Birgitte og Martin: Forskellighederne kom til at dominere

Martin er kristen, vegetar og drikker sjældent alkohol. Det fik afgørende betydning for, at han og Birgitte ikke kunne holde sammen.

Birgitte og Martin fik en flyvende start. De var begge ovenud begejstrede for mødet med hinanden på bryllupsdagen.

Men allerede dagen efter var der kommet grus i maskineriet. Blandt andet havde Birgitte fået koldere fødder, da hun fandt ud af, at Martin er vegetar, og at han er kristen og troende.

De havde mange sammenstød undervejs i eksperimentet, men blev med tiden også gladere for hinanden.

Da afgørelsens time hos præsten kom, var der dog ingen tvivl i deres sind: De ville lade sig skille. De er gode venner og holder kontakten endnu. Birgitte har fundet en ny kæreste, det har Martin ikke.

Men hvad har de hver især taget med sig fra det eksperiment, som "Gift ved første blik" er?

Forskellen på dig før og efter eksperimentet?

Martin: Jeg har taget det med mig, at jeg skal blive bedre til at få sagt, hvad jeg går og tænker på, for det kan en partner altså simpelthen ikke gætte. Og så kan man heller ikke handle på det. Og så har jeg også taget det med mig, at man skal give et nyt forhold tid. Selv om det måske er lidt svært, så skal man ikke sætte en stopper for det med det samme. Men samtidig skal man være opmærksom på, om ens egne værdier og ens partners værdier passer sammen. Man behøver ikke være ens, men man skal supplere hinanden.

Birgitte: Jeg er blevet klogere på mig selv og mere opmærksom på de værdier, jeg lægger vægt på i forhold til en kæreste. Tiltrækningen skal bare være der. Og den kommer ikke, hvis der fra begyndelsen af er nogle irritationsmomenter. Det er jeg blevet mere opmærksom på efter eksperimentet.

Hvornår kom vendepunktet i valget mellem gift eller skilt?

Martin: Min helt overordnede tanke, da jeg gik ind i eksperimentet var, at jeg ville fortsætte med at være gift, også efter eksperimentets afslutning. Jeg ved, at eksperterne havde gjort en kæmpe indsats for at matche os. Men cirka halvvejs inde i eksperimentet kunne jeg godt mærke, at jeg alt for ofte blev bragt i situationer, der frustrerede mig, og hvor vi simpelthen skulle indgå for store og afgørende kompromisser for at få det til at glide. Så omkring det tidspunkt blev Birgitte og jeg enige om, at vi ville stoppe forholdet, når eksperimentet var ovre.

Birgitte: Det blev jeg klar over allerede på bryllupsrejsen. Det vidste vi begge to. Der var simpelthen ikke tiltrækning imellem os. Kemien var der ikke. Og det skal den være, ellers duer det ikke. Men vi kæmpede videre.

Hvilken egenskab hos dig kom til at få betydning for forløbet af eksperimentet?

Martin: Min tålmodighed og evne til diplomati kom mig meget til gavn undervejs, fordi vi virkelig ofte stod i nogle meget frustrerende situationer, som kunne være kørt op i en spids. Man kan sige, at jeg valgte mine kampe med omhu. Men samtidig kom min tålmodighed også til at påvirke forløbet af eksperimentet, fordi jeg så ”glemte” at træde i karakter for at undgå nogle konflikter, og det gjorde, at Birgitte nogle gange havde svært ved at mærke mig.

Birgitte: Min vedholdenhed. Det, at jeg kæmpede til det sidste. Vi prøvede virkelig. Når man får en opgave, så laver man den færdig. Så er man forpligtet, og jeg satte virkelig mit hjerte ind på det.

Hvis du kunne vælge at gøre noget om, hvad skulle det så være?

Martin: Jeg ville gerne selv have fortalt Birgitte om min kristne baggrund, så hun ikke fik det at vide af nogle andre gæster til vores bryllup. For det kom til at påvirke, hvordan vores forhold kom fra start, og det forfulgte os jo længe efter. Hvis jeg selv havde fortalt og forklaret hende det fra begyndelsen, så ville det ikke have fyldt så meget, tror jeg. Men grunden til, at jeg ville vente med at fortælle hende det, var faktisk netop, at den kristne del ikke er en særligt dominerende del af min hverdag, og det troede jeg på det tidspunkt, at det ville komme til at virke som, hvis jeg sagde det med det samme. Men at hun fik det at vide på den måde, og at hun reagerede så kraftigt, fik jo også den effekt, at jeg fik set en side af hende, som jeg havde svært ved at leve med, da jeg mærkede hendes reaktion på det. Da trak jeg mig for at passe på mig selv.

Birgitte: Jeg ville gerne have reageret mindre kraftigt på, at han var religiøs og vegetar. For jeg er en livsnyder, og jeg vil helst ikke sætte restriktioner for, hvordan andre skal opføre sig. Hvis jeg havde reageret mindre kraftigt....ville jeg helt sikkert ikke blive udskældt og udstillet i programmet som den overfladiske, hensynsløse egoistiske fruentimmer, der prøver at omvende ham og få ham til at drikke og spise kød. Det ville have været så meget bedre; men jeg forsøger nu efter programmet at tælle til 10 og ikke handle alt for impulsivt. Det har virkelig fået mig til at tænke mig om en ekstra gang, når noget irriterer mig. Det kom til at påvirke forholdet meget mere, end det havde behøvet.

Hvad overraskede dig mest undervejs?

Martin: Jeg er overrasket over, hvor meget det kom til at påvirke min hverdag, at alt blev filmet. Det var meget svært for mig at være naturlig, når der hele tiden var en fotograf og et kamera til stede. Jeg savnede tid alene sammen med Birgitte – fx på bryllupsrejsen, da havde vi to ud af fire aftener for os selv. Og det var dér, vi rykkede os. Vi rykkede os ikke, når kameraet var på. Men jeg må sige, at udsendelserne i høj grad viser forløbet, sådan som jeg har oplevet det. Og jeg synes også, at det er interessant at se mig selv på tv nu, fordi jeg kan lære noget om mig selv af at se det. Det var også en del af mit ønske om at være med, at se mig selv med andre øjne.

Birgitte: Vi er meget forskellige, Martin og jeg. Vi har meget forskellig baggrund – jeg er skilsmissebarn, og opdraget som enebarn, indtil jeg som 13-årig fik en lillebror. Martin har boet sammen med begge sine forældre og er søn af en præst og er opdraget ret strengt. Jeg er livsnyder og vil gerne bruge penge på god vin og god mad. Han er mere sparsommelig. Det er svært at forene.

Facebook
Twitter