Åh nej, naboens datter holder fest!

Ungdomsfest igen! Du ved erfaringsmæssigt, at det ender i en søvnløs nat. Hvad gør du?

(© Colourbox)

Der dumper et brev ind ad brevsprække: Naboens datter skriver, at hun skal holde fest og at hun håber, du vil bære over med larmen.

"Åh nej", tænker du, fordi du erfaringsmæssigt ved, at så bliver der larm hele natten.

Og så ruller lavinen på forhånd: Så kommer jeg ikke til at sove, og så vil jeg være helt ødelagt dagen efter, fordi jeg har sovet skidt. Og så bliver jeg sur på min mand og synes, at mine børn larmer mere end normalt - og så er hele den dag bare ødelagt!

Sådan tænker nej-hatten i hvertfald, og hvordan kan man skifte den ud med en ja-hat?

Men hvem siger, at du skal tage ja-hatten på i det her tilfælde? Spørger psykolog Henrik Tigleff?

- Naboens datter holder fest - og du kan ikke sove, og det er rigtig, rigtig øv, mere er der faktisk ikke at sige til det, mener psykologen.

Brug et større perskektiv

Det er helt i orden, at blive sur, men hvis man tager det lidt større perspektiv i brug, så får man ikke ret meget ud af det, forklarer Henrik Tingleff videre:

- Det er helt i orden at blive vred over, at hun holder dig vågen hele natten. Men spørg dig selv, hvad får jeg ud egentlig ud af at fare ind og skælde ud eller skrive vrede breve til naboen. Det får jeg jo ikke min nattensøvn tilbage af.

- Og det larmer hun jo heller ikke mindre af. Hvis man i dette tilfælde skal anbefale noget som helst, så anbefaler jeg, at man trækker lidt på skulderen.

- Ja, det er øv, at du ikke får sovet,at du bliver sur og at det går ud over familien dagen efter. Men jeg vil vove den påstand, at du er bedst tjent med at tænke: Naboens datter fester og larmer, jeg kan ikke sove…men so f...ing what!

Facebook
Twitter