Genmodificeret sojaproduktion har store konsekvenser

Vi danskere vil ikke spise genmodificeret mad. Til gengæld spiser vores landbrugsdyr mere end 1,5 mio tons genmodificeret soja hvert år. Der produceres, hvor folk der bor i dyrkningsområderne i stigende grad bliver syge. Meget tyder på at det er sprøjtemidlet, Roundup, der er synderen.

Så langt øjet rækker er markerne dækket af genmodificeret soja. De mange tusinde hektar argentinsk jord sprøjtes flere gange om året for at holde afgrøderne fri for insekter og ukrudt. Sojaen er genmodificeret og designet til at modstå sprøjtegiften glyphosat, som er den aktive ingrediens i Roundup. Det betyder, at bønderne kan sprøjte Roundup direkte på marken og slå alt ukrudtet ihjel, uden at beskadige selve sojaplanten. Den oprindelige tanke var, at man kunne reducere forbruget af sprøjtemidler, fordi man kun behøvede ét ukrudtsmiddel. Men sådan er det ikke gået.

Stigende mængder sprøjtemiddel

Brugen af glyphosatprodukter som Round Up er tværtimod steget eksplosivt i Argentina, siden man startede med at producere GMO soja. Fra 14 mio. liter årligt i 1996 – til over 200 mio. liter årligt i dag, fordi man i stigende grad oplever ukrudt, der er resistent overfor glyphosaten.

Madmagasinets Mette Frisk har været i Argentina for at se på de problemer, som beboerne tæt på den intensive sojadyrkning, og lokale læger mener skyldes glyphosat, som sprøjtes på markerne med både slæbemaskiner og fly.

Problemerne er overhyppighed af kræfttilfælde, misdannelser og problemer med fertiliteten, og ses især i de byer, der ligger tæt op ad markerne.

Dr. Medardo Ávila Vazquez, som er børnelæge på Universitetshospitalet i Cordoba siger:

- Det vi ser, er et stort antal misdannelser. De kvinder som bliver gravide i sprøjtningssæsonerne, har op til 6 gange så stor risiko for at abortere eller få børn med misdannelser. En meget mærkbar karakteristik i disse regioner er også, er at kvinderne har svært ved at blive gravide.

33 % dør af kræft

En af de kvinder, der har oplevet det på egen krop er Susana Marquez. Hun har været gravid 17 gange, men har kun ét barn.

Og fordi den slags historier ikke er enestående i området har nogle kvinder fra regionen slået sig sammen for at kæmpe mod sprøjtning nær beboelsesområder. De kalder sig ”Mødre af ituzaingó”  - opkaldt efter det kvarter i udkanten af Cordobá, hvor de bor. Det er et kvarter med en kedelig  statistik, som mødrene kan dokumentere: Her er 33% nemlig døde af kræft, siden man begyndte at sprøjte. Nu kæmper mødrene for at sprede budskabet om sprøjtemidlernes farlighed.

Man ved ikke hvad det er

Herhjemme har lektor Jette Rank forsket i Roundup og glyphosat i mere end 20 år. Og ifølge hende er der god grund til at lade alarmklokkerne ringe.

For selvom glyphosat er et forholdsvist gennemprøvet stof, så udgør det kun en del af sprøjtemidlet Roundup, resten af stofferne i Round Up er ifølge Jette Rank, ukendte. Det er hjælpestoffer, som skal få glyphosaten til at trænge ind i planterne, og de stoffer skal ikke deklareres.

Og det dén ukendte cocktail af glyphosat og hjælpestoffer, der bekymrer forskeren. Og når hun ser på erfaringerne i Argentina, er hun ikke i tvivl om, hvad der bør gøres: ”Der er rigtig mange klokker der ringer her, synes jeg. Så selvfølgelig burde man måske anvende det der hedder forsigtighedsprincippet. Fordi hvis det er sådan, at det både kan være kræftfremkaldende og påvirke fertiliteten, så burde man måske nok reducere anvendelsen af det”, siger Jette Rank til Madmagasinet.

 

Du kan se mere i Madmagasinet, i aften kl. 21.55 på DR1

Facebook
Twitter