Kostrådene gennem tiden

De første kostråd er fra 1970'erne. Siden er de blevet revideret fire gange - senest tirsdag.

(© Colourbox)

I knap 40 år har Danmark haft kostråd, der har guidet danskerne til at spise sundere og mere fornuftigt. Tilbage i 1970'erne var der fem gode råd at følge, og i dag er der 10.

De første kostråd var gældende helt indtil 1994, mens den forrige revidering fra 2009 nu altså allerede er lavet om igen.

Vi har samlet kostrådene gennem tiden herunder:

1976: De første kostråd - lavets af Statens Husholdningsråd

Spis magert

Spar på sukkeret

Spis groft

Spis varieret

Spis ikke for meget

1994: De 7 kostråd - Statens Husholdningsråd

Spis meget brød og gryn

Spis frugt og mange grøntsager hver dag

Spis kartofler, ris eller pasta hver dag

Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags

Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

Brug kun lidt smør, margarine og olie - og spar i øvrigt på sukker og salt

2005: De 8 kostråd - Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret – og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

2009: De 8 kostråd - Fødevarestyrelsen

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen

Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret – og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen

Løbe, løb, jogging, sport, idræt, motion

2013: De 10 kostråd - Fødevarestyrelsen

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Spis frugt og mange grønsager

Vælg fuldkorn

Spis mere fisk

Vælg magre mejeriprodukter

Vælg magert kød og kødpålæg

Spis mindre mættet fedt

Spis mad med mindre salt

Spis mindre sukker

Drik vand

Facebook
Twitter