KLUMME Glæden ved en langdistance-kæreste

Der er næsten 300 kilometer mellem Kasper Harboe og hans kæreste det meste af tiden. Og det har vist sig at være lidt af en gave.

Radiovært Kasper Harboe skriver løbende klummer for dr.dk (Foto: Bjarne Hermansen © dr)

Det var i princippet en helt almindelig lørdag i Føtex, og Nanna, min kæreste, stillede et helt almindeligt spørgsmål.
- Vil du ikke finde noget basilikum, så går jeg lige over og finder et stykke ost? Nej, tænkte jeg. Det vil jeg faktisk ikke:

- Vi går over og finder noget basilikum, og så kan vi gå over og finde et stykke ost bagefter, svarede jeg lidt stakåndet, og sådan blev det heldigvis.

Nanna er en rationel og ofte travl kvinde, men hun er også i stand til at høre, hvornår noget er vigtigt for mig, så vi gik hånd i hånd igennem grønt-afdelingen og fandt den lille plastikpotte med basilikum, inden vi styrede hen til den store aflange køler med ost fra hele verden.

Kasper Harboe

Kasper Harboe

45 år

Vært på Formiddag på 4´eren (P4)

Ene hane i kurven:

Heldig far til tre døtre på 11, 14 og 16 og begunstiget med en kæreste, som også har en datter.

Det var egentlig først, da hun stod der og sludrede om Manchego og Port Salut, at jeg kunne mærke, hvorfor jeg ikke havde haft lyst til at følge hendes plan om at dele os og få indkøbene overstået i en fart:

Det er en luksus at se sin kvinde stå og kigge på oste. Det er et stykke undervurderet hverdags-æstetik at handle ind sammen. I hvert fald for os, der ikke har vores kærester til hverdag.

Kærlighed på lånt tid

Der er 293 kilometer asfalt mellem min kvinde og mig. Vi bor i hver sin ende og landet, og det har vi gjort lige siden vi fandt sammen: Hun bor i København med sin datter, og jeg bor i den sydlige ende af Aarhus med mine tre døtre.

Nanna og jeg har hver vores hus, hver vores job og hver vores hverdag, så begrænsningerne er til at få øje på. Dem har jeg slået i puden over mange gange.

Men nu, hvor vi nærmer os fire år sammen, bliver jeg nødt til at anerkende de gevinster, man høster, når man kun har sin partner på lånt tid:

Der kommer en spændstighed ind i den tid, som vi er nødt til at kæmpe for at få. Vi har tid til at glæde os til at kunne sidde i den samme sofa. Jeg har tre timers rejsetid til at tænke over, hvad jeg vil sige, når hun åbner sin dør, og vi skal have en weekend sammen.

Et langdistanceforhold er som en skål slik med indbygget rationering. Det skærper appetitten en hel del, når man ikke har mulighed for at spise, til man får kvalme - hvis du forstår sådan en lille én.

”Mandag må hun gerne smutte hjem”

At to elskende kan bo under hvert sit tag er selvfølgelig ikke nogen ny opfindelse. Den legendariske psykolog Sten Hegeler har gennem 30 år haft et sindrigt system med sin kvinde: De de bor sammen fire af ugens dage – hvorefter hun flytter ind i sin egen lejlighed i tre dage, og det system gentager de uge efter uge.

Han indkapslede det meget præcist i et interview med Berlingske:

”Det er godt at savne hinanden, og jeg tror, at det ville være godt for mange par at bo hver for sig. Når jeg vågner torsdag morgen, glæder jeg mig som en lille dreng til at se hende, men når vi så når frem til mandag, må hun gerne smutte hjem til sig selv igen.”

50 skilsmisser om dagen

Det er ikke fordi, jeg vil påstå, at 293 kilometers afstand er løsningen på alting. Og undskyld, hvis jeg får sat mig selv op som en slags kærligheds-ekspert. Jeg er lige det modsatte: Et helt gennemsnitligt famlende menneske med en skilsmisse i bagagen.

Skilsmisse er et opslidende produkt, som jeg på ingen måde vil reklamere for, men dét er heller ikke nødvendigt i Danmark, hvor 50 par bliver skilt fra den eneste ene hver dag.

Når man, som Nanna og jeg, finder sammen med den eneste anden, er det en meget nærværende præmis, at kærligheden er noget, der kan gå i stykker. Det er en af grundene til, at vi gør os umage.

Den eventyrlige ostekøler

Selvfølgelig kan vi også kede os sammen, skændes og surmule og have halve timer, hvor vi ikke siger en lyd. Men vores tid sammen har det kvalitetsstempel, at vi har valgt det og gjort os en hel del anstrengelser for at kunne være sammen.

Og så den anden ting: Hverdagsgøremål får en eventyrlig dimension, når de bliver rationeret for én.

Weekender er dejlige, for der kan man tage på kanotur, spille kort eller spise bjerge af slik med de sammenbragte børn. Alt dét er fantastisk.

Men hverdagen, hvor man ser hinanden uden champagne og staffage, den rummer pludselig noget intimt og sjældent.

Der findes et lidt nedsættende udtryk, at ”der er gået hverdag i vores forhold”. Det er det, der sker, når to elskende tager en overdosis af indkøbsture, fyldte bleer og tøjvask, og det har været begyndelsen på enden for mange ægteskaber.

Og det er i hvert fald ét sted, hvor vi andre får noget forærende:

Når man står sammen med sin kvinde ved ostekøleren i et supermarked og ikke ønsker sig at være andre steder i hele verden, så virker de 293 kilometers afstand som en lille gave i sig selv.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve