Mor til donorbørn: - Det var en lettelse at stoppe jagten på en far til mine børn

Det var ikke et fravalg af en mand, men i stedet et tilvalg af børn, da Henriette valgte donorløsningen.

(Foto: © Michèle Constantini, Colourbox)

Familie kan være meget andet end far, mor og børn. Der er et utal af variationer, og en af måderne at skabe en familie er, hvis man er enlig kvinde, at få børn med en sæddonor.

Det har Henriette Klinge fra København gjort. Hun har en dreng på fire år og en pige på knap et år med en donor.

- Det var ikke som udgangspunkt min drøm at blive alene-mor. Jeg havde, lige som de fleste andre tror jeg, en drøm om at få mand og børn. Men jeg havde ikke mødt manden, jeg skulle have dem med, og jeg følte, at tiden var ved at løbe ud for mig. Jeg var 38 år.

- Så jeg gjorde op med mig selv, at det var så vigtigt for mig at få børn, at jeg gerne ville have dem, også selv om jeg var alene. Så det var på ingen måde et fravalg af en mand, men i stedet et tilvalg af børn.

Et stort ansvar at finde mandlig rollemodel

Henriette Klinge gjorde sig mange overvejelser, inden hun kastede sig ud i projektet. For det at starte en familie for sig selv, er ikke noget, man bare lige gør.

- Jeg tænkte for det første, at det ville blive en udfordring at være alene om alt – glæder, sorger, praktisk arbejde og store beslutninger.

- Og så tænkte jeg over, at jeg havde et meget stort ansvar i forhold til at mit barn, og nu mine børn, ikke skulle blive fremmedgjorte over for mænd. At jeg ville have en ekstra stor forpligtelse i forhold til at præsentere dem for en mandlig rolle-model.

Så ud over, at hendes to børn har deres morfar og deres onkel, Henriette Klinges bror, som mandlige rollemodeller. Så går hendes søn også til svømning hos en mandlig svømmelærer, lige som han går i en børnehave med flere mandlige pædagoger.

Det var en lettelse at tage beslutningen

Inden Henriette Klinge tog beslutningen om at få børn med en donor, ledte hun længe efter en kæreste.

- Men det udviklede sig mere og mere til, at jeg ledte efter en mand at få børn med, end det var en jagt på en kæreste. Og det var et meget stor pres.

- Så jeg oplevede det faktisk som en kæmpe lettelse, da jeg havde taget beslutningen. Og nu har jeg min lille familie, så kan jeg med tiden gå i gang med at lede efter kærligheden også. Og måske finder jeg en mand, som kan passe ind i vores familie.

Det er ikke så hårdt som frygtet

Lige som alle andre forældre, så vidste Henriette Klinge ikke helt, hvad hun gik ind til, inden hun fik børn. Men hun havde hørt masser af skræk-historier om, hvor hårdt det ville blive. Og hun er faktisk blevet overrasket over, at det ikke føles så hårdt.

- Jeg tror, at det skyldes, at jeg jo hele tiden har været forberedt på, at jeg skulle være alene om det. Hvis man troede, at man skulle være to om at få børn, og man så bliver forladt og derfor bliver alene med dem, tror jeg, at det er hårdere. Min drøm er jo ikke bristet.

- Der er da venner, jeg ikke ser så meget, efter at jeg har fået børn. For mens de sidder på caféen og får en fredagsøl, ja da sidder jeg på kanten af en sandkasse med en termokande kaffe. Men det tror jeg nu også sker for alle andre, der får børn.

Hendes valg bliver accepteret

Der findes uden tvivl masser af mennesker, som ikke synes, Henriette Klinge har valgt den rigtige måde at skabe en familie på.

- Men jeg er faktisk overrasket over, hvor lidt skepsis jeg bliver mødt med. De fleste synes, at det er sejt, at jeg har gjort det. Selv i mine forældres generation.

- Og når jeg fortæller om, at jeg er enlig mor med donorbørn, så siger de altid, at de kender andre, der har gjort det samme. Så det er slet ikke så ualmindeligt.

Efter fødslen af sit første barn kom Henriette Klinge i en mødregruppe med andre enlige mødre. Og ganske langsomt har hendes netværk også forandret sig en lille smule.

- Det har haft en vis indflydelse på mit netværk, at jeg er blevet alenemor. For jeg ses ofte med kvinder, der er i samme situation som mig. Vi ses ofte med vores børn på en legeplads og så går vi hjem og spiser aftensmad sammen. Hvis jeg mødtes med en veninde, der har en mand, så ville hun typisk gå hjem til ham for at spise.

- Og hvis jeg skal ud at rejse, ja så er det også typisk sammen med en anden enlig mor, for de der har familie, rejser jo med hinanden. Det er også de veninder, som jeg bruger til at vende nogle af de problemstillinger med, som jeg jo ellers står med alene, og som de fleste i et parforhold træffer beslutning om sammen.