Alkoholmisbrug sætter dybe og langvarige spor i misbrugernes børn

Voksne børn af alkoholikere har ofte ekstremt svært ved at have et forhold til deres forældre. Også den ædru forælder.

Lotus Turell fortæller om sit liv med en far, der drak, og møder to andre unge, der også er vokset op i familier med alkohol. (arkivfoto) (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Det er svært at være barn i en familie med alkoholmisbrug, det siger sig selv. At leve med, at man aldrig rigtig ved, om far eller mor er fuld eller ædru, sætter sine spor.

Men det stopper ikke dér, for problemerne følger med ind i voksenlivet.

Selv mange år efter, at man er flyttet ud af det hjem, der var præget af alkoholmisbrug, kan det være ekstremt svært at få et godt og fornuftigt forhold til forældrene, fortæller Vivien Abrahamsen, der er familie- og pårørendebehandler hos Lænke-ambulatorierne:

- Forudsætningerne for at have en god relation er ofte ikke til stede i rus-familierne, fordi evnen til at mærke sine grundfølelser hos alle medlemmerne i familien forandrer sig som følge af de konsekvenser, alkoholmisbruget har på hver enkelt. Evnen, til at vide hvordan man har det, reduceres af forskellige grunde. Det er noget, der sker i vores hjerne og nervesystem.

- Hos den drikkende forandrer evnen sig på grund af alkoholen. Det præfrontale cortex, herunder evnen til empati med sig selv og andre, bliver langsomt koblet fra, når afhængigheden tager til. Det kan komme til at betyde, at misbrugeren blandt andet forandrer personlighed og social adfærd.

Men hos den ædru forælder påvirkes tanker og følelser også som følge af det liv med konstant angst eller stress.

- Her reduceres ofte evnen til at mærke, hvad der er sundt for mig og andre. Og hos barnet påvirker bekymring og angst, samtidig med manglende anerkendelse og spejling på følelserne fra forældrene, også hjernens evne til at føle empati med egne og andres behov. Så hele familien har ikke de rigtige forudsætninger for at få en god relation til hinanden.

I programmet fortæller 29-årige Anders Østergaard om en barndom, hvor både hans mor og stedfar drak. Stedfaderen er død nu, og moderen har han næsten ingen kontakt med:

Følelserne får det forkerte navn

Og det, der kan ske for barnet, som ikke er blevet set, hørt eller spejlet på følelser som frygt, sorg, vrede, er, at det barn ikke lærer selv at identificere de følelser, som det har.

- Spejlingen er hele forudsætningen for at kunne identificere, at man er bange. Hvis ikke man er blevet spejlet i sine følelser som barn, altså at ens forældre har anerkendt, at man fx er bange eller ked af det, så kan man have rigtig svært ved at genkende følelserne og kan dermed komme til at give udtryk for sorg med vrede, og frygt med en slags ligegyldighed. En forveksling man ofte tager med sig ind i voksenlivet. Og så kommer man jo til at udtrykke sig helt forkert, typisk med megen tavshed eller vrede.

- Det gør det så igen svært for omgivelserne at relatere til én.

Og når så det voksne barn af en afhængig selv får børn, så risikerer han eller hun at give problemet med den manglende spejling og anerkendelse videre til sine egne børn, tilføjer Vivien Abrahamsen.

Familiehemmeligheden afsløres

En anden af årsagerne til, at det som voksent barn af en afhængig kan blive så svært at få et godt forhold til forældrene, er, hvis man bryder tavsheden og fortæller sandheden.

Hvis der pludselig bliver talt højt om familiehemmeligheden.

- Der er måske aldrig blevet talt åbent om det før, og pludselig bliver det gjort offentligt, at det familieliv, der så fint ud på overfladen i virkeligheden var anderledes. Og det kan være svært for den ædru forælder at acceptere, at det nu kommer ud. Også i forhold til ikke at have gjort noget dengang for at forhindre det, forklarer Vivien Abrahamsen.

- Jeg tror, det er meget repræsentativt, at når man bliver ramt på sin måde at være forældre på, kan det være svært at få en åben og ærlig relation.

I programmet "Lotus og den fulde sandhed" fortæller Lotus Turell om, hvor meget hendes forhold til hendes mor lider under, at hun har brudt tavsheden om hendes fars, forfatteren Dan Turell, misbrug. Dan Turell døde i en alder af 47, da hun var 14 år:

Hvad skete der egentlig?

Sidst men ikke mindst kan det også være svært for medlemmerne i en rusfamilie at blive enige om, hvordan virkeligheden egentlig var, siger Vivien Abrahamsen:

- I enhver rus-familie vil medlemmerne forsøge at skabe en balance. Hvis der er én, der siger, at det hele var skrækkeligt, så vil der typisk være en anden, der siger, at ”nej, det var ikke så slemt”. Og omvendt, hvis én siger, at ”han drak jo ikke hele tiden”, så vil den anden sige, at ”der var en konstant angst og dårlig stemning”. Osv.

- Så ens reaktionsmønster i voksenlivet kan også afhænge meget af, hvilken rolle man er endt med i familien.

Laura Marie Sinius Månsson, der er 20 år gammel, medvirker også i programmet "Lotus og den fulde sandhed". Hendes far var alkoholiker og døde, da hun var 17 år gammel. Her tager hun en snak med sin mor om, hvordan de hver især har oplevet misbruget og konsekvenserne for deres familie:

En kæmpemæssig ensomhed

Hos foreningen TUBA kan unge og voksne, der er vokset op i en familie med et alkoholmisbrug få hjælp.

Regionsleder Henrik Prien fortæller, at selv om alles historie er forskellig og unik, så er der visse fællestræk, der går igen, hos de voksne børn af alkoholikere, som han møder i TUBA:

  • Mange beskriver, at far (hvis det er far, der drikker) valgte flasken frem for mig. Mor var optaget af far, og jeg følte mig overset og mistede efterhånden tilliden til, at de var der for mig. Helt konkret, og sådan set også i overført betydning, så har det konsekvens, at de børn ikke får oplevelsen af, at hvis de falder og slår sig, så er der nogen, der samler dem op og trøster dem. De står typisk tilbage med en følelse af, at de skal klare alting her i livet selv.

  • Det sætter dybe sår i sjælen at have oplevet det, og de sår forsvinder ikke, bare fordi man bliver ældre. Hvis ikke man får talt om det, så ligger sårene der stadig. 40 procent af de unge, der henvender sig til TUBA, har aldrig talt om det tidligere.

  • Det, der betyder noget, er, om man har haft en betydningsfuld voksen, som har været der. Én man har kunnet henvende sig til, en skolelærer eller nabo.

  • Hele livet har de tilpasset sig og ikke gjort væsen af sig for ikke at belaste familien yderligere. Mange af dem kan mærke et behov for at få fortalt historien, så den giver mening for dem. De har brug for at finde sig selv og deres egne følelser og tanker. Mange har konstant haft antennerne ude for at komme bedst igennem dagen.

  • De mén, de lider under, er typisk et lavt selvværd og svært ved at være i relationer. Til kærester eller venner. De bliver i tvivl om, om det fx er okay at stille krav.

  • De mangler overskud til at tage en uddannelse og danne deres egen familie. Nogle beskriver barndomshjemmet som en krigszone af utryghed og uforudsigelighed og dårlig stemning.

  • TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med misbrug. Der er 25 afdelinger fordelt over hele landet. Der er også mulighed for at tage kontakt via brevkasse, få skype-terapi eller chatrådgivning.

Facebook
Twitter