Det er alt for let at få diagnosen depression

Helt naturlige følelser som sorg og tristhed kan være nok til at blive diagnosticeret med en depression.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er en af de eksperter, der er bekymrede over, at stadig flere bliver diagnosticeret med en depression. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Du skal passe på med at gå til lægen, hvis du lige har oplevet et dødsfald i familien, eller hvis du er blevet fyret fra jobbet, eller din kæreste har forladt dig.

I sådanne tilfælde vil mange mennesker nemlig være så præget af sorg og tristhed, at de ville kunne blive diagnosticeret med en depression, selv om de helt sunde og raske.

DR1-dokumentaren ’De raske syge’ undersøger i aften, hvordan det kan være, at antallet af mennesker med en diagnosticeret psykisk lidelse stiger voldsomt i de vestlige lande.

En af eksperterne i dokumentaren er psykologprofessor Svend Brinkmann, som leder et forskningsprojekt på Aalborg Universitet om det, som han kalder diagnosekulturen eller en sygeliggørelse af raske.

- Der er sket en udvidelse af diagnose-begreberne, så det er blevet vanskeligere at skelne mellem almindelige menneskelige lidelsesformer og så egentlige psykiatriske problemer, siger Svend Brinkmann.

Det er blevet lettere at få en diagnose

Når stadig flere danskere bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse, så skyldes det ikke nødvendigvis, at flere bliver psykisk syge.

Det kan også hænge sammen med, at kriterierne for diagnoserne er blevet ændret, så det er blevet markant lettere at få en diagnose.

- Jeg synes, at udviklingen i retning af at sænke barren har en helt gennemskuelig kommerciel grund: Hvis vi kan få folk til at tage medicin, så tjener medicinalindustrien nogle penge, siger psykiater Karin Garde.

Raske bliver stemplet som psykisk syge

Når danskere bliver diagnosticeret med en depression, så sker det blandt andet ved hjælp af en spørgeskematest.

Disse spørgeskematests er udviklet på baggrund af psykiaternes ”bibel” med navnet Diagnostic and Statiscal Manual of Mental Disorders – også forkortet DSM.

Flere eksperter mener dog, at det er et problem, at disse spørgeskematests og kriterier i stigende grad kun ser på symptomerne - og ikke tager hensyn til årsagen bag symptomerne.

Er man eksempelvis lige blevet forældre, så er det ikke så mærkeligt, at man er træt og sover dårligt. Og det er naturligt at føle sorg og tristhed, hvis man har mistet en af sine kære.

- Mennesker, der reagerer på deres liv på en fuldstændig hensigtsmæssig måde, bliver stemplet som psykisk syge, og det er helt forkert, siger Allan V. Horwitz.

Han er professor i sociologi på Rutgers University i USA, og han har blandt andet skrevet bogen ’The Loss of Sadness’, hvor han argumenterer for, at almindelige menneskelige reaktioner i stigende grad bliver sygeliggjort.

Lægers diagnoser er ofte forkerte

Når danske læger beder en patient udfylde en spørgeskematest om depression, så er testen selvfølgelig kun vejledende.

Men i de vestlige lande bliver depressions-diagnosen ofte givet fejlagtigt. En stor undersøgelse i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet vist, at når en praktiserende læge giver diagnosen depression, så er diagnosen forkert i tre ud af fem tilfælde.

Sociologiprofessor Allan V. Horwitz og flere andre eksperter har derfor argumenteret for, at man ændrer kriterierne for diagnosen depression.

Økonomisk interesse i at diagnosticere folk

Men foreløbig er psykiaternes bibel DSM ikke blevet ændret i den retning. Bogen bliver ellers løbende revideret af amerikanske psykiatere, men disse psykiatere er blevet kritiseret for ikke at være helt uvildige.

Psykologiprofessor Lisa Cosgrove har gennemgået de financielle forbindelser, som samtlige psykiatere i DSM-panelerne har med medicinalindustrien.

Og undersøgelsen har eksempelvis vist, at i panelet for depressioner havde samtlige psykiatere økonomiske forbindelser til firmaer, der producerer antidepressiver.

- Det er dybt problematisk, at alle medlemmer af panelet havde en økonomisk interessekonflikt, og at der ikke var en eneste uafhængig person i panelet, siger Lisa Cosgrove fra University of Massachusetts i USA.

Du kan se meget mere om emnet i dokumentaren ’De raske syge’ på DR1 klokken 20.30 eller derefter på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter