Sabina og Brian på fertilitetsmesse: Vi drømmer om tre børn

I weekenden blev Skandinaviens første fertilitetsmesse holdt i København. Vi mødte et ungt par og en singlemor, der alle drømmer om at få børn - men storken svigter.

Sabina og Brian Andersen fra Fyn drømmer om en hel børneflok. Foto: Christine Hyldal

En kvinde ved nabobordet dupper øjnene gentagne gange med en papirserviet. Manden, der sidder ved siden af hende, lægger en hånd på hendes arm, og kort efter læner de sig begge to ind over bordpladen og studerer et ark papir, imens kvinden begynder at skrive i en lilla notesbog.

Vi er på Skandinaviens første fertilitetsmesse i Bella Center i København. Her er en lang række fagfolk fra ind- og udland mødt op for at fortælle de børnedrømmende besøgende om deres muligheder for at skabe en familie, når nu storken svigter. Her kan man også høre lytte til foredrag om for eksempel at være alenemor, om ægdonation i Spanien og sædkvalitet.

Fagfolkene udleverer papirer til de besøgende, som de kan nærstudere i ro og mag – alt sammen i et forsøg at få familieprojektet til at lykkes.

Sorg og skuffelse

Hvert niende barn herhjemme bliver undfanget med hjælp fra fertilitetsbehandling, hævder arrangørerne, men alligevel kan det være forbundet med tabu at tale højt om, at man gerne vil have børn men ikke kan. Og når drømmen om familieforøgelse ikke går i opfyldelse, bliver projektet lig med sorg og skuffelse.

Det kender Sabina og Brian Andersen alt til. De er kørt til Bella Center fra hjemmet på Fyn. I ni år har de været kærester, og i over halvandet år har de forsøgt at få børn. Problemet er ikke, at Sabina Andersen ikke kan blive gravid – men graviditeterne ender den ene gang efter den anden i spontane aborter. Syv er det blevet til.

- Vi når til uge seks eller syv… men i uge otte er der ikke mere liv, fortæller Sabina Andersen på 26 år.

- Indstillingen i det offentlige er lidt, at ”I kan blive gravide, så bare fortsæt. Nogle venter i otte og 10 år, inden det lykkes”, siger 29-årige Brian Andersen opgivende.

Vi klarer det selv

Parret er blevet tilbudt tidlige scanninger, de har fået taget en masse prøver, og Sabina har taget hormonstimulerende medicin. Men lige meget har det hjulpet ind til videre.

- Så nu er vi her for at blive klogere. Vi har hørt om tre muligheder i dag: DNA-fragmentation af sædceller, akupunktur og en klinik, hvor der er en læge tilknyttet, som har speciale i spontane aborter, siger parret, der blev gift for få uger siden.

- Vi anede slet ikke, at de muligheder fandtes.

Og netop bryllup og polterabend blev anledning til at fortælle deres omgangskreds om problemerne med familieforøgelse.

- Jeg har ikke tidligere haft lyst til at tale med folk om det, for jeg tænkte, at det klarer vi selv. Vi er unge og selvstændige, siger Brian Andersen.

Tør ikke længere glæde sig over graviditet

Og Sabina Andersen brugte sin polterabend på at fortælle veninderne om sin situation.

For dagen før havde parret endnu en gang været på sygehuset og fået besked om, at Sabinas graviditet var slut – heller ikke denne gang var var liv længere efter de første uger.

- Det var lidt svært, da mine venner pludselig stod udenfor dagen efter, husker Sabina Andersen.

Da de fortalte deres omgangskreds om de mange aborter, mødte de stor forståelse. Og pludselig fortalte nogle af vennerne, at de også havde haft problemer med at sætte børn i verden.

De to giver hinanden tid til at svare roligt og åbenhjertigt på spørgsmålene, bakker den andens svar op, og pauserne, hvor de ikke har øjenkontakt, er ganske korte. Men selv om de er fattede og rolige lige nu, får familieprojektet dem også helt ned i det allermørkeste lag af følelsesregisteret.

- Jeg tør ikke længere blive glad, når jeg opdager, at jeg er gravid, siger Sabina Andersen.

- Jeg har aldrig følt så dyb en sorg, som når jeg har aborteret – jeg har aldrig haft de følelser før. Det er svært at forklare….

- Det er så stærke smerter, man skal lære at komme sig over, supplerer Brian.

De har hus og bil – og målet er tre børn. Nu skal det bare lige lykkes at få det første.

- Det skal nok komme. Hvis vi kan klare det her, kan vi klare alt, siger Brian Andersen og smiler håbefuldt.

Over 20.000 inseminationer

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen fik 12.892 kvinder i Danmark én eller flere fertilitetsbehandlinger i 2015. Ifølge datasættet var der i samme år indberetninger fra 55 klinikker, der udførte 20.263 inseminationer.

Ventetiden på fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden er på mere end et år, og knap 1300 patienter er på venteliste, og de tal vil blot stige fremtiden, lyder det, fordi vi bliver ældre og ældre, inden vi beslutter os at få børn.

Mia Kjær er 43 og startede for kort tid siden i fertilitetsbehandling. Foto: Christine Hyldal

En af dem, der har ventet længe, er Mia Kjær fra Jægerspris. Hun er 43 år, og hun ved godt, at chancerne for at blive gravid med inseminering er små.

Ikke lyst til børn i 30'erne

- I midten af 30’erne havde jeg stadig ikke lyst til at få børn. Jeg havde en kæreste, der gerne ville, men jeg ville ikke, fortæller hun.

Først da hun blev kæreste med en mand med børn, oplevede hun et savn efter hele familiepakken.

Hun er da stadig heller ikke helt afklaret i forhold til, hvor meget hun ønsker at få et barn. For drømmen om en såkaldt kernefamilie med far, mor og børn har hun opgivet, og når man skal være alene med en baby, melder der sig naturligt nok en lang række bekymringer. På den anden side er hun også bange for ikke i det mindste at forsøge at få et barn alene.

- Der var rigtig mange faktorer, der gjorde, at jeg ikke ville have børn før sent. Jeg tænkte, at jeg først skulle møde en mand, der ville have børn med mig. Men økonomi spillede også en rolle, fortæller hun.

Bliver ved, til hun er 45

To hormonbehandlinger har Mia Kjær været igennem, og en enkelt insemination har hun også fået.

På grund af sine 43 år skal hun selv betale for det, der udgør graviditeten – altså sæd og eventuelt æg hvis ikke hendes egne dur. Men en henvisning fra lægen gør, at hun får konsultationer og undersøgelser og blodprøver uden at betale for det. Og lykkes projektet ikke, vil hun overveje behandling i udlandet, der omfatter både donoræg og donorsæd.

- Jeg giver det, til jeg er 45, konstaterer Mia Kjær, der stadig ikke har fortalt sin familie om, hvad hun har kastet sig ud i.

- De skal alligevel have det at vide på et tidspunkt, og jeg tror, at nogle bliver overraskede, for jeg har aldrig været en af dem, der mener, at babyer bare er helt fantastiske hele tiden, ræsonnerer hun.

Så med hovedet fuld af spørgsmål mødte hun op på fertilitetsmessen i weekenden, og med sig hjem har hun en mappe fuld af papirer og muligheder.

- Jeg er nødt til at prøve det her. Og det skal nok blive normalt, for jeg tror ikke nødvendigvis, at kernefamilien bliver ved med at være det normale, siger Mia Kjær.

NYHEDSBREV

Få seneste nyheder om motion, mad, børn og livsstil - alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve