Bliv din tidsrøver kvit

Når du kun lidt af det, du gerne vil? Måske er du i kløerne på tidsrøvere. Lær at spotte og bekæmpe dem.

Hører du til dem, der laver lister og alligevel så smuldrer tiden. Få gode råd af Dorthe Rindbo. (© Colourbox)

I år skal det være: Du vil nå det, du sætter dig for. Du ruster dig med lister og skemaer, men når dagen slutter, har du alligevel kun nået en tredjedel. For på arbejdet gav chefen ekstraopgaver, i SFO'en ville dit barns pædagog lige snakke, og derhjemme udskød du vasketøjet, til du var for træt.

Hvad er på spil?

- Tidsrøvere er alt det, der stjæler din tid fra det, der er vigtigt for dig. Der er to typer, de ydre og de indre. Typisk er det de ydre, vi godt kender, som møder, snak med kolleger, e-mails, it-problemer eller støj på kontoret. Hjemme kan ydre tidsrøvere være tv, sociale medier og daglige rutiner, siger Dorthe Rindbo, rådgiver i personlig planlægning og forfatter til Travle kvinders guide til mere tid.

De indre tidsrøvere

Selv om de ydre tidsrøvere fylder mest i vores liv, er de indre, som manglende planlægning eller disciplin, mindst lige så farlige.

- Når jeg på en workshop beder folk om at nævne de tre værste tidsrøvere i deres liv, er der altid en eller to indre med på listen, siger Dorthe Rindbo.

De typiske tidsrøvere, der plager flest, og som du med fordel kan bekæmpe, er:

  • Perfektionisme: Du vil gøre alt perfekt og bruger derfor alt for lang tid på tingene. Råd: Øv dig i at være sjusket, og mærk, at verden stadig står. Vælg de områder, du vil være perfekt på, og lav resten 'OK'. Spørg andre, om de forventer perfektion.

  • Multitasking: Du vil gøre alting på en gang og bliver derfor aldrig færdig med noget. Råd: Hver gang du fristes til at forlade det, du er i gang med, så spørg dig selv 'hvad er vigtigst lige nu?'. Vælg det, og bliv ved det!

  • Manglende evne til at sige nej: Du elsker at hjælpe og kommer til at gabe over for mange opgaver. Råd: Øv dig i små nej'er, for eksempel til telefonsælgere, og opgrader langsomt til større nej'er, for eksempel til kolleger eller veninder. Første gang er det ubehageligt at rumme den potentielle konflikt, men allerede anden gang er det lidt nemmere.

Facebook
Twitter