Bryllupsfoto før og nu: Fra stive opstillinger til romantiske iscenesættelser

Måden vi har fotograferet brudepar på gennem tiden fortæller meget om os mennesker og den tid, vi lever i.

  • Brudepar fra Hørmested i Nordjylland. Året er 1919, bruden er i sort, og man kan se, at det unge par er forelskede i hinanden på måden, de fletter fingre på. Fra bogen 'Bryllup før og nu', Forlaget Palle Fogtdal. (Foto: Fotografisk Atelier. DKB. © Dansk Folkemindesamling)
  • Ungdomsoprøret brød ud i 1968, og meget ændrede sig. Også moden som det fremgår af bryllupsbilledet her fra 1971. Foto fra ' Bryllupper før og nu'. (© Ebbe Andersen)
  • I 1980´erne og 90´erne begyndte de mere vovede og iscenesatte bryllupsbilleder at dukke op. Her et par fra Odense i 1990. Foto fra 'Bryllup Før og nu', Forlaget Palle Fogtdal. (Foto: Gurli Nielsen)
  • Brudgommen var brobisse og ønskede at blive viet på toppen af Storebæltsforbindelsen, året er 1995. Foto fra 'Bryllup før og nu'. (© Michael Stub)
  • Petrine og Sirius gifter sig i naturen omgivet af dine og mine børn i 2011. Fra 'Bryllup før og nu'. (Foto: Peter H. Fogtdal)
1 / 5

Det unge par stirrer stift i kameraets linse. Hun i sort tilknappet kjole, han i sit bedste skrud og både brud og gom ser lidt forskrækkede og beklemte ud.

Sådan så man ofte ud, når man havde indgået ægteskab omkring midten og slutningen af 1800-tallet. En ny bog, ' Bryllup før og nu' beskriver med fotos gennem 150 år bryllupsfotografiets historie. Professor i fotografistudier ved Københavns Universitet, Mette Sandbye, har skrevet forordet til bogen.

Hun skriver blandt andet om bryllupsfotografiets historie, der ifølge hende længe har været en underkendt genre:

- Bryllupsfotografiet tog for alvor fart herhjemme efter 1860´erne, og til langt op i det 20. århundrede er genren med parret, der er stillet op frontalt, ret uforandret– og ofte med malede bagtæpper med søjler, sydlandske balkoner og plantevækst, eller stillet op foran velourgardiner og blomsteropsatser, der ganske givet ikke afspejlede parrets hjemlige omgivelser. Men fra 1930' erne og frem udvikledes en ny stil, reportagefotografiet, hvor det blev muligt at fotografere andre steder end i studiet.

Sort kjole og høj mand

Og efterhånden blev det udtalt, at man kunne fotografere hvor som helst.

Hos overklassen finder man ifølge bogen hvide brude allerede omkring 1870' erne, mens underklassens sorte brude holdt sig til langt op i det 20. århundrede.

Brudepar fra Vandel 1910. Bemærk brudgommen, der står på en forhøjning for at komme op i højde med sin brud. Fra 'Bryllup før og nu', Forlaget Palle Fogtdal. (© Johanne Nielsen)

Manden skulle helst være den højeste, hvilket en skammel eller høj hat kunne sikre. Han er oftest den alvorlige og tynget af det spirende ansvar – mens bruden godt kunne formaste sig til et lille smil.

Brudekjolen er typisk lang frem til 1960´erne, hvor en helt ny mode, som også afspejlede sig i biler og huse, kom til. Nu blev kjolen kortere – og bryllupsfotografiet ændrede sig også i denne periode.

Anden Verdenskrig er næsten glemt og velfærdsdanmark begynder at stikke sit hoved frem. Kjolen er blevet kortere, men må gerne ligne en million, selvom den som her er hjemmesyet. Foto fra 'Bryllup før og nu' fra 1963 med tekst af Palle Fogtdal. (© Hammerschmidt)

I 1980´erne og 90´erne begynder brylluppet at blive til det helt store udstyrsstykke. Tøjet bliver glamourøst og meterlangt. Ligesom iscenesættelsen sætter sig sine spor i bryllupsfotografiet.

Der bliver leget med det erotiske og poseringerne, og der eksperimenteres med at finde ukonventionelle steder at fotografere: Toppen af Storebæltsbroen eller fra metroens underjordiske gange.

Bryllupsfotoet har overlevet

Fotos med hele den sammenbragte familie begynder også at vidne om, at flere og flere har været gift før og nu finder sammen med alle deres sammenbragte børn.

- Bryllupsfotografiet har sjovt nok overlevet, også selvom et bryllup i dag er så gennemfotograferet, blandt andet fordi alle gæsterne har en smartphone, så hører det professionelle bryllupsfoto alligevel nærmest til den store festpakke, forklarer Mette Sandbye.

- Det er lidt som med skolefotos, som forældre bliver ved med at bestille og købe, selvom vores børn aldrig har været så gennemfotograferede som i dag.

Man bestiller hele pakken

Ifølge Mette Sandbye så er tendensen i dag, at man bestiller fotos som en del af hele bryllups-arrangementet.

- Og selvom vi bliver gift på vidt forskellige måder i dag, så er der stadig mange af de helt store udstyrsstykker, og hertil hører en professionel fotograf, der sørger for både de meget iscenesatte fotos foran kirken med alle gæster og dem af parret - helst ude i naturen eller ved historiske monumenter - som forsøger at give et udtryk af historisk tyngde.

- Men også de mere casual billeder - når der kastes ris, et nærbillede af buketten, bryllupsbordet osv. hører med til pakken, man køber hos bryllupsfotografen. Parret får så efterfølgende alle fotos i en mappe, som rummer hele arrangementet fra kirke til fest, takkekort og det traditionelle bryllupsfotografi, der stadig har en fremtrædende plads i mange hjem i dag.

Et du-og-jeg-foto

En sjov ting ved bryllupsfotografiets kulturhistorie er, at engang kiggede et brudepar altid stift i kameraet - men op gennem tiden og specielt i dag, kigger parret som regel hinanden dybt i øjnene. Og jo dybere vi er begyndt at se hinanden i øjnene på bryllupsbilleder - desto mere stiger skilsmisseraten.

- Ja, det er lidt sjovt. I de første 100 år af bryllupsfotografiets historie kan man jo se alvoren i parrets øjne. Ægteskabet er en alvorlig ting, det er en institution, hvor parterne er afhængige af hinanden - men da man begyndte at give los på konventionerne, så begyndte det også at afspejle sig i billederne. De blev friere og mere intime.

- Det begyndte mere at handle om du og jeg, vi dyrker kærligheden og begæret til hinanden - ægteskaber er ikke længere, som det var engang, en praktisk og fornuftsbetonet foranstaltning.