VIDEO Sådan laver du Dittes åkande-blade af fondant

Sæt god tid af til at køle og tørre, og find din indre kunstner frem.

Temaet for aftenens udgave af Den Store Bagedyst var eventyr. Deltagerne skulle dyste på eventyrlige kagehuse, der kunne imponere kongen og dronningen i skikkelse af Jan Friis-Mikkelsen og Mette Blomsterberg.

De skulle kæmpe sig igennem den hemmelige udfordring, en svensk prinsesse-kage, som virkelig i dén grad viste sig at være en udfordring for deltagerne. Ikke mindst fordi, opskriften de fik udleveret, stod på svensk.

Og sidst men ikke mindst skulle de præstere et mesterværk, som var deres helt egen fortolkning af deres yndlingseventyr. Ditte valgte at lave en fortolkning af Tommelise. Hun byggede en stor åkande af fondant-blade, der skulle stå op i luften og give luftighed og fylde. De drillede hende ganske vist lidt i programmet og ville ikke rigtigt stå.

Men i videoen herover kan du se, hvordan hun laver åkande-bladene af fondant.