Psykologi

Brevkasse: Jeg vil ikke have min søster i mit liv

Hvordan får jeg sagt til min søster, at jeg ikke ønsker at have noget med hende at gøre mere?

Jeg er en 22-årig kvinde, der har et anstrengt forhold til min lillesøster på 21. Vi er vokset op sammen – men har aldrig været tætte. Vi er to vidt forskellige individer, og vi er enige om at, hvis vi ikke var i familie sammen, så ville ikke slet have noget med hinanden, at gøre.

Hun kommer kun, når hun mangler noget; penge, mad, smøger, tøj osv. Hun er den mest egoistiske person, jeg kender, og hun respekterer slet ikke de grænser og regler, der bliver sat for hende. Hun gør, hvad der passer hende uden omtanke for andre.

Hun er der aldrig for mig, når jeg har brug for det – men jeg er der altid for hende. Jeg føler mig til grin og dum, for i mange år er det sådan, det har været.

Vi er vokset op i en dysfunktionel familie, og jeg har haft alt for meget ansvar for hende. Nu kan jeg bare slet ikke mere.

Hun udnytter mig, og jeg lader hende gøre det, fordi jeg er naiv og godtroende. Jeg har flere gange taget mig selv i at lave undskyldninger for hende, men jeg kan ikke holde til mere.

Jeg har simpelthen fået nok! Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt til hende på en ordentlig måde? Jeg vil absolut ikke have hende i mit liv, fordi jeg føler, at det ikke er det værd. Hvordan skal jeg sige det til hende?

Det er en svær beslutning du er ved at tage. En beslutning, der ikke nemt lader sig gøre om - i alt fald ikke uden at den alligevel fylder fremadrettet.

Der er ingen tvivl om, at du lider i den relation, du har til din søster lige nu, og jeg er enig med dig i, at sådan som det er lige nu, så ”er det ikke det værd”.

Du risikerer at fortryde

Samtidig så kan jeg ikke undlade at bemærke, at du virker oprevet og vred i den måde, du skriver på. Du bruger stærke ord: ”den mest egoistiske person”, ”uden omtanke for andre”, udnytter mig”, fuldstændig bevidst” etc.

Jeg siger ikke, at du ikke har ret. Jeg siger ikke, at din søster ikke kunne agere anderledes, mere hensigtsmæssigt - og pænere over for dig. Jeg tænker dog også, at netop når man er vred, når man er oprevet og følelsesmæssigt påvirket, så er det ikke altid, man ser alle detaljer; og nogle gange drager man konklusioner, som man senere fortryder.

Der er en masse spørgsmål, jeg kunne have lyst til at stille dig:

  • Hvordan har du kommunikeret de grænser og regler, som du oplever hun bryder?
  • Hvordan har du forsøgt at sige fra overfor at give hende nogle af de ting hun låner eller mangler?
  • Hvad er det hun gør, når du oplever at hun er ”den mest egoistiske” eller ”udnytter dig” - og hvordan reagerer du?
  • Hvordan ville du allerhelst ønske, at jeres relation var?
  • Har jeres relation nogle gange fungeret?
  • Hvordan har du tænkt dig at relation, kontakt og kommunikation skal være efter et ”brud” - hvad med jeres forældre? Anden fælles familie?
  • ….og mange flere.

Få hjælp fra en psykolog

Det kan være, at du har været alle disse overvejelser igennem. Det kan være, at du er langt foran mig og har gode, rolige og klare overvejelser, som til fulde gør dig klar til at tage det endelige skridt og afslutte relationen.

Jeg tror bare ikke, jeg er dér, hvor jeg kan rådgive dig konkret om, hvad det er du skal sige, og hvad det er, du skal kræve…. Jeg mangler for meget information om dig, din søster, jeres liv og jeres baggrund.

Mit aller bedste råd er derfor at opsøge en dygtig, rolig kognitiv psykolog, som du kort og konkret kan gennemgå forløbet med. Det behøver ikke tage mange timer!

Lad psykologen udforske og udfordre dig lidt på dine oplevelser, opfattelser og erfaringer og herigennem enten konsolidere din beslutning eller tilpasse og nuancere den - måske til en anden måde at være relateret på?

Når baggrund, mellemregninger og data på den måde er på plads, så er selve formuleringen det mindste af det!