BREVKASSE Flytning har givet hele familien stress

Både børn og voksne har tudeture, triste miner og "flytte-depression" efter at være flyttet ind i drømmehuset.

Det ér super hårdt at flytte, og det tager bare lang tid at falde til et nyt sted, forklarer psykolog Henrik Tingleff. (Foto: Erwin Wodicka © ColourBox)

"Hvorfor er det bare så drønhårdt at flytte? I sommerferien flyttede vi – jeg, min mand og vores to børn på 3 og 5 – og det har nærmest givet hele familien stress.

Det var fuldstændig efter eget ønske, at vi flyttede. Til et dejligt hus, som vi er rigtig glade for, til et dejligt område, som vi også er rigtig glade for. Altså i virkeligheden en flytning, som på alle måder er forbundet med noget positivt og ønsket.

Børnene er startet i ny institution, og det er selvfølgelig altid hårdt og krævende, så jeg kan på sin vis godt forstå, at de er blevet irritable, trætte og kede af det og siger, selvfølgelig primært den ældste, at de savner det gamle hus.

Men at vi voksne også skulle blive ramt af stress, træthed, irritabilitet og tudeture havde jeg ikke forventet. Kan du sige noget om, hvordan man bedst kommer sig over en flytte-depression – både børn og voksne?"

SVAR:

Lad os starte direkte på konklusionen: Det skal nok ende med at blive godt det her!

Uden at kende hverken dig, din familie eller jeres hus, så er jeg fortrøstningsfuld omkring, at I når dertil, hvor glæderne bliver flere end bekymringerne, og I for alvor falder til ro i jeres nye hus.

Hjernen kommer på arbejde - og bliver træt

Det ér bare hårdt at flytte. Jeg kan ikke slynge et tal ud og sige, at det er ”det tredje mest stress-skabende efter dødsfald i nærmeste familie og familieforøgelse” - men vi er på det lag!

Når vi flytter, river vi op i alle vaner. Vi ændrer rytmer - alle rygradsreaktioner og standardprocedurer skal defineres på ny. Bare det at stå op og børste tænder er en handling der kræver mere omtanke og energi end normalt, at handle ind ”på vejen hjem” er jo nu i et helt andet supermarked på en helt anden vej og alle de lyde, dufte og ansigter, der engang var en del af den ”grå masse”, der bare susede forbi, kræver nu opmærksomhed, omtanke og reaktion på en helt anden måde.

Hjernen arbejder mere. Det trætter den mere. Det gør små problemer sværere overskuelige - det stresser!

Store tanker

Så er der alle bekymringerne: ”Var det nu det rigtige at gøre?”, ”Var prisen god nok?”, ”Falder børnene til?”, ”Skulle vi hellere have ventet et år? - eller tre?”, ”Hvad nu, hvis vi ombestemmer os?”

Tanker som disse går direkte i kroppen og kan både give lidt ubehagelige symptomer og generere bekymring, ængstelse og nedtrykthed. Det du kalder ”flytte-depression”

Så jo, det ér hårdt at flytte.

Det går over med tiden

Det kan virke for nemt at skrive bare at skrive: Det går over med tiden. Men der er altså noget om snakken.

Efterhånden som I bedre ved, hvor mel, rugbrød og flåede tomater stå i den nye Netto, lærer smutvejen mellem børnehaven og biblioteket at kende og kan finde fra soveværelset til WC’et med lige så lukkede øjne som i det gamle hus, så er hjernen allerede på mindre arbejde, tænker mere klart og bekymrer sig mindre.

Så vil hverdagen nok også - langsomt men sikkert - vise jer, at nogle af de bekymringer, I gør jer, bliver gjort til skamme: Børnene falder rigtigt til med nye kammerater, I taler alle mindre om ”det gamle hus”, I oplever flere og flere fordele ved det nye sted……..jo, tiden vil læge nogle af sårene.

Og så er der to ekstra måder I kan speede processen op på:

  • Accept! Det er OK, at I har og haft haft det sådan. Det er naturligt. Forståeligt. Forventeligt. Måske havde I glemt at tænke det med. Måske havde I håbet, at det ikke ramte jer. Men det gjorde det. Og det er HELT OK. Så når tvivlen, frustrationen og stressen kommer, så husk jer selv på, at det er en uundgåelig del af pakken. Det er OK. Og det er ikke noget der er kommet for at blive!

  • Evaluer tænkningen. Prøv at gå lidt i rette med de ”flytte-depressions-tanker”, der måtte komme. Stil udfordrende spørgsmål til dem og svar dem lidt igen. Er det nu rigtigt, det (kritiske/opgivende/bagudskuende) I fortæller jer? Hvad var de gode grunde til, at I flyttede? Ser det hele nu vitterlig også så sort ud, som det lyder lige nu? Hvordan mon det ser ud om en måned, et halvt år - et år? Hvilke gode ting har flytningen ført med sig? Lav måske ligefrem en lille liste hver dag, med 1-2 ting, der i dag har fungeret bedre, eller som i dag bekræfter det gode i flytningen.

Jeg kender ikke hele jeres historie, og alt hvad jeg skriver ovenfor kan selvfølgelig være helt forkert. Der kan være mange årsager til, at I reagerer som I gør - også helt andre end dem jeg skriver ud fra her.

Men når jeg ser på de klienter jeg oftest har talt med, så er strategien om at huske én selv på de store mentale omkostninger ved en flytning, arbejdet med accept og normalisering af de reaktioner der kommer - og så en tålmodig registrering af de fremskridt, der sker, kombineret med lidt kritisk udfordring af de lidt for sorte tanker ofte en strategi, der har hjulpet folk godt på vej.

Derfor tror jeg også på det jeg startede med: I kommer til glæde jer over jeres nye sted. Tillykke med det!

Facebook
Twitter