Uuhm, så skal vi spise sommerens bedste is!

Hører du til en af dem, der elsker is og mener, at din helt egen is er verdens bedste. Så del opskriften med Lev Nu.

(© Colourbox)

Is, is, is...jeg må have is!

Det er sommer, det er varmt - og så skal vi have is. Hører du til en af dem, der elsker is og er af den opfattelse, at din helt egen is er verdens bedste.

Sådan én er kostekspert på Lev Nu, Marie Steenberger, som elsker is:

-Du kan nemt lave dine is selv. Det sundeste er jo faktisk at lave det, der svarer til en frugtsmoothie og så fryse den ned i små portioner. Det letteste er selvfølgelig at lave noget saftevand og så hælde det i forme. Formene kan man købe mange steder, fx i Ikea.

- Eller du kan blende frugt og fryse det ned i portioner. Fx ananas eller vandmelon. Det er faktisk bedre end at fryse saft, for selvom der kan være en del frugtsukker i frugten, så er der også både vitaminer og mineraler i frugt. Lav eventuelt en frugtsmoothie uden ret meget sukker – brug banan i stedet som sødestof. På den led får du en sundere is.

- Jeg er ikke bange for at give mine børn masser af frugt, også selvom de også får sukker på den led. Giv dem al det frugt, de lyster – det er klart et bedre alternativ end slik. Og gerne frugt som is, for børn elsker jo is. Marie Steenbergers gode ideer til sommeris, du selv kan lave:

  • Skær ananas i stykker, blend dem og frys dem ned.

  • Skær vandmelon i skiver og frys dem ned.

  • Banan skæres i skiver og fryses.

  • Lav jeres helt egne avocado-chokolade is: Blend avocadoen, som gør isen cremet i stedet for fløde, blend det med banan og rå kakao i så bliver som chokolademousse. Frys det ned i forme, og så har du et fedtfattigt og sundt alternativ til flødeis.

Facebook
Twitter