Gode råd til at få succes med den sammenbragte familie

Den biologiske forælder skal tage styringen, og stedforælderen skal lade være med at opdrage, lyder to af rådene fra familiepsykolog Ulla Dyrløv.

Johan og Frederik er hos deres far halvdelen af tiden. Og her bor de sammen med hans nye kone, Lone, og hendes tre drenge. (© dr)

At skabe en sammenbragt familie er lidt af en udfordring, det kan de fleste, der har prøvet det, skrive under på.

Og det er ikke mindst fordi, at noget så fundamentalt som normer, regler og daglig praksis fra to forskellige familier skal fusioneres.

Samtidig med, at der kan være stærke følelser som sorg, glæde, forvirring og kaos, der spiller ind.

Der er ingen enkle eller nemme løsninger eller svar, og ingen opskrift passer på alle sammenbragte familier, understreger familiepsykolog Ulla Dyrløv.

Alligevel vil hun gerne komme med sit bud på, hvilke tanker og overvejelser man som henholdsvis biologisk forælder og stedforælder skal gøre sig i processen:

Lyt til børnene

- Jeg har nogle grundprincipper, som man kan være enig eller uenig i, men de er skabt ud fra min erfaring efter mange år i det her felt.

- Og helt grundlæggende vil jeg sige, at hvis man vil gøre det godt, så skal man lytte til børnene.

Ulla Dyrløv driver en familiepsykologisk praksis, samtidig med at hun har fungeret som børnesagkyndig i retten gennem de seneste 10 år.

Og så medvirker hun i DR1-programmet ”Delebørn” om livet som et barn med to forskellige hjem, vist som reportage og fortalt af børnene selv.

Se fx klippet herunder med Frederik og Johan, der nyder fredagene hos far og Lone med hele den sammenbragte familie i sofaen.

Som biologisk forælder

  • Tag ansvar og vis tydelighed. Som en god pilot. Når du træder ind i et fly, så vil du gerne have, at piloten har fuldstændigt styr på, hvor vi skal hen, hvordan vi skal komme derhen, og hvordan vi skal opføre os i tilfælde af turbulens. Sådan skal du også være over for dit barn, når det kommer til livet i det hele taget og i den sammenbragte familie i særdeleshed. Lad være med at vise tvivl, for så bliver det utrygt for barnet.

  • Stå for opdragelsen. Med opdragelse mener jeg at udvikle barnets personlighed og videregive normer, værdier og grænser for adfærd fra én generation til en anden. Det skal stedforælderen ikke gøre.

  • Tag ansvar for de svære og følsomme ting. Hvis der er udfordringer med barnets opførsel, hvis barnet lugter, spiser grimt, tisser i sengen om natten, kommer ind i sengen til de voksne om natten, sådan nogle ting. Det skal den biologiske forælder tage sig af. Uanset hvor godt en stedforælder mener det, når han eller hun går ind til et barn, der har tisset i sengen eller taler om det, så er det bare følsomt, og det er mest trygt for barnet, at det er den biologiske forælder, der tager sig af de ting.

  • Vær klar til at tale højt med din partner om de tabubelagte ting, som at ”jeg elsker ikke dine børn lige så højt som mine egne, og det kommer jeg aldrig til”. Eller ”jeg glæder mig ikke til samvær med dine børn, men ser mere frem til, at de tager af sted igen”. Eller hvad det nu kan være. Få de svære emner ud i det åbne mellem Jer to. Hvis barnet siger ”det er svært for mig, at hun nu går og laver mad i det køkken, som før var mors”, så lyt til barnets oplevelse, det betyder ikke at der skal laves om på noget, det betyder blot at man lytter og det er okay, at barnet har den oplevelse.

  • Prioriter alene-tid med barnet jævnligt. Tid, hvor man kan være fuldstændig sig selv og sige det, der falder én ind, uden at man skal være bange for at støde stedforælderen. Tænk det som et rum, hvor barnet ”kan slå en prut i sofaen”.

Som stedforælder

  • Vis ydmyghed, situationsfornemmelse, respekt og interesse for det barns fortid, som man bliver stedforælder til. Det gør det meget lettere at danne en relation til barnet.

  • Hav respekt for, at den oprindelige familie var der først. Barnet vil stort set altid blive ved med at betragte sig selv, sin mor, sin far og sine eventuelle helsøskende som dets familie. Den sammenbragte familie er kommet til sidenhen og er ikke én barnet har valgt.

  • Hvis du er uenig i dele af opdragelsen af barnet, så tal med den biologiske forælder om det, uden at barnet hører det. Og vær tydelig omkring din holdning.

  • Sæt grænser for dig selv. På samme måde som man gør med alle andre børn end sine egne. Altså venners børn, søskendes børn, klassekammerater der kommer hjem på legeaftale. Dér siger man jo fx også: ”du må ikke hoppe i min seng”, ”du skal tage skoene af i entreen”, ”jeg vil ikke have, at du bruger bandeord, når du taler med mig”.

  • Hvis du har lyst, så bliv ven med dit stedbarn. Det er en helt unik mulighed, som den biologiske forælder ikke har. Stedforældre kan godt tale om udfordringer eller problemer med barnet og tage det søde UDEN det sure, ved fx at gå i biografen eller på shopping. For opdragelsen tager den biologiske forælder sig jo af.

Faldgruberne

  • Den sammenbragte families succes afhænger i vidt omfang af den forudgående skilsmisses forløb. Er den et afsluttet kapitel for alle parter, så er der større sandsynlighed for, at den sammenbragte familie får succes. Men sidder der en ulykkelig mor eller far derude et sted, så er det sværere for barnet at tage imod stedforælderen med åbne arme. Hvis den anden forælder stadig er ulykkelig, så er skilsmissen ikke slut i barnets øjne.

  • Når det går galt i en sammenbragt familie, så handler det ofte om en manglende forståelse for det, der er gået forud, og om at man ikke ser tingene gennem barnets perspektiv. Det er ganske særligt at være barnet i den situation. For barnet har ofte ikke ønsket skilsmissen, tværtimod. Det kan være meget svært at se sin far eller mor være forelsket i en anden. Og barnet har slet ikke bedt om at få en ny familie og ser det sjældent som en ny og spændende oplevelse.

  • Barnet kan på grund af sin alder ikke reflektere på samme måde som en voksen, og de skal derfor have lidt længere snor i forhold til at være det, man ville kalde urimelige.

  • Det går for hurtigt. Hvis man forcerer processen, så føler barnet, at det får en ny familie presset ned over hovedet, men tager man det stille og roligt, så kan forholdet mellem stedforælder/stedbarn udvikle sig over lang tid, og det giver større sandsynlighed for succes.