Madmagasinet: Derfor æder du så meget i december

I julen spiser vi ikke – vi æder nærmest. Men hvad der det, der får os til at fylde os til over bristepunktet?

Velbekomme! Vi spiser meget mere, når vi er sammen med andre. Det forklarer blandt andet overspiseri i julen. (© ColourBox)

Sværene på den fuldfede flæskesteg er godt sprøde, rødkålen sød, og den brune sovs hænger ved de gyldne sukkerkartofler.

Du sætter dig ned ved julebordet og fylder dig til bristepunktet. Når risalamande og marcipan med cremet nougat glider ned, stopper det lige bag drøblen. Du er fyldt. Stopmæt!

Sådan gør du adskillige gange i løbet af december.

- Der er forsket en del i social facilitering omkring måltider. Blandt andet spiser vi væsentligt mere, når vi er sammen med andre, forklarer Morten Sehested Münster, der er ekspert i forbrugeradfærd.

Ifølge Morten Sehested Münster så spiser vi 33 procent mere, hvis vi spiser sammen med en anden person. Det kan forklare nogle af kærestedellerne. Hvis vi er i et stort selskab, så spiser vi op til 95 procent mere.

- Vi ser det også hos dyr. Det er en kombination af de sociale forventninger ved at spise i takt med andre, men også dét, at vi bekræfter hinanden i, hvor lækker maden er, lyder forklaringen.

Julebuffet pirrer vores instinkt

- Vi ved fra forskningen, at jo nemmere det er at få fat på mere mad, desto mere spiser vi. Det er også derfor, at vi spiser mere, når der ligger store skeer i buffeten end fx tænger, og vi spiser mest af det, der ligger tættest på os.

Hvis tallerkenen er mindre, tager vi også mindre og føler os mere mætte. Men buffeten pirrer instinkterne fra urtiden: Når der var mad, skulle der spises en masse - for det var aldrig til at vide, hvornår der var nye forsyninger på vej.

”What the hell”-effekten gør dig fed

72 procent af alle danskere mener, at man skal købe rigeligt ind i julen, og at der helst skal være mad tilbage på fadene, når julemiddagen er fortæret.

Ifølge Morten Sehested Münster skyldes det vores opfattelse af julemåneden:

- Hele julen er framet som en gavegivnings-ting - så man skal ikke gå ned på mad. Der er en social konvention om, at man skal spise så meget som muligt – for det er jo jul.

Og det er her, det som Morten Sehested Münster kalder ”what the hell-effekten” sætter ind.

- Den træder i kraft, når vi først har spist en hel masse igennem hele julen. Man ved godt, man har spist for meget, men man stempler simpelthen ud i hjernen og tænker: Nu har jeg spist så meget, så jeg kan ligeså godt blive ved. Alt er jo ødelagt alligevel.

Nytårsforsæt snyder dig

Desuden bilder mange sig ind, at det er deres nytårsforsæt at tabe sig og spise sundere – og det får os også til at spise mere:

- Når mennesket ved, der kommer en begrænsning senere, så skal det belønnes nu og her. Derfor tænker man, at man ligeså godt æde igennem i julen.

Madmagasinet har endnu mere om julemad i årets sidste program. Det bliver sendt i aften kl. 21.55 på DR 1.