VIDEO Sådan laver du Livs krystalliserede hvide chokolade

Det er faktisk slet ikke så svært, hvis bare man ved hvordan, viser Liv i denne video.

Så nåede vi til finalen i Den Store Bagedyst. Og det blev en følelsesladet affære af de helt store.

Aftenens finale-mesterværk, som deltagerne fik fem timer til at færdiggøre, skulle være en personlig kage-hilsen til én, de holder af. Og så pressede tårerne sig ellers på hos de tre finalister, Pernille, Micki og Liv, der har kæmpet med næb og kløer for at nå til finalen.

Micki lavede en kage i tre etager til sin kæreste, der har bakket ham så meget op gennem hele forløbet. Pernille kreerede en meget personlig kage til sin mand Anders, der har bakket op og båret igennem de sidste mange uger. En kage med et stykke ternet skjortestof - af marcipan - og en tuba på toppen.

Og Liv bagte en hyldest til sin mor (som er den bedste i hele verden, forstås). En kage i tre etager, med islandske heste præget i marcipan-overtrækket, og sten og is i krystalliseret hvid chokolade.

Vil du også prøve at lave krystalliseret hvid chokolade, så kig med i videoen ovenfor. Se hele bagedysten på dr.dk/tv

Facebook
Twitter