BREVKASSE Hvordan forandres min psykologi efter stress?

Der er potentielt mange negative følger af stress, men faktisk også nogle positive, svarer psykologen.

Mange, der har været ramt af stress, bruger anledningen til at se på deres prioriteter og skabe en hverdag, som er bedre, end den var før, siger Henrik Tingleff. (Foto: Alix Minde © COLOURBOX)

Vi har modtaget et meget kort spørgsmål til psykolog Henrik Tingleff i brevkassen på Lev Nu:

"Ændres min psykologi ved stress, og hvordan ændres den?"

SVAR:

Tak for dit spørgsmål.

Det er jo på den ene side meget kort og præcist - på den anden side så enormt bredt, at det kan angribes fra mange vinkler. Jeg prøvet at tage to af dem - de rent kognitive følger og de mere praktiske - og håber så, at jeg rammer noget af det, du efterspørger.

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Når man skal finde viden om stress og dens indvirken på mennesket, så er et af de bedste steder at lede Stressforskningsinstituttet på Karolinska Instituttet i Stockholm. Her har de i mere end 20 år forsket intenst i bl.a. følgevirkningerne af længerevarende stress.

Derfor ved vi i dag, at alvorlige tilfælde af stress kan medføre, at man - selv når man ikke oplever sig stresset længere - kan have følger som hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, problemer med at gøre flere ting på én gang og have ganske svært ved at tage selv ganske simple beslutninger eller planlægge forholdsvis simple processer.

Vi ved også, at søvnproblemer kan være en ubehagelig følge. Og så er en højere stressfølsomhed en - man fristes næsten til at sige naturligvis - en følge. Det vil sige, man kan have lettere ved at blive irritabel, frustreret, lade sig gå på af lyde og generelt ”arrhhh - have brug for ro”.

Inden vi nu går helt i panik over disse ret alvorlige følger, så er det vigtigt at notere sig, at de svenske undersøgelser også viser, at 86 procent af alle de, der går ned med stress og bliver sygemeldte, får det godt igen og vender tilbage til arbejdsmarkedet. For de fleste varer det mellem tre og seks måneder, og følgegenerne er minimale. De nævnte følger er ved langvarig, voldsom stress.

Det kan også være en gave

Det andet parameter, jeg har lyst til at nævne for dig, er, at der også er psykiske følger af stress, som er positive. Som man skal ønske sig. Som kan vise sig at være en gave.

Mange, der er ramt af stress, har ideen om, at de ”skal tilbage”, at de selv og hverdagen skal ”blive som den var før”.

Når jeg taler med klienter, der siger sådan, så udfordrer jeg dem altid på, om det vitterlig er dét, de ønsker? Og så fortæller jeg dem, at de nok aldrig bliver, som de var før - og gudskelov for det!

For mange, der har været gået ned med stress, bliver det netop også en anledning til at se på sine prioriteter, vurdere hvad der virkelig er vigtigt, måske tilegne sig kompetencer eller strategier, som de ikke havde før. Alt sammen med det mål at skabe en hverdag for sig selv og sine nærmeste, som fremadrettet er bedre, end det var før.

Har man været nede med stress har man betalt en så høj pris, oplevet noget så ubehageligt, kæmpet så hårdt, at det ofte giver en stålfast motivation til, at noget skal ændres markant, for at man ikke oplever det samme igen; men tværtimod trives mere, end man gjorde før.

Om det er de små ting som hvordan man planlægger sine morgener i familien, om det er bedre færdigheder i slukke mobil eller computer, eller om det er større omlægninger af karriere er underordnet. Bare man holder fast i visionen om ikke ”bare at vende tilbage”, men rent faktisk ”skabe noget bedre”.

Så jo, der er kognitive følger af langvarig stress, som vi absolut skal være opmærksomme på og have respekt for. Den del af budskabet af vigtigt.

Men vi skal også huske at for den majoritet af mennesker, som heldigvis ikke oplever disse følger som vedvarende, der kan stress blive det pit-stop, der giver motivation og commitment til trivselsskabende forandring.

FacebookTwitter