LISTE Her er den sundeste mad - i en god, dansk kost

Det kan være svært at navigere i de mange kostråd og anbefalinger om sund mad og superfoods. Med den her liste er du godt hjulpet.

Kylling, broccoli, kartofler og gulerødder, så er du vidt omkring på et enkelt måltid. Sovsen skulle måske ikke have været der. (Foto: © Monkey Business Images, ColourBox)

Der er masser af debat for og imod superfoods. Findes der fødevarer, der har så gode egenskaber, at man kan betragte dem som sygdomsforebyggende, eller gør der ikke?

Blåbær, gojibær, havtorn, hvidløg og mandler. Alle fremhæves i stribevis af ugeblade og artikler som fødevarer, der kan holde sygdom, rynker, træthed og cellulitis fra døren.

Men hvis du lader disse helt almindelige, klassiske fødevarer indgå i din ernæring, så er du godt og bredt hjulpet, siger professionsbachelor i sundhed og ernæring på Professionshøjskolen Metropol, Preben Vestergaard Hansen:

  • Fisk

  • Rapsolie eller olivenolie

  • Alle former for nødder

  • Avocado og oliven

  • Dansk frugt

  • Danske rodfrugter

  • Bønner, linser, kikærter

  • Kål, kartofler, broccoli, ærter, blomkål, bønner

  • Magert kød

  • Rugbrød

  • Ost og surmælksprodukter

  • Vand og lidt vin