Madsociolog: Superfoods taler til diæt-dyrkeren i os

En stærk madtendens er for øjeblikket dyrkelsen af diæter. Og superfood-trenden rammer lige ned i den tendens, forklarer madsociolog Jon Fuglsang.

Fisk, hvidløg og gojibær er nogle af de fødevarer, der markedsføres som supermad. (© ColourBox)

Du kan knap nok åbne et dameblad, en supermarkeds-reklame eller Facebook uden at blive bombarderet med anbefalinger af denne eller hin fødevare, der efter sigende skulle have super-egenskaber.

Super-foods kalder vi de fødevarer, som siges at kunne forbedre immun-forsvaret, booste sundheden, forbrændingen eller have flere andre tiltrækkende egenskaber.

Når budskabet om superfoods i den grad kan fange an, så skyldes det, at de taler lige ind i en stærk tendens på fødevareområdet, som man kalder diæt-dyrkelsen, forklarer madsociolog Jon Fuglsang:

- Diæt-dyrkelsen handler om, at man ved at gøre en indsats – og bruge nogle penge ikke mindst – kan opnå en sund livsstil og en sund krop på meget kort tid. Ved diætdyrkelsen har man en forståelse af mad som medicin.

En del af vores identitet

Men selvom superfoods sjældent kan leve helt op til deres mirakuløse ry, så har tendensen bidt sig fast, påpeger Jon Fuglsang.

- Diæt-dyrkelsen er en tendens, vi har set de sidste 5-10 år, og jeg tror, det bliver ved, for det lader til, at der er et marked for at lancere alternative kost-anbefalinger.

Diæt-dyrkelsen er en tendens væk fra det autoritetstro, forklarer Jon Fuglsang, vi vil i stedet gerne selv finde svarene:

- Der er mode i madkulturen, og for nogle bliver den en del af deres identitet. Altså, at de bekender sig til bestemte fødevarer.

- Typisk er de fødevarer, der fremhæves som superfoods, nogle, der er eksotiske og fremmedartede – bær, der kommer helt fra den brasilianske jungle eller på anden måde svært tilgængelige, og derfor typisk også temmelig dyre. Så når man køber dem og spiser dem, så prøver man at signalere, at man er orienteret på det her område.

Klassiske råvarer ude i kulden

Et typisk eksempel på en af disse fremmedartede fødevarer er gojibær. Ugebladene fremhæver, at de er fulde af C-vitamin og protein – og sundere end gulerødder - og at de siges at have forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme.

De gojibær, vi spiser herhjemme, kommer fra Kina, men faktisk findes der også typer af gojibær i Danmark på den busk, der hedder bukketorn.

Jon Fuglsang understreger, at der jo som sådan ikke er noget farligt forbundet med tendensen til at købe historien om superfoods. Ud over lige for pengepungen måske.

- Det står jo folk frit for, om de vil bruge store summer på særlige fødevarer, fordi de tror på, at de kan kurere eller forebygge sygdomme.

- Men jeg vil da pege på helt almindelige fødevarer i Danmark som kartofler, grøntsager og makrel som nogle af de eksistentielle fødevarer, der har dannet fundamentet i den danske madkultur i mange, mange år.

- Adgangen til sunde fødevarer er jo hele baggrunden for, at vi har en så veludviklet kultur. Men de klassiske fødevarer er åbenbart ikke helt fine nok.

Facebook
Twitter