VIDEO Dårlig sædkvalitet er svært at håndtere

Hella Joof og Karen Thisted får ærlige svar fra Bo, der ikke kan få egne børn.

Dårlig sædkvalitet er i dag årsag til hver tredje tilfælde, hvor et par har svært ved at få børn.

Alligevel er det et tabu, som mange mænd har svært ved at tale om.

- Både for mænd og kvinder er evnen til reproduktion en vigtig del af vores selvforståelse og en vigtig del af vores værdighed som menneske. Når du som mand ikke fungerer optimalt der, så giver det nogle virkelige udfordringer for selvværdet, siger sexolog Jakob Olrik.

Bo endte med at måtte adoptere

I DR1-programmet 'Hella og Karen elsker mænd' taler værterne Hella Joof og Karen Thisted med Bo Ramsing, der er en af få mænd, der har lyst til at fortælle åbent om sin dårlige sædkvalitet.

I videoen øverst i artiklen kan du høre ham svare på de svære spørgsmål, om hvordan det var, at han og hans tidligere kone efter en række fertilitetsbehandlinger måtte opgive at få egne børn og i stedet adoptere en dreng.

dr.dk/tv kan du se hele programmet, hvor Hella Joof og Karen Thisted også ser nærmere på moderne mænds seksualitet og tager med på en tantra-workshop.

Facebook
Twitter