En hyppig årsag til skilsmisse er dårlig kommunikation i parforholdet. Og kommunikationen bliver sjældent bedre af, at man bliver skilt og skal samarbejde om børnene.
- Vanskelig kommunikation kan skyldes mange ting. Ofte er forældrene gode til at kommunikere i andre sammenhænge – med venner, kolleger og anden familie. Men netop i forhold til den anden forælder er der ofte svære følelser på spil, som gør kommunikationen svær, siger Else Marie Schmidt Andersen, der er psykolog og underviser på Center for Familieudviklings KIFF-kurser.
- Et brud er ofte en asynkron proces, hvor den ene er i gang med at afvikle forholdet følelsesmæssigt, mens den anden måske slet ikke er dér endnu. Den ene vil ofte være mere afklaret og lettet, mens den anden måske er i chok og sorg. Det gør det svært for parterne at forstå hinanden, og kan også gøre kommunikationen ekstra svær.
Men børnene har behov for, at far og mor samarbejder
Der er ingen vej uden om et samarbejde efter skilsmissen, for det har børnene brug for.
- Børn har brug for de voksnes støtte til at få den nye hverdag til at hænge sammen. De har brug for, at far og mor taler med hinanden om konkrete ting som juleaften, ferie, gymnastiktøj og madpakker.
- Men de har også brug for, at far og mor taler godt sammen, når livet i det hele taget er svært eller foranderligt. God kommunikation gør, at børnene kan koncentrere sig om deres egen udvikling.
Børn mærker konflikt
De fleste forældre har en hensigt om, at de ikke vil have konflikter, der påvirker børnene. Men børnene fornemmer klimaet mellem forældrene.
- Det er svært for børnene at mestre et dårligt klima, og så kommer de til at tage ansvar for at skabe en god stemning, siger Else Marie Schmidt Andersen.
- Kold luft kan faktisk nogle gange være værre for børnene end højlydt konflikt. Det giver børn ofte selv udtryk for i de børnegrupper, vi afholder.
Kampklædte krigere eller sure samarbejdspartnere
Hvis der er problemer med kommunikationen, kan det være en god ide at prøve at identificere, hvordan ens samarbejde ser ud nu.
- Vi taler om fem forskellige ”arketyper” på forældresamarbejde – eller mangel på samme, siger Birgitte Dejgaard, der er jurist og familieterapeut på Center for Familieudvikling.
- •
Kampklædte krigere: Karakteriseret ved, at der har været et vanskeligt brud, der er intet samarbejde, man inddrager børnene i konflikten, er præget af en vind-eller-tab-tænkning, man mister blikket for hvad det gør ved børnene og udviser hverken tillid eller respekt for den anden.
- •
Sure samarbejdspartnere: Karakteriseret ved, at parterne eller en af parterne ikke har forsonet sig med bruddet, parterne modarbejder lige så meget som samarbejder, lægger hindringer i vejen for samarbejdet, samarbejder nødtvunget og er ikke villig til kompromis eller fleksibilitet, blander sig i hinandens liv, sår tvivl om hinandens evner som forældre.
- •
Virkelige venner: Har forsonet sig med bruddet, der er en synkron brudproces, der er få sårbare punkter om bruddet, parterne respekterer hinanden og stoler på hinanden som forældre. Slagsiden ved denne samarbejdsform kan være, at det kan være svært at komme videre med livet og svært for børnene at forstå, at forholdet er slut.
- •
Korrekte kolleger: Man har afviklet kæresterollen men beholdt forældrerollen, er forældre for børnene og kan lægge andre følelser til side når der skal samarbejdes, kan indgå kompromisser, undgår at udtrykke irritabilitet over for den anden, stoler på hinandens evner som forældre.
- •
Når samarbejdet ophører: Børnene kan miste kontakten til den ene forælder (kan være vold, misbrug, sygdom) eller konflikten har været så stor, at den ene forælder må trække sig. Giver umiddelbart ro for børnene. Men på sigt duer det ikke, for børnene kommer til at spekulere for meget resten af livet over: Hvorfor valgte far/mor mig fra? Hvorfor forhindrede du min kontakt med far eller mor?