Aldring er en konsekvens af en lang række små skader

Med alderen får vi alle sammen små skader. Det er ikke den enkelte skade, der gør os skrøbelig - men det er til gengæld den mængde af skader, vi pådrager os gennem livet.

Når vi ældes, får vi allesammen flere og flere småskader, men det er summen af skader, der gør os mennesker sårbare. (© ColourBox)

Hvor fedt er det egentlig at blive gammel, og er det egentlig noget at stræbe efter at blive 100 år?

Aldersprofessor Rudi Westendorp har netop sendt sin bog 'Kunsten at blive ældre' på gaden herhjemme, og han skriver blandt andet, at de unge generationer i dag godt kan forvente at blive rigtigt gamle - 100 år.

Spørger du de ældre selv, så synes de faktisk, at de har et godt liv, forklarer han:

- Ældre, som evner at passe på sig selv og tilpasse sig de ændrede omstændigheder som livet byder dem, er ofte dem, der selv synes, de har et godt liv. Undersøgelser viser, at hollændere og danskere selv oplever deres liv som fyldt med muligheder, de ser deres skavanker som mindre betydningsfulde og scorer tilfredsheden med eget liv til otte ud af ti, forklarer aldersprofessor Rudi Westendorp.

Vi lever længere nu

Rudi Westendorps bog ’Kunsten at blive ældre’ er et opgør med den traditionelle opfattelse af det at blive ældre.

Vi lever nemlig længere, fordi vi holder os sunde og aktive og – forudsat at vi ikke rammes af sygdom – så kan vi forvente, at der venter en række gode år forude, når vi lader os pensionere fra arbejdslivet.

Som Rudi Westendorp blandt andet skriver – 75 år er det nye 65 år. Det er først, når vi runder de 75, at vi begynder at føle os ældre – så det handler om at give den gas frem til da.

Det kan man ifølge aldersprofessoren blandt andet gøre ved at ’blive gammel med succes’. Og det lader sig gøre, hvis man selv gør en indsats og indretter sig på de ændrede livsvilkår.

Når jeg bli' r gammel

Men hvad er det egentlig, der sker i os mennesker, når vi ældes. Her kommer et uddrag af Rudi Westendorps bog ’Kunsten at blive ældre’:

Der er ikke bare én årsag, der kan forklare aldringsfænomener hos mennesker. Aldring opstår gennem et unikt samspil mellem delårsager, som i stigende grad gør os skrøbelige, indtil døden indtræder. Hos hvert enkelt menneske har aldringsprocessen sin helt egen sammensætning af delårsager og processen har sit helt eget forløb: Nogle gange går det hurtigt, andre gange går det langsomt. Hvis man er gammel og nyrerne stadig fungerer optimalt, så får man måske pludselig et slagtilfælde. Organernes svigt kan sammenlignes med gamle ølglas, der går i stykker, fordi der i tidens løb er kommet bittesmå brud.

Også mennesker erhverver sig i tidens løb stedse flere former for små skader, for eksempel gennem rygning, iltradikaler, en ulykke eller en infektion. En enkelt lille skade er i sig selv ikke nok til at udvikle en sygdom eller en skavank. Derfor tror man, at man er ved godt helbred. Men hvis en læge undersøgte ens krop grundigt, ville han lægge mærke til alle de små skader. Ved en komplet kropsskanning, vil man altid observere et antal afvigelser, og dette antal stiger, efterhånden som personens alder stiger. Det ville være bemærkelsesværdigt, hvis en kropsskanning ikke viste nogen afvigelse.

Det er ikke nødvendigvis sundt for et menneske at få opsporet og diagnosticeret ubetydelige skader. Sagt endnu stærkere: På grund af ’bivirkninger’ ved skanningen kan man ikke bare psykisk, men også kropsligt få det værre.

Det er ophobningen af beskadigelser, der gør mennesker sårbare med alderen. Ingen udvikler uden videre en lidelse eller bliver pludseligt syg.

Facebook
Twitter