Psykologi

Brevkasse: Hvordan vender jeg tilbage til jobbet efter stress?

Få gode råd, til hvordan man kommer i gang på jobbet efter en langtidssygemelding på grund af stress.

Spørgsmål til brevkassen:

Hej, jeg er ansat i fleksjob på grund af lav stresstærskel. Alligevel er det lykkedes mig at gå ned med stress, hovedsagelig på grund af mit arbejde, men måske også på grund af sygdom i min nære familie.

Der har været optræk til det i over et år. Jeg har fået tegn her og der, som jeg ikke lige forstod. Jeg har nu været sygemeldt i 8 uger, i starten med en masse fysiske symptomer, udtalt uro/anspændthed og manglende appetit - har tabt 5 kg.

Nu går det langsomt bedre. Der er meget mere af dagene, der er gode, men der er ikke en hel dag uden uro eller andet, tankemylder osv. Mest fylder tanken om, hvorvidt jeg skal i gang med at arbejde igen her og nu. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvor længe jeg bør pleje mig selv, og hvad det rigtige vil være at gøre.

Jeg skal til samtale med arbejdet og kommunen i næste uge, men aner ikke, hvad jeg skal sige. En del af mig frygter virkelig, at det hele kommer igen, hvis jeg starter op nu. En anden del af mig har jo dårlig samvittighed over, hvis jeg mister arbejdet og indtægten - selvom min mand støtter op om mig.

Ville virkelig bare ønske, at nogen kunne tage beslutningen for mig og vide, hvad der ville være bedst, for jeg ved det ikke selv.

Har du et godt råd?

Svar fra Henrik Tingleff:

Tusind tak for din henvendelse - med et spørgsmål som er utroligt relevant, og som jeg ved, at du deler med rigtig rigtig mange andre. Hvordan man vender tilbage til arbejdet efter en psykisk sygemelding, er for rigtig mange en kæmpe udfordring, og der er så mange agendaer og hensyn i spil, at man meget hurtigt bliver forvirret.

For god ordens skyld skal jeg naturligvis sige, at jeg ikke kender hverken dig eller din sag, og på trods af de gode og relevante oplysninger, som du kommer med her, så vil det være useriøst af mig at rådgive dig konkret. Det vil kræve, at jeg kender dig, din situation og dit arbejde meget bedre.

Når det er sagt, så arbejder jeg altid med fem principper for tilbagevenden, og jeg er i al beskedenhed ret sikker på, at de samme fem principper i større eller mindre grad vil kunne gælde for dig.

1) Man er aldrig helt klar til at starte

Uanset hvor længe du venter, hvor mange forholdsregler du tager, og hvor ”langt” du føler, at du er, så vil langt de fleste aldrig nå dertil, hvor de føler sig 100 procent klar til at komme tilbage. Der vil altid være en hvis grad af usikkerhed, bekymring og frygt.

Derfor: Accepter; at du ikke føler dig klar. Forvent at du vil være usikker. Accepter; at du ikke ved om du klarer det.

2) Tilbagekomst er et treparts-projekt

En succesrig tilbagekomst er produktet af et samarbejde mellem dig, din nærmeste leder og din professionelle vejleder (psykolog, psykiater, terapeut etc).

Der skal i god tid inden tilbagekomsten være kontakt i mellem disse tre parter, så du kender arbejdspladsens forventninger, ressourcer og muligheder, og de kender dine - og psykologen kan rådgive begge parter, om hvordan enderne bedst muligt nås.

3) Læg en plan - og vær klar til at ændre den

At vende tilbage er ikke alt eller intet - men det er heller ikke et tilfældighedsspil. Som resultat af ovenstående snak skal der lægges en plan for, hvor mange dage om ugen du skal arbejde, hvor mange timer hver gang, hvilke typer af opgaver du skal have hvornår, og hvordan der langsomt skal skrues op.

Og så skal alle parter være klar på at ændre det hele. Både op og ned. Det kan være, du kan klare flere timer. Det kan være, du kan klare færre - og det kan være, at det skifter fra periode til periode. Det vigtige er, at der hele tiden er en plan - som tilpasses.

4) Hav klare måle-parametre

Den største trussel mod en god tilbagevenden er en løbende ”måling af hvordan det går”. Mange kan have tendens til at vurdere otte gange i timen, om de nu har det godt, om de nu er for stressede, om de nu har energi nok etc. Andre glemmer alt om at lytte til sig selv og knokler bare på.

Succesen ligger i at formulere 3-4 helt konkrete parametre, som trivsel måles på. Det kan være nogle af de symptomer, der var særligt stærke under sygemeldingen, eller det kan være noget af det, som man ved virker nu.

Min seneste klient havde disse fire:

  • Hvordan er min nattesøvn - på en skala fra 1-10
  • Hvor meget hovedpine har jeg - på en skala fra 1-10
  • Får jeg løbet mindst tre gange om ugen?
  • Griner jeg hver dag?

Hun navigerer lige nu efter præcis disse fire parametre og evaluerer dem hver tredje dag. Og så justerer vi planen efter det.

5) Registrer bekymringer - og udsæt dem

Sidste princip søger at styre de mange bekymringer, der løbende vil komme, når man starter op. Uanset om det handler om konkrete opgaver, symptomer, kollegaer eller familie. Øv dig i at anskue det som ”tankestøj”, som du ikke behøver at forholde dig til; før du bestemmer det!

Det vil sige, at når bekymringen kommer, så noter dig den - mentalt eller fysisk med blyant - og bestem dig for, hvornår du næste gang har ”bekymringstid” og vil kigge på tankerne. Ind til da beslutter du dig for at udsætte dem.

Det lyder svært - men det er meget nemmere, end det lyder. Du gør det hele tiden i forvejen med alle mulige andre tanker nemlig. Omkring bekymringerne handler det blot om, at de ikke skal have lov til at forstyrre og forvirre dig og gøre, at du ikke kan koncentrere dig om det aller vigtigste: At komme godt tilbage på arbejde.

Husk at få professionel rådgivning

Som nævnt, jeg ved ikke om det hele passer til dig, og jeg kan ikke sige, om du skal begynde processen nu eller senere.

Men når du indleder den, så er jeg sikker på, at disse fem råd vil være et godt sted at starte for dig; og den professionelle, som jeg klart anbefaler du bruger som sparringspartner i forløbet.

Rigtig meget held og lykke!