Sæt tænderne i nye kulturer

Et måltid, der er tilberedt af lokale under fremmede himmelstrøg, giver dig en bid af landets kultur.

'Tobias på kageeventyr' handler om at møde et andet menneske gennem et måltid. (© (c) DR)

Det er nok de færreste af os, der filosoferer over måltidets betydning i hverdagen. Altså, bortset fra at det helst skal mætte, få vores smagsløg til at juble - og gerne være lidt grønt i det.

Men måske kan programserien ’Tobias på kageeventyr’ give dig et andet perspektiv på, hvad du putter i munden fremover. Her rejser den tidligere bagedyst-vinder, Tobias Hamann-Pedersen, nemlig rundt i verden for at blive inspireret til en kage, der skal smage af de fremmede egne.

Ifølge Lotte Holm, som er madsociolog ved Københavns Universitet, kan måltidet væve os tættere sammen som mennesker:

- Et måltid hos fremmede mennesker under fremmede himmelstrøg er nøglen til det andet menneskes liv og kultur. Det skaber et midlertidigt fællesskab omkring den mad, der bliver serveret, og som man deler.

Gå på opdagelse i et land

Når man stikker gaflen i et måltid rundt om på kloden, fordøjer vi nemlig mere end blot fyldet på tallerkenen.

- Måltidet giver et indblik i de kulturelle normer, der gør sig gældende på stedet, når man kan se, hvordan de lokale opfører sig omkring spisebordet. Skal man selv øse op på tallerkenen, eller gør værten det? Spiser man med bestik eller hænderne og så videre, siger Lotte Holm.

- Selve retten kan også fortælle os, hvilke fødevarer der hovedsageligt bliver spist i netop dét land, man besøger. Er det en grøntsagsret, eller spiller kødet hovedrollen?

Måltidet som gave

Samtidig kan madlavning også tolkes som en gave, man tilbyder sine gæster, forklarer madsociologen:

- Det kan være ret personligt at lave mad til andre. Måske bruger man en familieopskrift, der er gået i arv i flere generationer.

- Så på en eller anden måde lægger man sig selv på bordet, altså serverer en del af sig selv, når man laver mad til andre.

Facebook
Twitter