- Jo, superfood findes faktisk!

Således siger Lisbeth Tordendahl, der er biopat og blandt andet er forfatter til kogebøger og blogger på sund-forskning.dk. Hun har en holdning til mad, og hun er af den opfattelse, at mad rent faktisk kan gøre noget for vores helbred.

- Der er ingen præcis definition på, hvad der skal være superfood. Men det er en betegnelse for madvarer, som indeholder ekstraordinært store mængder af gavnlige stoffer. Som fx vitaminer, mineraler, antioxidanter og i visse tilfælde sunde fedtsyrer, blandt andet omega-3, forklarer hun.

Ifølge Lisbeth Tordendahl så skal man ikke nødvendigvis til fjernere himmelstrøg for at hente eksotiske bær, vi kan række ud i egen baghave og hente bær, bønner, frø, kål og bær. Både de sjældne og de gamle sunde kendinge er på hendes liste over superfood.

Men er det ikke fødevarer, som allerede findes på myndigheders liste over de officielle kostråd, der giver os basis for et sundt liv?

- Jo, delvist, men jeg synes ikke, at myndighedernes kostråd er konkrete nok. Jeg mener, der fx er forskel på, hvad grøntsager indeholder, grøntsager er ikke bare grøntsager. Jeg mener, det er langt mere hensigtsmæssigt at præcisere og oplyse folk om, at når vi vælger de grøntsager, der er mest farverige, så får vi langt flere af de såkaldte sekundære plantestoffer som fx flavonoider. Jo kraftigere farver frugt, bær og grøntsager har, desto større er deres indhold af farvepigmenter, og mange undersøgelser viser, at disse farvepigmenter har stærke antioxidative egenskaber. Dvs. de kan beskytte vores celler mod skader fra frie radikaler, virker antiinflammatorisk og kan på den måde forebygge en række sygdomstilstande.

Men hvorfra henter du din viden, når vores myndigheder siger, at man ikke må sige at vores fødevarer beskytter mod sygdom?

- Jeg forsøger at holde mig ajour med ny forskning ved at læse dansk og udenlandsk litteratur og efteruddanne mig på området. Der er efterhånden talrige undersøgelser - både danske og udenlandske - der dykker ned i de mange gavnlige stoffer, der er i planter.

- I arbejdet med min e-bog om kål er jeg stødt på en undersøgelse, som viser, at næringsstoffer i kål kan være medvirkende til at nedsætte risiko for hjerte-kar lidelser og brystkræft blandt andet. Der findes mange undersøgelser, som dykker ned i de mange gavnlige stoffer, der er i planter og frugt. Blandt andet en metaanalyse (med resultater fra flere af hinanden uafhængige studier) med mere end 100.000 mennesker, som viste, at personer med en kost rig på flavonoider fra broccoli, te, løg og æbler havde 20 procent lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. ( Fra bogen 'Superfood', Maria Helena Nyblom).

Men argumentet fra myndigheder og mange forskere er jo, at mange af de forsøg, der er lavet om indhold i planter, stammer fra forsøg i reagensglas – og man ved ikke om planten opfører sig på samme måde, når den kommer i de menneskelige tarme?

- Det er jeg enig i, men hvorfor se bort fra de undersøgelser, der er lavet på mennesker, der netop viser en positiv effekt? Der er også foretaget befolkningsundersøgelser, som viser, at planter virker som medicin. Blandt andet en undersøgelse fra Syddansk Universitet, der har vist, at de gamle kål-typer har en effekt i forebyggelsen af type 2 diabetes. Den viste, at efter 12 uger blev disse patienter erklæret diabetesfri, forklarer Lisbeth Tordendahl.

Hvad er det så for undersøgelser, du mener, vi skal stole på?

- Jeg mener, at der findes meget dokumentation – blandt fra den svenske læge Maria Helena Nyblom, der for få år siden skrev en bog om superfood – og fra mange andre undersøgelser, og jeg forstår ikke, hvorfor vores fødevaremyndigheder ikke ser nærmere på dem.

Men du siger samtidig også, at man ikke ved at spise nødder, broccoli og hampefrø skal tro, at man er sikret - men man kan jo godt komme til at tro sådan, når man læser ugeblade – er det ok, synes du?

- Nej, det er ikke i orden, for vores krop og sundhed er langt mere kompleks end som så. Men det er ærgerligt, når vi gang på gang får at vide i artikler, at der er overhovedet ikke er noget, der hedder superfood – jeg er bange for, at man desillusionerer en masse mennesker, der så tænker, at så kan det åbenbart være lige meget, hvad jeg putter i munden. Men det er det ikke, mad har potentiale, det er mit budskab.

Lisbeth Tordendahl mærker selv på sin egen krop, hvordan mad virker.

- Jeg tror på, at mad kan forebygge sygdomme, men jeg spiser ikke sund mad, fordi jeg går rundt og frygter at blive syg. Jeg spiser de råvarer, jeg gør, fordi jeg får det godt af det, og fordi det smager utrolig godt. Jeg spiser det, jeg har lyst til, forklarer Lisbeth Tordendahl.