Bjørn har Alzheimers og forsvinder mere og mere ind i sin egen verden

Bjørn glemmer, hvor han lægger sine nøgler og kan have svært ved at finde de rigtige ord. Undersøgelsen hos lægen fortæller, hvor han er i forløbet af sin demens-sygdom.

Bjørn Jacobsen fik diagnosticeret sygdommen, Alzheimers, da han var 48 år. I dag er han 50 år, og sygdommen, der er i de indledende stadier, lister sig mere og mere ind på livet af ham og familien.

Du kunne følge den tidligere bankdirektør og hans familie i DR-1 dokumentaren 'En stille forsvinden'.

Det, der til en begyndelse viste sig som glemsomhed og sprogvanskeligheder, viste sig at være hjernesygdommen Alzheimers. En sygdom, der kan vare i alt fra to til 20 år, men som man med sikkerhed kan sige desværre kun går én vej.

I udsendelsen kunne vi følge Bjørns løbende undersøgelser på Rigshospitalet hos overlæge Anne-Mette Hejl fra Hukommelsesklinikken:

- Når vi beder om tid, sted, dato mv., så er det en måde at vurdere sværhedsgraden af hukommelsessvækkelsen på - når jeg beder ham folde et papir med højre hånd osv., så fortæller det mig, hvor god han er til at tage imod en besked, forklarer Anne-Mette Hejl.

Det fortæller om sygdommen

Men hvad er det ellers, at de forskellige elementer i undersøgelsen viser om sygdommen?

- Når jeg beder Bjørn gentage de tre ord, så er det ikke fordi, han skal kunne dem i rækkefølge med det samme. Jeg giver ham en anden opgave umiddelbart efter, og senere vender jeg tilbage og beder ham gentage de tre ord. Opgaven fortæller mig, hvordan en besked lagres i hans hukommelse.

- Når han bliver bedt om at trække syv fra 100, så er det ikke for at undersøge hans talkundskaber, men for at finde ud af, hvor god han er til at koncentrere sig. Det er faktisk en koncentrationstest.

Synet er fragmenteret

- Når han bliver bedt om at tegne to identiske fem-kanter, så fortæller det mig om hans evne til at orientere sig rummeligt. Bjørn har ikke længere et syn, som vi andre, han er ramt på det center i hjernen, der ser tingene tredimensionalt. Bjørns syn er mere fragmenteret end et syn med en rask hjerne. Opgaven giver os også et praj om, hvor god man er til at orientere sig, er man i stand til at orientere sig i rum - også de større som eksempelvis en lufthavn.

- Bjørn har meget indsigt i sin sygdom, man kan mærke, at han bliver meget frustreret, når han ikke kan løse opgaverne. Han kæmper virkelig.

Tungen slår krøller

Bjørn Jacobsen er især ramt på sproget, og om det forklarer Anne-Mette Hejl:

- Det kan gå fint i lang tid, men så kan man opleve, at tungen ligesom slår krøller.

- Man kan godt træne sit sprog – også med Alzheimers sygdom. Man kan også lære nye ting, men modsat før, hvor man måske skulle have det at vide en, to eller tre gange – så skal en Alzheimers-patient have det at vide 15, 16, 17 eller 18 gange. Det gør, at mange mister modet i den proces.

Kan gøre noget selv

Kan man ellers gøre noget for at forhale udviklingen af sygdommen?

- Man skal spise en god og varieret kost, det ved vi, holder hjernen i sving. Nogle med Alzheimers sygdom bliver meget småtspisende, og der skal man være sikker på, at de får de vitaminer, mineraler, fedt og hvad de ellers har brug for. For en hjerne, der sulter, er en dårlig hjerne.

Godt med fysisk aktivitet er også med til at holde hjernen i sving og sygdomme i ave:

- Social isolation er ikke godt for en hjerne, så det er godt at være sammen med andre mennesker, så man skal ud blandt andre og lave noget, der er meningsfyldt.

Du kan også stille spørgsmål til sygdommen i Alzheimerforeningen, der sidder klar ved telefonerne i aften og efter den sidste del af programmet, der sendes næste søndag.