Bryd et dårligt søvnmønster

De fleste har prøvet at sove dårligt i en periode, og det stresser. Det bedste råd er: Tag det roligt.

(© Colourbox)

Der findes to former for søvnproblemer, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Der er de akutte, kortvarige søvnproblemer, som man skal afdramatisere og slappe helt af overfor. Og så er der de langvarige søvnproblemer, som man skal tage alvorligt og få behandling for, råder søvnspecialist Søren Berg.

Det pudsige ved de kortvarige søvnproblemer er, at de har en tendens til at fylde helt utrolig meget, mens de står på, og man kan føle, at det er år og dag siden, man sidst har fået sovet. Men når de så i løbet af en overskuelig tid går over, så glemmer man dem næsten.

Slap af - så går det af sig selv

De kortvarige søvnproblemer er dem, som flest lider af. Og det handler om, at man i en kortere periode har svært ved at få sin nattesøvn, som regel på grund af en eller anden ydre faktor.

Det kan være et sygt barn, en skilsmisse, pengeproblemer, en stor arbejdsbyrde, sorg eller sågar forelskelse kan være årsag til søvnforstyrrelse, fordi man ligger og tænker på sin elskede med et smil på læben.

- I de tilfælde skal man slappe helt af og afdramatisere situationen. Man skal bruge sin fornuft og sige til sig selv: "Det plejer jo ikke at være sådan; det er mine bekymringer over skilsmissen, der gør, at jeg ikke kan sove", og så må man prøve at ligge stille og hvile sig lidt i stedet. Alene det, kan faktisk føre til, at man falder i søvn, forklarer Søren Berg:

- Der sker jo også af og til det, at man ligger vågen den halve nat, for så at falde i søvn en halv time inden, vækkeuret ringer. Og det hænger sammen med, at man måske netop har sagt til sig selv, at "så kan det også være lige meget, nu får jeg bare ikke sovet mere i nat", og så slapper kroppen helt af, og så falder man i søvn.

Hvad gør man så?

Søren Berg fraråder enhver form for sovemedicin ved kortvarige søvnproblemer:

- Hvis man vælger sovemedicin med akut virkning, hjælper den ikke mod opvågning midt om natten. Og hvis man vælger den langtidsvirkende sovemedicin, så sløver den til langt op ad næste dag.

Løsningen er i stedet kognitiv terapi, hvor man lærer sig en anden adfærd. Den giver værktøjer til at håndtere de tanker, der opstår, når man ligger vågen.

- Man kan også arbejde med det, der hedder søvnrestriktion. Man kan fx fastsætte, at man kun må sove fra klokken 24 til 6. Det er lige i underkanten af, hvad man har behov for, så i løbet af en uge bør man få oparbejdet så stor en portion naturlig træthed, at man begynder at sove godt.

Man kan sagtens selv "ordinere" søvnrestriktion som behandling. Der behøver ikke komme en læge ind over.

- Men den uge bliver hård, for i de første døgn vil det skæve søvnmønster følge med. Altså hvis man ofte vågner midt om natten og har svært ved at falde i søvn, så vil man stadig gøre det, når man går i gang med projektet. Og alligevel skal man stå op klokken 6 og vente til klokken 24 næste aften med at gå i seng. Så man kan blive meget træt og næsten deprimeret, og for nogen vælter læsset i den uge.

- Men dernæst vil de fleste opleve at få et godt søvnmønster.

Facebook
Twitter