BREVKASSE Hvornår er man klar igen efter stress?

Der findes ikke et enkelt svar på, hvornår man er klar igen efter en stress-sygemelding. Det handler i høj grad om den enkelte, og hvilken forhistorie han/hun har, forklarer psykologen.

stress
Hold nøje øje stress-niveauet, det kan nemt blive for højt - og jo længere du overhører faresignalerne, desto større risiko er der for en lang sygemelding. (© COLOURBOX)

Spørgsmål til brevkassen:

Hvis man får stress, hvor lang tid er man i gennemsnit sygemeldt og hvor lang tid bruger man i gennemsnit på at blive "kørt ind" igen?

Svar fra Henrik Tingleff:

Mange tak for dit spørgsmål, som - kort og konkret som det er - er yderst vigtigt og relevant. Det er nemlig et af dem, man rigtig ofte hører. Både fra folk, der selv er ramt af stress, fra pårørende og fra arbejdsgivere.

Det er derfor rart - i et stort forum som dette - at kunne levere en kommentar.

Jeg skriver med vilje ikke ”svare på spørgsmålet”, for svaret ville i givet fald være, at der ikke er ét enkelt svar!

Stress i mange afskygninger

Som så mange andre lidelser - af fysisk som psykisk karakter - kommer stress i mange grader og mange afskygninger. Derfor er det udgangspunkt den enkelte har, når og hvis en sygemelding kommer, ofte meget forskelligt.

Da det det oftest er sådan, at jo højere stressniveau, jo længere efterfølgende ”rekreationsproces”, så vil længden af sygemelding og ”opstartsprocessen” derfor også variere meget fra person til person.

Jeg har set folk, der har været sygemeldt i 14 dage pga. stress og folk der har været sygemeldt i 14 måneder. Og alt der imellem. Jeg kan ikke engang sige, at ”den typiske tid er……”. Det er helt individuelt.

Der sættes ind for sent

Generelt må vi desværre sige, at sygemeldingerne ofte bliver for lange, fordi der bliver sat ind for sent.

Vi er blevet alt for vant til at ”have travlt” eller ”være under pres” og mange af os betragter et alt for højt stressniveau som ”normalt”, og en masse alvorlige symptomer som søvnbesvær, hovedpine, koncentrationssvigt etc. som ”en del af hverdagen” eller ”noget der hører med”.

Derfor reagerer vi ganske enkelt ikke. Mange tænker ”det er nok ikke så slemt” eller ”sådan er der jo mange, der har det - det er vist ikke noget særligt”, og så kører man på til kroppen for alvor står af - og så bliver sygemeldingen lang!

Tre klare indikationer

I mangel på et klar svar på sygemeldingens længde, så vil jeg i stedet give tre gode indikatorer på, hvad man kan være opmærksom på - og tage alvorligt - i tide, for enten helt at undgå en sygemelding eller mindske længden af ”rekreationsprocessen”.

Søvn: En af de bedste indikatorer på din generelle tilstand er din søvn. Er din søvn urolig, usammenhængende, mere eller mindre end normalt - så er det et tegn på, at du er ved at være for presset.

Motion og kost: Begynder du at springe løbe- eller gåturene over? Vælger du ”lige at få klaret det her” i stedet for at få rørt dig? Ryger der meget junkfood ned? Tømmes kaffekanden hurtigere end normalt? Eller glemmer du helt at spise? Vi kan alle have en dag eller to på denne måde, men bliver det mere reglen end undtagelsen, så er det en alarm klokke du skal lytte til.

Andre mennesker: Irriterer de dig? Er de langsomme og træge? Er det hele lettere at gøre selv? Begynder andre mennesker at være mere i vejen end til gavn, så er det også et godt tegn til dig selv på at stressbarometeret er ved at stå for højt.

Meld ud, motioner og monitorer

Og hvad så når man registrerer dette? Hvad gør man så?

Jeg plejer at sige, at så handler det om de tre M’er:

  • MELD UD: Fortæl din nærmeste chef hvordan du har det - bed om hjælp til at prioritere opgaver. Fortæl din partner hvordan du har det - træf aftaler om hvordan I prioriterer hjemmelivet, til du kommer på fode.

  • MOTIONER: Her taler vi ikke nødvendigvis om hverken kettlebells eller ironman. Det kan være rolige gåture, en luntetur i solen eller bare at tage cyklen tre gange rundt om blokken. Kom ud, få lys, luft og rør dig.

  • MONITORÉR: Hold øje med dine ”symptomer”. Hvordan er de egentlig dag for dag eller uge for uge? Går det fremad? Eller går det mod det værre?

Er du opmærksom på de nævnte tegn og reagerer du ca. som ovenfor, så gør du i alt fald noget for at undgå, at stress bliver til en sygemelding - eller at den påkrævede pause bliver for lang.

I oktober havde vi iøvrigt et spørgsmål, der til forveksling ligner dit. Her kan du læse svaret fra dengang:

FacebookTwitter