Kokkeeleven lagde navn til chokoladekagen

Sacher Torte! Du har sikkert set kagen i bageres vindue, eller måske fået den serveret på skiferie i Østrig. Men hvem har lagt navn til den?

(© Colourbox)

Stig Lou Mortensen er ekspert i egnsretter og har udgivet flere bøger om de gamle specialiteter. Han er dykket ned i historien for at finde ud af, hvorfor de forskellige retter vi kan købe - eller selv tilbereder - hedder dét, de hedder. I dag er han dykket ned i en god gammel chokoladekage-kending.

Stig Lou Mortensen forklarer:

- Historien om den verdensberømte original Sacher-Torte begyndte i 1832, da den østrisgke fyrste Klemens Wenzel von Metternich, beordrede udførelsen af en særlig velsmagende dessert til forkælelse af nogle højtstående gæster.

Ydermere advarede prinsen sin kok om at desserten netop denne aften ikke måtte få ham til at fremstå som et fjols.

- Problemet var at netop denne dag var kokken var ikke selv i køkkenet, så ordren blev givet videre til en 16-årig andetårs lærling, Franz Sacher

Kagen blev en succes

- En ting var sikkert, den specialitet, der blev kreeret til de fornemme gæster, var en bragende succes: En blød og lækker chokoladekage med den velsmagende abrikosmarmelade under glasuren. Franz glemte aldrig den store succes, han fik med den geniale idé i denne eksklusive kreds. Han tilbragte resten af sin læretid med at arbejde for greven af Esterhazy, først i Bratislava og derefter bosiddende i Budapest.

- Da han som fuldt udlært kok begyndte at arbejde for sig selv, tilbød han sin succesfulde kage i stor skala. Hans kage blev igen en succes, og snart var der enorm efterspørgsel efter en kage ved navn Sacher.

Hvem gjorde kagen berømt?

En variant af historien fortæller dog, at det ikke var Franz Sacher, men hans ælste søn, der siden gjorde kagen berømt:

- Franz havde ganske rigtigt serveret kagen som beskrevet, men derefter var opskriften blevet lagt til side og glemt.

- Franz Sacher ældste søn Eduard bar herefter på sin fars kulinariske arv. Han fuldførte sin egen uddannelse i Wien ved Royal og Imperial Pastry Chef på Demel bageri og chocolatier. Han perfektionerede siden sin fars opskrift og udviklede Sacher Torte i sin nuværende form. Kagen blev første gang serveret på Demel og senere på Hotel Sacher i 1876.

Siden da er kagen blandt de mest berømte af Wiens kulinariske specialiteter.

Prøv den selv

Har du fået lyst til at bage din helt gen Sacher Torte, så har Stig Lou Mortensen fundet følgende opskrift:

  • Smelt chokoladen i et vandbad. Pisk smør, vanille og flormelis sammen til en hvid masse. Tilsæt æggeblommer og derefter chokoladen.

  • Pisk æggehviderne sammen med sukker til en fast, hvid masse. Vend det forsigtigt sammen med chokoladeblandingen og rør derefter melet i.

  • Hæld blandingen i en smurt springform (22- 24 cm.) Bag kagen ved 170 grader i en time. Tag kagen ud af formen og lad den afkøle. Del kagen i to lige tykke bunde.

  • Smør den ene med marmeladen og læg dem derefter sammen. Lad kagen tørre i ca. to timer.

  • Til glasuren bringes chokolade og sukker i kog med vandet under omrøring. Lad det hele koge ved svag varme i ca. 5 under konstant omrøring til glasuren bliver tyktflydende.

  • Fordel den jævnt og hurtigt over kagen og stil den på køl til glasuren er stivnet.

  • Opskrift fra: Maduniverset.

Facebook
Twitter