Bonusmor om fælles ferie: Jeg magtede det ikke!

Sofia Gravesen, forfatter til bogen 'Bonusmor - uden filter', måtte erkende, at sommerferie i den store sammenbragte familie blev for stor en mundfuld.

Bonusmor Sofia Gravesen var ærlig og fortalte sin mand, at hun måtte have en pause fra de fælles ferier. (© Christian Gravesen)

Det var efter en ferie for seks år siden, at Sofia Gravesen gjorde op med sig selv, at nu ville hun holde pause med fælles ferie med hele den sammenbragte familie:

- Jeg har været bonusmor siden mine mands piger var helt små, og vi har altid holdt ferier sammen, også efter vi fik vores to fælles børn. Og vi har altid været meget opmærksomme på at afstemme forventninger både i hverdagen og op til ferier.

- Men for seks år siden var vi på bilferie i Frankrig, og pigerne var på det her tidspunkt meget teenagere, mens vores fælles var størrelse mellem og helt lille. Der skete bare noget indeni mig, jeg tænkte: Det her, det magter jeg ikke!

Det kan være hårdt at erkende, at man ikke kan rumme ferie i den sammenbragte på fuld tid, men det kan være endnu mere hårdt - og også meget forbudt - at sige det højt.

- Men heldigvis har min mand og jeg altid haft det princip, at vi må være ærlige og sige tingene til hinanden, når de er aktuelle – det nytter ikke at gå og putte med dem. Også selvom det er enormt svært at sige den slags ting og tage de her svære diskussioner.

Gemalen var ikke enig

Så Sofia Gravsen sagde det højt til sin mand.

- Det blev meget tydeligt på den her ferie, at vi ville noget forskelligt. Det var svært at have to teenagere med, der sad med korslagte arme og måske hellere ville noget helt andet. Min mand syntes da heller ikke, at min beslutning var verdens bedste beslutning. Men jeg havde allerede nogle år i forvejen foreslået ham, at han skulle tage nogle fridage alene samen med sine piger engang imellem, fordi jeg kunne mærke, at de havde brug for ham alene, og at det ville være godt for dem alle tre.

Efter en ærlig snak om hvilke behov, der skal dækkes på sådan en ferie, så blev det faktisk sådan, som Sofia Gravesen besluttede.

- Selvom min mand egentlig helst ville, at vi alle skulle af sted sammen, så begyndte han at holde småferier med sine piger, hvor jeg så var sammen med vores to fælles børn herhjemme. Og det var egentlig heller ikke helt nemt, for de små forstod ikke, hvorfor de ikke måtte komme med, så det måtte vi jo så også forklare – og min erfaring er, at når man fortæller sine børn, hvorfor man vælger at gøre, som man gør, så har de også lettere ved at acceptere det.

I ferien skal alt være perfekt

Og der er mange aktører og mange behov, der skal tilgodeses, når man lever i en sammenbragt familie med dine, mine og måske også fælles børn.

- Det kan være hårdt at være sammen i en sammenbragt familie, både i hverdagen og i ferien, hvor vi jo har fået opbygget et idelabillede af, at alt bare skal være helt perfekt. Men i en sammenbragt familie kan der være en masse svære følelser til stede, som der ikke er i en almindelig kernefamilie. Fx de forbudte – at man kan være jaloux på den andens børn, eller man kan synes, at en far forkæler og fokuserer på sit eget barn fremfor de fælles børn osv.

Så hvad er det gode råd, når man er en stor bonusfamilie og gerne vil holde ferien sammen?

- Jeg tror, det vigtigste er, at man, inden man tager på ferien, forventningsafstemmer. I en ferie skal der være plads til alle. En ferie skal kunne rumme alles behov, både voksne og børn. Og i stedet for at bygge et stramt program op, så tag en dag ad gangen og vær bevidst om, at en vellykket ferie ikke nødvendig er sådan en, hvor man skal nå en hel masse.

- Og så tror jeg også, at man som forældre i en sammenbragt familie må tage den alvorlige snak sammen om, hvorvidt det egentlig er i alles interesse, at man skal være sammen hele tiden. Hvis man har en følelse af, at man ikke er helt tilfreds efter sådan en ferie, så skal det måske gøres på en helt anden måde – måske skal den deles op, så man har dage alene med egne børn og dage sammen alle sammen.

Løb ikke skrigende væk

Så åbenhjertig og ærlig snak med hinanden er første skridt på vejen, lyder rådet fra Sofia Gravesen.

- Men det er en proces, og i begyndelsen må man jo prøve sig frem, livet i en sammenbragt familie er svært og noget, der skal bygges langsomt op.

Men hvad gør man, hvis man lige nu kommer tilbage fra ferie i den sammenbragte og er totalt drænet for energi over diskussionerne om dine og mine børn – og måske er parat til at løbe skrigende væk?

- Jeg synes, man skal lade være med at løbe skrigende væk. Jeg har selv haft det sådan, at jeg også har prøvet at være drænet, men har erfaret at efter nogle dage, så har jeg haft et andet syn på tingene. Nogle gange skal tingene på afstand, før man kan se klart igen.

Pigerne forstod det godt

Og så må man tage snakken med sin kæreste, hvis man har en følelse af, at det her fungerer bare ikke.

- Det er altid de voksnes ansvar at finde ud af, hvordan man skal leve i en sammenbragt familie – og hvordan eksempelvis en ferie skal holdes. Tag børnene med på råd, lyt til deres behov, men de skal ikke have så meget ansvar, at de kommer til at styre en hel familie.

Og selvom man kan synes, det var en drastisk beslutning Sofia Gravesen tog, dengang hun besluttede at sætte de store fælles ferieprojekter på stand by, så har de to bonusdøtre, der i dag er 18 og 20 år, siden sagt, at de godt kunne se hvorfor:

- De har begge to sagt til mig, at de godt vidste, at de kunne være lidt umulige, da de var i starten af teenage-årene – og det er bare så dejligt at få den tilbagemelding, for så føler jeg, at så har jeg ikke gjort tingene helt forkert.

Facebook
Twitter