Parkinson-ramt brugte formue og mistede hus: Familien vil undersøge medicin

Instruktøren bag dokumentarfilmen 'Min far og de dyre damer' vil nu undersøge, om Parkinson-medicinen har påvirket hans egen far.

Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen (th.) mistænker, at farens medicin mod Parkinson er en medvirkende årsag til hans ekstreme opførsel. (© dr)

Cirka 7.000 danskere er ramt af sygdommen Parkinson. En af dem er Lars Nielsen, der er omdrejningspunktet i dokumentaren 'Min far og de dyre damer'.

Lars Nielsen giver enorme beløb væk til prostituerede og kvinder, han har mødt på nettet, og forbruget koster ham huset. Samtidig forsøger familien at finde ud af, hvad der skyldes den ændrede opførsel.

Medicin kan være skyld i hyperseksualitet og ludomani

Ifølge en lektor i neurovidenskab og Parkinsonforeningen er Lars Nielsens situation langtfra enestående. Flere Parkinson-patienter oplever nemlig alvorlige bivirkninger af medicinen, der kan betyde store forstyrrelser af impulskontrollen.

Flere mænd oplever hyperseksualitet. Andre bliver ludomaner, mens der også findes eksempler på kvinder, der bruger formuer på at shoppe tøj.

Efter at være blevet gjort opmærksom på bivirkningerne vil Lars Nielsens søn, der også står bag dokumentarfilmen, nu undersøge om medicinen kan have spillet en rolle.

- Det kan måske ikke forklare hele hans opførsel, men det ekstreme i den. At han skulle gå så langt, siger Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen.

- Vi har talt meget om, om det er personlighed eller bivirkninger, fordi han bare fortsatte og fortsatte. Jeg bliver vred, hvis det virkelig er medicinen, som åbenbart ikke bliver taget alvorligt. Så er det jo næsten erstatningspligtigt, hvis det kan vises, at der er en sammenhæng, for han er jo gået fra hus og hjem.

Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen er i forbindelse med filmen blevet kontaktet af andre, der har oplevet lignende ændringer i adfærden efter at være begyndt på Parkinson-medicinen. De såkaldte dopaminagonistpræparater.

- Det er som at tisse i bukserne

Forskningslæge og lektor i neurovidenskab Arne Møller har forsket i problemet med bivirkningerne. Konsekvenserne kan være enorme, forklarer han.

- Der er patienter, der mister deres job og familie. De er marginaliserede, og de er kriminaliserede. Nogle begår indbrud, og nogle begår endda selvmord, siger Arne Møller.

Han forklarer, at udadvendte mænd, der bliver diagnosticeret med Parkinson i en tidlig alder, har mere end 30 procent risiko for bivirkninger med visse typer af medicin.

Han peger på, at medicinen kan have spillet en rolle i Lars Nielsens tilfælde.

- Jeg vil næsten, uden at have læst journalen, kunne gå ind og pege på en sammenhæng med et tre til fire måneders vindue, fra hvor han er sat i behandling, eller dosis er øget, til det her sker, siger han.

De, der påvirkes af medicinen, får en lykkefølelse og dopamin, der er en del af hjernens belønningssystem.

- Så snart det er overstået, er de triste og kede af det, og de er depressive, men de gør det alligevel igen, for så får de det godt igen. Det bliver en form for selvmedicinering, og det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, siger Arne Møller.

Kendte ikke til mulige bivirkninger

Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen undrer sig over, at han og familien ikke er blevet gjort opmærksom på eventuelle bivirkninger.

- Det virker som om, at man ikke vil inddrage de pårørende. Jeg ved ikke, om det er noget juridisk eller dovenskab. Som jeg fornemmer det, kan det også være fordi, lægerne ikke kender til bivirkningerne, siger Ulrik Einer Ehrhorn Gutt-Nielsen.

Arne Møller mener også, at læger og neurologer har et stort ansvar for at informere ikke bare patienten, men også de pårørende.

Han har rettet henvendelse til alle danske neurologiske afdelinger, men få har svaret.

- Det ærgrer mig, at det ikke er lykkedes at få folk til at forstå den meget klare sammenhæng, der er, siger han.

Hos Parkinsonforeningen kender man til bivirkningerne og de konsekvenser, som flere patienter oplever. Foreningen har bedt Arne Møller om at samle materiale om bivirkningerne, der skal bruges til en pjece rettet mod foreningens medlemmer.

Kan være toppen af isbjerget

Heino Jespersen er et Parkinsonforeningens bestyrelsesmedlemmer. Han tror, at der er flere mørketal, når det kommer til bivirkningerne ved medicinen.

- Det, man hører om, er bare toppen af isbjerget. Dykker man ned i det, tror jeg, det er meget omsiggribende. Der er et tabu omkring det. Man har ikke lyst til at reklamere med et voldsomt forbrug eller en voldsom seksualitet, siger Heino Jespersen.

Selvom om Parkinsonforeningen i forvejen gør opmærksom på bivirkningerne, mener han, at der skal mere information til. Derfor foreslår han, at Parkinsonforeningen går i dialog med læger og neurologer om bivirkningerne.

Du kan se 'Min far og de dyre damer' tirsdag klokken 20.30 på DR1 og efterfølgende på dr.dk/tv.

  • I nogle tilfælde kan de såkaldte dopaminagonistpræparater være skyld i store ændringer af patientens adfærd. Ændringer omfatter blandt andet hyperseksualitet, bulimi, ludomani og indkøbsmani

  • I Lars Nielsens tilfælde er det aldrig blevet slået fast, om adfærden skyldes medicinen

  • Medicinen erstatter den vigende dopamin, som Parkinson-patienter lider af. Mindskes dosis, eller stopper man behandlingen, forsvinder bivirkningerne oftest