Ny forskning: Kartoflen er bedre end sit rygte

Kartofler har været udskældt på grund af sit indehold af stivelse og kulhydrat, men danske forskere viser, at det dårlige ry måske har været ubegrundet.

Det usunde ligger ikke i kartoflen selv, men mere i tilberedningen af den. Eller hvad den spises sammen med. (© Gettyimages)

Kartoflen har brødfødt mennesker i flere tusind år og har siden 1800-tallet været en fast og stor bestanddel af danskernes kost.

Men i de senere år har kartoflen dog været lagt lidt for had på grund af sit høje indhold af stivelse og kulhydrat.

Kartoflen har nemlig et højt såkaldt glykæmisk index: Jo højere glykæmisk index en fødevare har, jo mere stiger glukoseniveauet i blodet efter indtagelse. Det medfører en stigning i insulin. Tidligere har flere forskere ment, at et højt insulinniveau efter et måltid kunne øge lagringen af fedt og føre til overvægt, fedme og type-2 diabetes over tid.

Ingen sikker sammenhæng

Nu viser en ny systematisk gennemgang af litteraturen – foretaget af forskere fra blandt andet Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet imidlertid, at kartoflens dårlige ry langt hen ad vejen lader til at være ubegrundet.

- Vi ville undersøge om der er evidens for at give kartoflen det dårlige ry. Der har jo længe hersket en sejlivet myte om, at den var usund og fedende. Men det er nok, fordi man længe har stirret sig blind på tabellerne og det høje glykæmiske index, forklarer professor Anne Raben, fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, der er ansvarlig for den nye undersøgelse.

Forskerne har gennemgået 13 videnskabelige forsøg - hvori man undersøgte sammenhængen mellem indtag af kartofler og risikoen for at udvikle overvægt, type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme – og vist, at der samlet set ikke kan påvises nogen sikker sammenhæng mellem indtaget af kartofler og øget risiko for livsstilssygdomme.

Tilberedning har stor betydning

Undtagelsen er, at et indtag af pommes fritter muligvis kan medføre en øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes.

Få af studierne undersøgte nemlig også forskellige typer af tilberedning - fx kogte, bagte, moste kartofler eller pommes frites.

- Tilberedningsmetoden er en vigtig faktor, for det kan påvirke energiindholdet af kartoflen, siger cand. scient. i Human Ernæring, Daniel Borch, der også er en af forskerne bag undersøgelsen.

- Yderligere kan det også have betydning hvilke andre fødevarer kartoflen bliver spist sammen med. For eksempel viste studier fra Europa og Asien ingen sammenhæng mellem kartoffelindtag og livsstilssygdomme, hvorimod studier fra USA gjorde, supplerer Daniel Borch.

Spis gerne kartofler

Men før man kaster sig ud i at indtage enorme mængder af kartofler, så drypper professor Anne Raben lidt malurt i bægeret:

- Hvis vi endeligt skal fastslå kartoflens effekt på sundheden, så er der stadig behov for yderligere studier. For dem vi har med i vores undersøgelse er observationsstudier, og det betyder, at vi har behov for studier med rigtige kontrolgrupper. Og de undersøgelse har vi indtil videre tankemæssigt i støbeskeen.

Så hvad kan man indtal da bruge jeres undersøgelse til?

- Man kan bruge den til at sige til folk, at de sagtens kan spise kartofler uden at blive tykke - med mindre man tilsætter en masse fed bearnaisesovs eller moser kartoflerne i en masse smør - kartoflen er en både vitamin- og fiberrig grøntsag, og så er den billig, forklarer Anne Raben.

Facebook
Twitter