Brevkasse: Min svigersøn kan ikke lide os

Min svigersøn gider os ikke - har jeg ret til at sige fra over for hans tilstedeværelse, der kun er fysisk?

(© Colourbox)

En kommentar til "Det er aldrig for sent at frigøre sig fra sine forældre":

Jeg er en mor på 62 år til en flok voksne børn, og jeg kender situationen fra mit eget forhold til min datter. Hendes kæreste har ikke lyst til at være en del af familien. For eksempel var vi alle i USA til min søns bryllup, og min datters kæreste (38 år) ville ikke med. Han prioriterede en tur med kammeraterne til motorløb.

Han kommer da med til andre arrangementer i familien for hendes skyld, men personligt bryder han sig ikke om os og det, der er vores liv. Han er bare anderledes. Og det har han selvfølgelig lov til at være. Men konsekvensen er, at det ikke bliver det samme familieliv som med en svigersøn, der "passede ind".

Og det gælder jo både for forældrene og datteren. Som mor (svigermor) har man ikke samme lyst til at komme i de unges hjem, hvis svigersønnen ikke byder en velkommen. Det kan datteren have svært ved at forstå. Som mor skal man stort set bare stå til rådighed. Og man skal synes om deres valg. Det er forventningen.

Det er så moderne at lære at sige fra. Måske skal man også lære at sige til! Eller selv tage konsekvensen af, at man har sagt fra.

Har vi samme ret som de unge til at sige, at vi synes, hun skal komme alene de fleste gange, at vi ikke orker at se på ham, der ikke deltager, men kun er fysisk tilstede? Jeg synes, der lefles for meget for de unge og deres ret til at individualisere sig.

Tusind tak for din mail! Du rammer hovedet lige på sømmet, for JA!: Personlige rettigheder går begge veje

No man is an island

Du har fuldstændig ret. ”De unge” har lov - og ret - til at individualisere sig, vælge til og vælge fra; men det har ”de ældre” da så sandelig også. Og for begge parter gælder det, alle andre har ret til at reagere på de til- og fravalg der tages. No man is an Island; som John Donnes berømte ord siger!

Så ja, du har ret til at styre og iscenesætte, hvordan du vil ses og omgås din datter - og hun har ret til at reagere og tilpasse sig i større eller mindre grad efter det. Præcis som jeg vist skrev i det svar, som du selv refererer til.

Er du sikker?

Når det så er sagt, så bliver jeg lidt nysgerrig på din svigersøn. Er du sikker på, at han ”ikke har lyst til at være en del af familien?”, at han er ”anderledes”, at han ”Ikke byder velkommen”?

Har han sagt det direkte? Har din datter?

Kunne han være usikker eller genert i stedet for ligeglad?

Er der en misforståelse, der skal reddes ud?

Har du/I talt direkte med ham om det?

Der er to strategier

Du har 100 procent ret til at træffe dine valg og arrangere dig, som du vil, men hvis jeg var dig, så ville jeg, inden jeg begyndte konsekvent at invitere min datter alene, spørge lidt ind til svigersønnen. Der er to stratgier:

  • De åbne spørgsmål: Hvordan tror du (datter) egentlig, at Jens (svigersøn) har det med at komme hos os? Er der noget, vi kan gøre specielt for Jens, når I kommer? Jeg tænker sådan på, hvordan Jens har det med, at vi kommer - siger han noget om det?….eller de samme spørgsmål direkte til Jens.

  • Præsentation af data: Sidst vi var sammen, sagde Jens hverken goddag eller farvel, hvad tænker du om det (datter)? Sidst vi var på besøg, tog Jens ud til motorsport 20 minutter efter, vi var kommet. Jeg oplevede det som om, han ville undgå os. Hvad tænker du? …..eller den samme type spørgsmål til Jens.

Jeg VED ikke, om sådan en undersøgelse kan løse/afklare noget, men jeg synes bestemt, det er værd at forsøge.

Rigtig god fornøjelse med processen.

Facebook
Twitter