Hvorfor spiser man skidne æg i påsken?

Vi forbinder påskemaden med æg. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor det eksempelvis hedder skidne æg?

I gamle dage var æg en luksus-spise, men i påsken spiste man masser af dem - i retten skidne æg. (© Colourbox)

I dag forbinder mange påskemaden med æggeretter, lam, kylling - og for mange måske også med den specielle påskebryg til.Men hvad gjorde man før? Specialist i egnsretter Stig Lou Mortensen er dykket ned i traditionerne:- I gamle dage lød menuen på rugmelsgrød, skidne æg og syvkål eller nikål. I nogle egne fik man ”Plovgrød” og ”Tromleæg” hvilket egentlig blot var andre navne for rugmelsgrød og skidne æg. Desuden spiste man havrekager og æbleskiver i påsken. Man spiste retterne på følgende dage:- Skærtorsdag spiste man kålsuppe også kaldet syvkål eller nikål, der blev lavet af syv eller ni slags kål og nye grønne skud.- Overvintret kål f.eks. grønkål og hvidkål blev suppleret med brændenælde og skvalderkål m.m. alt sammen kogt med flæsk og jævnet med byggryn.

En fredag med tarvelig mad - Langfredag var årets mest stille og sorgfulde dag. Man mindedes, at det var denne dag Jesus blev henrettet ved korsfæstelse!- Overalt spiste man den mest tarvelige mad. Rugmelsgrød var det mest almindelige. Men hvis man kom honning på, ville man ganske bestemt slippe for mavepine resten af året!- På denne dag måtte man ikke sy, strikke, spinde m.m. Gjorde man det alligevel, var det sikkert og vist, at man fik bulne fingre. Mændene måtte naturligvis ikke arbejde, og der måtte hverken synges eller festes.En skidt lørdag- Påskelørdag kaldtes også "skidtlørdag" eller "skiden lørdag" fordi det var vaskedag. Et andet navn - "Stumpelørdag" - viste, at man fandt dagen for kort til alt det, der skulle nås inden den højhellige søndag. - Historisk var det den eneste tid på året, hvor almindelige mennesker spiste æg i store mængder, og det var festmad. Skidne æg er således opkaldt efter denne dag.I en række ældre beretninger finder man oplysningen om, at man gerne skulle spise et æble påskemorgen.- Dette skulle ske på fastende hjerte - og æblet kunne visse steder indeholde en snaps! "Snapse-æblet" skulle bl.a. modvirke dårligdomme som rygværk og lignende i det kommende år. Masser af æg i påskedageneOg så lød menuen ellers fortsat på de skidne æg.- Der spises skidne æg, husk på det blev betragtet som festmad. I dag spiser vi som sagt lammekød og kylling, men historisk set har det ikke været muligt før fryseren kom ind i de danske køkkener,og før man begyndte at importere lammekød samt producere kyllinger hele året. I helligdagene efter påske kom de skidne æg atter på menuen.Sådan laver man skidne æg med spinat: (4 portioner)300 g frisk ny spinat4 æg friske og store1 spsk smør1 spsk hvedemel2 dl mælklidt groft salt og cirka1 spsk. grov sennep, f.eks.fiskesennepTilbehør: godt rugbrødSådan gør du:Pil stilkene af spinaten og skyl den fri for jord i koldt vand. Lad spinaten dryppe af.Bring 1/2 l vand i kog og læg forsigtigt æggene ned i det kogende vand. Læg tætsluttende låg på. Kog æggene smilende 6-7 minutter. Læg æggene i koldt vand før de pilles.Smelt smør i en gryde ved middel varme. Pisk melet i til alt smørret er suget op. Pisk mælken i lidt ad gangen. Pisk konstant til blandingen er jævn og klumpfri. Kog ved svag varme i ca. 5 min., mens sovsen piskes for ikke at brænde på.Vend skyllede spinatblade i og lad dem falde sammen, det tager 1-2 minutter. Smag til med salt og sennep.

Facebook
Twitter