mig om.

Facebook
Twitter