Mit sommerliv: Prøv jomfruhummer i sommerklæder fra Skagen

Menuen står på jomfruhummer og sommer aioli, som Sisse Fisker og skuespiller Anders Bircow smager på i aftenens udgave af 'Mit Sommerliv'.

'Mit Sommerliv' byder i aften på jomfruhummer med aioli. (© ColourBox)

Sisse Fisker er kørt med sin campingvogn ud i det danske sommerland, og hver fredag besøger hun og programmet 'Mit Sommerliv' en ny sommerkrog sammen med en kendt dansker.

I aften besøger hun skuespiller og entertainer Anders Bircow i Skagen, hvor de to blandt andet smager på aftenens ret, der byder på: Jomfruhummer med sommer aioli.

Du får opskriften her.

Sommer aioli:

  • 2 fed hvidløg

  • 1 tsk salt

  • Frisk knust peber

  • 2 æggeblommer

  • 1 tsk Dijonsennep

  • 3 dl oliven olie

  • Saften af en ½ citron

Sådan gør du: Knus hvidløg med salt i en morter. Læg æggeblommer og sennep i en skål og pisk det.

Tilsæt olivenolie dråbe for dråbe. Når du har tilsat en fjerdedel af olien, kan du tilsætte den i større mængder af gangen. Når alt olien er tilsat, tilsættes hvidløg og citronsaft og evt. ekstra aromaer.

Til sidst smages til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.

Tip: Hvidløget kan fint hakkes, hvis du ikke har en morter. Kom friskhakket sommerurter i, så den får en lys grøn farve

Rimet jomfruhummer

Til 10 personer bruges 30 jomfruhummerhaler, 50g salt og 50g sukker.

Hummerne pilles og lægges på en tallerken.

Hummeren drysses med lige dele salt og sukker dagen før og sættes på køl.

Sprød hummerrulle

Jomfruhummerne pilles.

Pakkes i rispapir med friske urter og fint snittet rodfrugter.

Steges på en pande eller i en friture til de er gyldenbrune.

Passende mængde er 3-4 jomfruhummere per person.

Grillet Jomfruhummer

Hummerhalen deles på langs, så de kan komme på en meget varm grill.

Grilles til de er lyserøde ca. 2-3 minutter.

(© dr)

'Mit Sommerliv' bliver sendt på DR1 klokken 20.00 hver fredag i juli.

Facebook
Twitter